Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftsygdom |
Brystkræft, Brystkræft hos mænd Stadie 1, Stadie 2, Stadie 3 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er) |
---|---|
Forklaring |
I dette forsøg undersøger lægerne, om strålebehandling med protoner kan nedsætte risikoen for senfølger sammenlignet med standardbehandling med røntgenstråling. Forsøget henvender sig til patienter, der er opereret for brystkræft eller forstadier til brystkræft. |
Baggrund for forsøgsbehandlingen |
Protonstråling har samme effekt som røntgenstråling – de slår kræftcellerne ihjel. I nogle tilfælde er protonstråling dog mere skånsom. Derfor vil lægerne undersøge, om protonstrålingen vil give færre senfølger. Når man strålebehandles for brystkræft, kan senfølger vise sig som hjertesygdom eller lungekræft. Hvis lægerne vurderer, at din sygdom kunne få gavn af protonstråling, vil de undersøge, om de, med den type stråling, kan reducere risikoen for senfølger som hjertesygdom eller lungekræft. Foreløbige forsøg har vist, at protonstråling er lige så effektiv som røntgenstråling, men med mindre risiko for hjerte-lunge-sygdom. De foreløbige forsøg har været små, og det er derfor nødvendigt, at lægerne sammenligner de to strålebehandlinger i et og samme forsøg som dette. Lægerne vil også se, om de via en blodprøve kan finde tidlige markører for senfølger til strålebehandling hos brystkræftpatienter. Hvad er biomarkører? En biomarkør er et biologisk stof i din krop, i cellerne i din krop eller cellerne i din kræftknude, der kan bruges til at måle eller forudsige sygdomsudviklingen og din kræfts mulige reaktion på behandlingen. Man finder biomarkører i vævsprøver og blodprøver. |
Du kan deltage i forsøget hvis: |
|
Du kan ikke deltage i forsøget hvis: |
|
Forsøgsmetode |
Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne, for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling (protonstrålebehandling), og hvem der får standardbehandling (røntgenstrålebehandling). Læs mere om lodtrækningsforsøg: Lodtrækningsforsøg og blindede forsøg |
Sådan foregår behandlingen |
Du får strålebehandlingen ambulant – det vil sige, uden du behøver at være indlagt. Behandlingerne planlægges på hverdage i 3 til 5 ½ uger. Varigheden afhænger af, hvilken type brystkræft eller forstadie til brystkræft du er blevet opereret for. En standardbehandling med røntgenstråler tager ca. 15 minutter. En protonstrålebehandling tager ca. 30 minutter. Protonbehandling foregår på Dansk Center for Partikelterapi på Århus Universitetshospital. Den almindelige strålebehandling kan foregå på de hospitaler, der står nederst. Lægerne vil løbende undersøge dig for tilbagefald og bivirkninger efter operation og strålebehandling. Undersøgelserne vil foregå 1, 2, 3, 4, 5 og 10 år efter behandlingen. |
Bivirkninger ved behandlingen |
Lægerne forventer, at du kan få de samme eller færre bivirkninger ved protonstrålebehandling som ved røntgenstrålebehandling. Du kan læse om generelle bivirkninger til strålebehandling her: Almene bivirkninger ved strålebehandling Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger. |
Her kan du få behandlingen |
|
Forsøgets id-numre |
|
Denne side er sidst opdateret: 14-12-2020
Lægefaglig beskrivelse af forsøget
Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):