Gå til sygdomsliste

Ymerfromage med hindbærsauce

Portioner: 4
  •  
    Energirig
  •  
    Mild og blød
  •  
    Let at synke

En klassiker i det danske dessertkøkken, som stadig gør både små og store glade. Ymerfromage med hindbærsauce på toppen.

 


Sådan gør du:

Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud.

Varm sukker, vaniljekorn og -stang op med 1 dl fløde, til sukkeret er smeltet.

Læg husblassen i 1 liter koldt vand i 10 minutter, til den er helt blød. Klem husblassen fri for vand, og rør den i den varme fløde, til den er helt opløst.

Lad flødeblandingen stå, til den har stuetemperatur, og husblassen har gjort fløden tyktflydende.

Vend ymer i flødeblandingen, lidt ad gangen.

Pisk de resterende 2 dl fløde til skum, og vend den i ymerblandingen.

Hæld fromagen i forme eller portionskopper, og sæt den på køl i ca. 5 timer.

Kog alle ingredienser til hindbærsaucen ved svag varme i 10 minutter. Lad det køle ned, og blend, til saucen er helt glat. Passér den blendede lage gennem en fin sigte, så alle de små frø bliver siet fra.

Fordel hindbærsaucen over vaniljefromagen, og servér.

Fromage

1 vaniljestang

50 g sukker

3 dl piskefløde

4 blade husblas (gelatine)

½ l ymer


Hindbærsauce

300 g frosne hindbær

100 g sukker

1 spsk vand