Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: CHIC

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Lymfeknudekræft, Non-Hodgkin Lymfom (NHL)
Forklaring Hvis du har Non-hodgkin lymfom af typen diffust storcellet B-cellelymfom, og du skal i behandling, kan denne forsøgsbehandling være en mulighed. Forsøget undersøger, om man kan minimere risikoen for, at sygdommen kommer igen og spreder sig til hjernen, hvis du tidligt udover standardbehandling får et ekstra kemostof.
Baggrund for forsøgsbehandlingen Diffust storcellet B-cellelymfom i højrisikogruppe har tendens til at sprede sig til centralnervesystemet - det vil sige hjernen, hjernehinder og rygmarven.

Tidligere forsøg tyder på, at man kan stoppe spredningen ved at tilføje et kemostof kaldet cytarabin til behandlingen.

Det undersøger man i dette forsøg. Du får cytarabin sammen med standardbehandling, som består af 4 typer kemoterapi , binyrebarkhormon og et antistof, kaldet Rituximab.

Som en del af standardbehandlingen får man sprøjtet små doser kemoterapi ind i rygmarvskanalen. I forsøget får du også Cytarabin i depotform i rygmarvskanalen.
Formål Forsøget undersøger, om behandlingen kan forhindre spredning af lymfomet til centralnervesystemet, og så man øger overlevelsen.

Derudover undersøges, hvor godt man kan tåle behandlingen, hvilke bivirkninger der er, og rygmarvsvæsken kontrolleres for lymfekræftceller.
Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du er mellem 18 og 65 år gammel
  • Du har et diffust storcellet B-cellelymfom i højrisikogruppen.
Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Du er gravid eller ammer
  • Du har en alvorlig hjerte-, lever- eller nyresygdom
  • Du ikke kan/vil bruge prævention
  • Du er HIV-positiv
  • Du tidligere har fået kemoterapi for lymfekræften
  • Du har en anden kræftsygdom
  • Du har en anden sygdom i centralnervesystemet
  • Du har allergi overfor nogle af stofferne, der indgår i behandlingen.
Sådan foregår behandlingen Behandlingen består af 7 kure, som du får med 14 dages mellemrum. Du får behandlingen i et drop og i som indsprøjtninger i rygmarvsvæsken.

Effekten af behandlingen kontrollerer lægerne med PET CT-scanninger og prøver af rygmarvsvæsken.

Efter behandlingen skal du løbende til kontrol i 3 år.
Bivirkninger ved behandlingen Her kan du se de bivirkninger, som mere end 10 % af patienterne får:

Kemoterapien generelt:
  • Kvalme under og efter man får kemoterapien
  • Der skal ofte gives transfusion af blod og blodplader
  • Nedsat antal blodplader der kan give blødninger
  • Nedsat antal hvide blodlegemer. Kan give infektioner, der kan være livstruende
  • Påvirket knoglemarv.
Cytarabin:
  • Irritation af øjnene, der forebygges med øjendråber
Cytarabin-depot i rygmarvsvæsken:
  • Hinderne omkring rygmarven og hjernen kan blive irriterede. Giver forbigående hovedpine, kvalme, feber og stivhed i nakken.
Vincristin:
  • Skader på nerverne, der bevirker føleforstyrrelser. Generne aftager med tiden, men der kan gå lang tid.
Rituximab (antistof):
  • Kan udløse en allergisk reaktion med feber og kulderystelser, mens man får det.
Prednisolon (binyrebarkhormon):
  • Humørsvingninger
  • Søvnforstyrrelser
  • Forhøjet blodtryk.


Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen
  • Odense Universitetshospital
  • Rigshospitalet
  • Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Århus Universitetshospital
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: EudraCT nr: 2010-023125-38.
  • Denne side er sidst opdateret: 05-05-2014

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat