Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: HAI (mammae) med begrænset ekstrahepatisk sygdom

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Brystkræft
Forklaring Hvis du har brystkræft, der har spredt sig til leveren og i begrænset grad til knoglerne eller lymfekirtlerne, kan det være en mulighed at få forsøgsbehandling, hvor man får kemoterapi direkte i leveren (regional kemoterapi) og samtidig får kemoterapi som tabletter. Hvis du har HER2-positiv kræft, får du desuden et antistof kaldet trastuzumab.
Baggrund for forsøgsbehandlingen Dette forsøg undersøger effekten af regional kemoterapi på levermetastaser der ikke kan opereres, og om den kan mindske levermetastaserne fra brystkræft- eventuelt så meget at man kan fjerne dem med såkaldt radiofrekvensbehandling, hvor man varmebehandler kræften via et kateter.

Hvad er regional kemoterapi?

Normalt får du kemoterapi i drop eller som tabletter. Derfor får alle dele af kroppen - både de raske og de syge celler - den samme mængde medicin.

Ved regional kemoterapi får kræftcellerne derimod en højere dosis kemoterapi, mens de normale celler i resten af kroppen bliver skånet.

Det sker ved, at du får medicinen gennem et kateter. Man skyller de hule organer som f.eks. bughulen med kemo-stoffer. Eller man sprøjter stofferne direkte ind i de blodkar, der fører ind i de kræftramte organer.

På den måde kan man måske forstærke kemoterapiens effekt på det område, som er ramt af kræft.

Formål Forsøget undersøger, hvor ofte levermetastaser skrumper efter behandling med regional kemoterapi hos patienter med brystkræft. Desuden bliver blodprøver og vævsprøver brugt til forskning.
Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du har brystkræft, der har spredt sig til leveren (levermetastaser). Kræften må gerne være HER2-positiv
  • Kræften har i begrænset grad spredt sig til knoglerne eller lymfekirtlerne. Kræften uden for leveren må ikke have udviklet sig inden for de seneste 6 måneder.
  • Mindre end 70 pct. af din lever er ramt af kræft.
  • Lægen skønner, at operation eller radiofrekvensbehandling af levermetastaserne ikke vil gavne dig.
  • Kræften har ikke videreudviklet sig, mens du har fået behandling med capecitabin.
  • Du kan udføre alt andet end tungt fysisk arbejde. (performancestatus 0-1)
  • Du tidligere er blevet behandlet med kemoterapistofferne docetaxel eller paclitaxel.
  • Dine blodprøver ligger inden for bestemte grænser.
  • Du underskriver en erklæring om, at du ønsker at deltage i forsøget, efter at du har modtaget grundig information om forsøget (informeret samtykke).
  • Det er muligt at nå metastaserne via et af leverens blodkar.
  • Du er villig til at anvende sikker prævention, hvis du er i den fødedygtige alder.
  • Du er henvist via Sundhedsstyrelsens second opinion panel.
Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Du har fået anden kemoterapi end capecitabin inden for de sidste fire uger.
  • Du tidligere har fået behandling med oxaliplatin.
  • Du har svær nervebetændelse.
  • Du har en anden alvorlig, medicinsk sygdom (f.eks. svær hjertesygdom).
  • Du har en aktiv, ukontrolleret infektion.
  • Du tidligere har haft alvorlige og uventede allergiske reaktioner på stoffet fluorpyrimidin.
  • Du er overfølsom over for et eller flere af de stoffer, der bruges i forsøget.
  • Du har HER2-positiv brystkræft og samtidig problemer med vejrtrækningen, der kræver ilt-behandling.
  • Du har fået eksperimentel behandling i de sidste 14 dage før forsøget.
  • Du deltager i andre kliniske undersøgelser.
  • Du er gravid eller ammer.
  • Lægen vurderer, at du er for svækket til at modtage behandlingen.
Forsøgsmetode Fase II undersøgelse.
Sådan foregår behandlingen Du bliver lokalbedøvet og får derefter lagt et kateter ind i leveren via et blodkar i lysken. Kateteret bliver liggende under hele behandlingsforløbet. Nogle gange kan det blive nødvendigt at få genanlagt det permanente kateter flere gange i forløbet. Andre gange kan slyngede blodkar eller andet medføre, at du i stedet får et midlertidigt kateter, som du får anlagt ved hver behandling.

Ved de første behandlinger er det altid nødvendigt at være indlagt. Men senere kan ambulant behandling komme på tale afhængig af, om du får et permanent eller midlertidigt kateter.

PERMANENT KATETER (regional kemoterapi)
Får du et permanent kateter, bliver kemoterapien sprøjtet ind i leveren via kateteret i løbet af en halv time. Behandlingen foregår hver anden uge.

MIDLERTIDIGT KATETER (kemoembolisering)
Får du et midlertidigt kateter i leveren, får du også kemoterapi hver anden uge. Men det foregår skiftevis via kateteret i leveren og i et drop i armen.

De uger, hvor du får kemoterapien via kateteret foregår det på denne måde: Kemoterapien bliver sprøjtet ind i leveren i løbet af en halv time. Derefter får du en indsprøjtning i kateteret med små kugler, der består af stivelse. Kuglerne sætter sig fast i leveren og opløses langsomt, så kemoterapien kan virke over længere tid i leveren. Denne metode kaldes også kemoembolisering.

Kemoterapien består af to stoffer:
Oxaliplatin (Eloxatin) som du får via kateteret i lysken (og/eller drop i armen). Kateteret munder ud i leverens pulsåre, så du får behandlingen direkte i leveren.
Capecitabin (Xeloda) som du får i form af tabletter to gange dagligt.

Har du HER-2 positiv brystkræft, får du desuden:
Tratuzumab (Herceptin) gennem et drop i armen.

Du kan højst få 12 behandlinger med oxaliplatin (Eloxatin) i leveren det vil sige i højst 24 uger. Behandlingen med capecitabin (Xeloda) og evt. tratuzumab (Herceptin) kan fortsætte, så længe du har gavn af behandlingen.

Hver anden måned skal du have foretaget en CT-scanning. Lægen bruger scanningen til at vurdere effekten af behandlingen. Du får også taget ekstra blodprøver og eventuelt vævsprøver til forskningsmæssigt brug.
Bivirkninger ved behandlingen
  • Kvalme, opkastninger og manglende appetit
  • Diarre
  • Smertende eksem i håndflader og fodsåler
  • Snurrende fornemmelser i fingre og tæer
  • Krampelignende mavesmerter
  • Træthed
  • Feber
  • Hårtab
  • Infektion
  • Mavesår
  • Blodprop ved kateterspids, i leveren eller andre organer
  • Blødning
  • Leversvigt


Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen
  • Herlev Hospital (Lukket)
  • Århus Universitetshospital (Lukket)
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Diverse Andre afdelinger i Danmark kan henvise til de deltagende centre med henblik på behandling i protokollen. Patienten er godkendt af Second Opinion udvalget.
Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: EudraCT nr: 2009-014821-17, Den Videnskabsetiske Komite: H-1-2009-088.
  • Denne side er sidst opdateret: 23-07-2011

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat