Gå til sygdomsliste

Statistik om hjernemetastaser

Cirka 3-4.000 mennesker får hvert år konstateret hjernemetastaser.

Spørg din læge

Tal med din læge, hvis du vil vide mere om risikoen ved din egen sygdom. Mulighederne for at blive helbredt afhænger af, hvilken kræftsygdom det drejer sig om, hvor udbredt din sygdom er, hvilken behandling du har fået og af dit almene helbred.

Det er en god idé at overveje, om du vil kende risiko og lægens vurdering af et sandsynligt forløb for din kræftform. Nogle finder statistik beroligende, fordi det er noget konkret at forholde sig til. Andre synes, statistik er skræmmende og upersonlig.

Mærk efter, hvordan du har det, inden du læser statistik om kræftsygdomme.

Det er vigtigt at huske, at statistik er baseret på gennemsnit beregnet ud fra store patientgrupper og ikke siger alt om den enkelte.

Den enkeltes risiko for at få kræft kan afvige meget fra gennemsnittet, lige som det er forskelligt, hvor længe hver enkelt overlever sin kræftsygdom.

Flere får hjernemetastaser

Det ser ud til, at der er et stigende antal kræftpatienter, som får hjernemetastaser – cirka 3-4.000 mennesker årligt. Det skyldes formentlig, at man lever længere med sin kræftsygdom i dag end tidligere og derfor har mere tid til at udvikle metastaser.

Alle kræft former kan i princippet sprede sig til hjernen. Men hjernemetastaser stammer oftest fra disse kræftformer:

  • Brystkræft
  • Lungekræft
  • Tyktarmskræft
  • Modermærkekræft
  • Nyrekræft

Det skyldes bl.a., at disse kræftformer er nogle af de mest udbredte i befolkningen generelt.

Hvordan er fremtidsudsigterne ved metastaser i hjernen?

Det er svært at sige noget generelt om fremtidsudsigterne for den enkelte. Men det er en alvorlig tilstand, når man først har fået en hjernemetastase.

Sygdomsforløbet afhænger i nogen grad af, hvilken kræftform metastasen stammer fra, hvor udbredt sygdommen er, og hvordan ens almentilstand er.


Læs alt om hjernemetastaser

Hjernemetastaser – forsiden

 

Hvis kræften kommer igen

To kvinder sidder med ryggen til på en bænk i en park og taler sammen

Om reaktioner på tilbagefald og om mulighederne for behandling.

Hvis kræften er kommet igen


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende