Gå til sygdomsliste

Faser i forsøgsbehandling

Udvikling af nye behandlingsmetoder og ny medicin sker i forskellige faser. Først afprøver forskerne et nyt stof i laboratorieforsøg og på forsøgsdyr. Derefter afprøver forskerne, hvordan stoffet virker i mennesker, og hvad der er den bedste dosis - både i forhold til bivirkninger og til at bekæmpe sygdommen.

Nye behandlinger afprøves i flere forskellige faser. Hver ny fase bygger videre på resultaterne fra de foregående faser.

Celle- og dyreforsøg (præ-kliniske studier)

I laboratoriet kan forskerne få de første pejlemærker for, hvilken effekt et nyt stof har på levende celler og viden om, hvordan stoffet virker på dyr. 

Kliniske studier - forsøgsbehandlinger 

Kliniske forsøg er forskningsstudier, der involverer mennesker. Selvom et stof har en positiv effekt på dyr, er det nemlig ikke en garanti for, at stoffet også virker i mennesker.

Kliniske forsøg er inddelt i forskellige faser:

Faser i forsøgsbehandling

De forskellige faser i forsøg. Illustration af Jos Grønkjær van Es og Mette Tandrup Hansen.

Fase 1 - hvad er den bedste dosis til mennesker?

I Fase 1 forsøg undersøger forskerne, hvordan mennesker reagerer på behandlingen, hvor stor dosis man kan tåle og hvilke bivirkninger den har. Fase 1 forsøg omfatter en meget lille gruppe patienter.

Hovedformålet med fase 1 forsøg er at finde den rette dosis af det nye stof, når man giver det til mennesker. Det vil sige den dosis, som har en virkning på kræften, og som patienten samtidig kan tåle uden at få for svære bivirkninger. 

Det sker ved, at man gradvist øger dosis. Forsøget deler patienterne op i grupper. Den første gruppe patienter får en lille dosis, der så øges hos den næste gruppe patienter. Hver ny gruppe får således en højere dosis end den forrige, indtil der i en gruppe opstår uacceptable bivirkninger.

Forskerne vurderer løbende, hvordan kroppen optager og tåler det stof, der indgår i behandlingen. Desuden overvåger de nøje, om der opstår skadelige bivirkninger, så de kan stoppe forsøget.

Fase 2 - har stoffet en effekt på en bestemt kræfttype?

I Fase 2 forsøg undersøger man, hvor effektiv behandlingen er i forhold til den kræftsygdom, som den er udviklet til at bekæmpe, hvor store doser man skal give og hvor alvorlige bivirkningerne er.   

Det gør man ved at behandle en række kræftpatienter med samme type kræft med samme dosis og undersøge om kræften mindskes på CT scanninger. Fase 2 kan ikke afgøre om den nye behandling er bedre end den eksisterende behandling.

Fase 3 –- virker medicinen bedre end den, vi kender i forvejen?

I Fase 3 forsøg undersøger man, om den nye behandling er bedre, mere effektiv eller mere skånsom end den behandling, man allerede bruger.

Derfor sammenligner forskerne i fase 3 forsøg forsøgsbehandlingen med eksisterende standardbehandlinger. Forsøget foregår ofte i flere lande og der vil der ofte indgå flere hundrede patienter, for at forskerne med stor sikkerhed kan sige, om den nye behandling har en effekt. 

Fase 3 er oftest et såkaldt lodtrækningsforsøg. Det betyder, at nogle af patienterne i forsøget får standardbehandlingen (kontrolgruppen), mens andre får den nye behandling. Hvem der får hvad, afgøres ved lodtrækning: 

 Læs mere:
 Lodtrækningsforsøg og blindede forsøg

Fase 4

I fase 4 er medicinen blevet registreret og godkendt af sundhedsmyndighederne, så den indgår som ny standardbehandling, og så lægerne kan tilbyde den til alle patienter, der har brug for den. I fase 4 kan der stadig blive udført forsøg, f.eks. kan forskerne sammenligne langtidsvirkningen af forskellige behandlinger.

Undersøgelsesarme

Der kan være tale om flere såkaldte undersøgelsesarme (oftest kun to) i forsøg – specielt i fase 3. Det betyder, at to (eller flere) grupper af patienter får enten den bedste behandling, man kender i dag, eller en ny type behandling. Når forsøget er færdigt, sammenligner man de to grupper for at afgøre om den nye behandling er bedre, end den behandling man anvender i dag.


Læs alt om forsøgsbehandling:

Forsøgsbehandling - forsiden

 

Forsøgsbehandling til børn

Kræftsyge børn kan få forsøgsmedicin på Rigshospitalets enhed, ’Ny medicin til børn med kræft’, som er støttet af Kræftens Bekæmpelse. Læs historien:

Forsøgsbehandling redder uhelbredeligt syge børn

Alternativ behandling og naturlægemidler

Om alternativ behandling

At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.

Alternativ behandling


Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Rådgivning

Ældre kvinde taler med en kvinde med ryggen til

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud