Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: Radicals

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Prostatakræft
Stadie 2, Stadie 3 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring Hvis du har prostatakræft, og du har fået eller skal have bortopereret prostata, kan det være en mulighed at få forsøgsbehandling med strålebehandling og hormonbehandling efter operationen.
Baggrund for forsøgsbehandlingen Dette forsøg undersøger:
  • Hvornår virker strålebehandling bedst efter en operation?
  • Forbedrer hormonbehandling effekten af strålebehandlingen?
  • Hvis hormonbehandling virker, hvor lang tid skal den så vare?
Inden for prostatakræft er man stadig usikker på, hvordan man bedst bruger stråle- og hormonbehandling efter en operation.

Det skal dette forsøg hjælpe med finde ud af. Forsøgsbehandlingen består derfor af strålebehandling og eventuel hormonbehandling, efter du har fået en operation for kræften.

-

Prostatakræft er afhængig af det mandlige kønshormon, testosteron, som dannes i testiklerne. Hormonbehandlingen fjerner eller dæmper kroppens produktion af testosteron. Uden testosteron til at stimulere kræftcellerne til at dele sig, vil sygdommen udvikle sig langsommere.

Formål Forsøget skal finde ud af, hvornår strålebehandling virker bedst efter en operation.

Det undersøger også, om det øger strålebehandlingens effekt, hvis man kombinerer den med hormonbehandling - og i så fald hvor længe man skal give hormonbehandling.
Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du har fået fjernet prostata på grund af kræft.
  • Dine PSA-værdier (prostata specifikt antigen) har et acceptabelt niveau.
  • Din kræft er så udviklet, at der er behov for strålebehandling efter operationen.
Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Du har fået fjernet begge testikler.
  • Du tidligere har modtaget stråling mod bækkenet.
  • Du har en anden kræftsygdom, der kan påvirke forsøget.
  • Kræften har spredt sig.
  • Du har modtaget hormonbehandling 6 måneder inden operation.
  • Du har modtaget hormonbehandling i mere end 8 måneder.
Forsøgsmetode Forsøget er et lodtrækningsforsøg. En computer trækker lod blandt forsøgets deltagere og deler dem op i to grupper. Den ene gruppe får standard hormonbehandling og forsøgsbehandling med Radium-223. Den anden gruppe får standardbehandling og placebo (stof uden nogen virkning, der ligner forsøgsstoffet).

Sådan foregår behandlingen Alt efter din lodtrækning kommer du i behandlingsgruppe 1 eller 2.

Behandlingsgruppe 1:
Du får Radium-223 en gang hver 28. dag i et drop i armen. Du får maks. seks behandlinger og derudover får du samt standard hormonbehandling og lindrende behandling, der er ordineret af din læge.

Behandlingsgruppe 2:
Du får placebo (i form af en dosis fysiologisk saltvand) som drop i armen en gang hver 28. dag. Du får maks. seks behandlinger. Derudover får du standard hormonbehandling og lindrende behandling, der er ordineret af din læge.

Her kan du få behandlingen
  • Herlev Hospital
  • Odense Universitetshospital (Lukket)
  • Rigshospitalet
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre

Denne side er sidst opdateret: 10-11-2014

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat