Skip navigation

Ingefær-te

Ingefærteen er sødet med palmesukker, der giver en skøn, fyldig te. Du kan købe det i asiatiske supermarkeder eller erstatte det med en god, fast honning.

""

Ingredienser

  • 75-100 g frisk ingefær
  • 150 g palmesukker eller honning
  • 1 l kogende vand

Sådan gør du:

Skræl ingefæren, eller skrub den. Skær den i skiver, og kom vand, ingefær og palmesukker i en kasserolle med kogende vand. Lad teen simre i 20 minutter, til den er gylden og stærk. Sigt teen, og servér straks.

Du kan koge te på ingefæren endnu engang, når den er sigtet fra. Tilsæt ny palmesukker eller honning og hæld kogende vand på.

Vær opmærksom på, at palmesukker ikke er løs som almindelig sukker. Det er formet i små sukkertoppe, som det ses på billedet, hvor de ligger ved siden af teen.