Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Forsøgsbehandlinger er forsøg, hvor patienter får nye lægemidler eller behandlingsmetoder. Formålet er at afprøve de nye metoder og lægemidler på mennesker for at finde ud af om de virker, om der er alvorlige bivirkninger og om de er bedre end de eksisterende behandlinger.
Nye lægemidler starter deres liv i laboratoriet, inden de afprøves af mennesker i forsøgsbehandlinger.
I forsøgsbehandlinger undersøger forskere og læger på hospitalerne virkningen og bivirkningerne af nye lægemidler og nye måder at behandle på. Forskerne leder efter behandlinger, der virker bedre - eller som giver færre bivirkninger - end de behandlinger, man allerede kan tilbyde.
Nye behandlinger testes altid grundigt inden de tages i brug. F.eks. bliver et nyt stof først undersøgt i celleforsøg og testet på dyr. Ser det lovende ud, bliver det forsigtigt afprøvet på mennesker i forsøgsbehandlinger.
Ordene ’forsøgsbehandling’ og ’eksperimentel behandling’ bruges ofte om den samme type behandling. Nemlig behandling til patienter, der deltager i et godkendt lægevidenskabeligt forsøg med flere deltagere.
Eksperimentel behandling kan dog også være ikke-afprøvet behandling, der sættes i værk uden at være led i et forsøg, hvis der ikke er andre behandlingsmuligheder. Det er behandling, som lægerne sammensætter til en enkelt patient. Læs mere:
Forsøgene foregår typisk på kræftafdelingerne på hospitalerne. De fleste kræftafdelinger har en såkaldt klinisk forskningsenhed, der står for at drive forsøgene, og selve behandlingen får du på kræftafdelingerne.
Derudover findes der rundt om i Danmark 6 eksperimentelle enheder, fordelt ud på de store hospitaler, som også tilbyder forsøgsbehandlinger.
Formålet med en forsøgsbehandling kan variere. De mest almindelige formål er typisk at finde ud af, om en ny behandling:
Formålet kan også være at få ny viden om at forebygge eller diagnosticere sygdomme på. F.eks. hvilken screeningsmetode eller scanning, der virker bedst.
Et forsøg kan også undersøge, hvordan sygdommen påvirker patienterne psykisk eller finde metoder til at forbedre livskvaliteten for patienterne.
Der findes således mange typer forsøg, der undersøger forskellige aspekter af kræft.
Mere om:
Forskellige typer forsøg
Du kan deltage i et forsøg, både hvis standardbehandling ikke virker mod din sygdom, eller hvis du skal til at starte behandling.
Forsøgsbehandling er således ikke kun til patienter, der ikke reagerer på standardbehandling, og som søger en sidste chance. Det er også til patienter, der har kræft i et i tidligt stadie.
Store fremskridt er sket inden for lægevidenskaben, når man i forsøgsbehandlinger har tilbudt f.eks. nye stoffer til patienter, der ikke før har fået nogen form for behandling for deres kræftsygdom.
Forsøgsbehandling kan være en chance for at få en ny behandling, der måske virker bedre end standardbehandlingen, og mange deltager i håbet om det. Det er der desværre ingen garanti for.
Men selv hvis behandlingen ikke har den ønskede effekt, medvirker man dog stadig til, at der opnås ny viden, som på længere sigt kan komme andre kræftpatienter til gode.
Læs mere:
Fordele ved forsøgsbehandling
Sidst ændret:20.05.2019
Overlæge Morten Mau-Sørensen
Kræftsyge børn kan få forsøgsmedicin på Rigshospitalets enhed, ’Ny medicin til børn med kræft’, som er støttet af Kræftens Bekæmpelse. Læs historien:
At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
Fax: 35 25 77 01
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
E-mail: persondata@cancer.dk
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17