Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
På denne side finder du aktiviteter og andre tilbud, som Kræftrådgivningen i Herlev tilbyder.
I Kræftrådgivningen Herlev har mennesker med kræft og deres pårørende samt efterlevende mulighed for at få en gratis samtale med en rådgiver, med henblik på støtte og vejledning. Når et menneske rammes af kræft, kan det være hjælpsomt at få mulighed for at sætte ord på de tanker og følelser det vækker, både hos den, der får kræft, og de pårørende.
I den åbne rådgivning kan du komme forbi og få rådgivning uden tidsbestilling og med tidsbestilling. Du kan også ringe til os på tlf. 70 20 26 55. Du er velkommen alene eller sammen med en partner eller anden, der står dig nær. Der er også tilbud om familiesamtaler.
Åbningstider:
Mandag til torsdag kl.10-16
Fredag kl.10-13
Er du berørt af kræft og har søvnproblemer, fordi du grubler og overtænker for meget ved sengetid? Så er dette tilbud måske interessant for dig!
Kræftrådgivningen i Herlev inviterer til et eftermiddagsarrangement med fokus på at forbedre din søvn ved at blive bevidst om, hvordan tankerne kan holde dig vågen om natten.
Arrangementet består af oplæg, øvelser og erfaringsudveksling. Vi byder også på en kop kaffe/te og hyggelig stemningen
Tilmeld dig til en af følgende datoer kl. 14-16:
- Fredag den 8. december 2023
- Fredag den 26. januar 2024
- Fredag den 8. marts 2024
Sted: Kræftrådgivningen i Herlev, Borgmester Ib Juuls Vej 2, 2720 Herlev.
Kontaktperson: Rådgiver, Tine Thers Hansen.
Tag det første skridt mod en bedre nattesøvn. Vi ser frem til at byde dig velkommen!
Tilmeld dig her via kalenderen
At få kræft kan være en stor belastning både fysisk og mentalt. Både under og efter sygdomsforløbet er det almindeligt at opleve angst, svære tanker og manglende overskud. Med afsæt i nyere psykologisk forskning i mental robusthed (resilliens) tilbyder Kræftens Bekæmpelse derfor kurset: ”Træn din mentale robusthed” til kræftpatienter. Mental robusthed dækker over det at kunne klare sig på trods af svære belastninger i livet. På kurset arbejder du med egne styrker og værdier, dit netværk og din indflydelse på eget liv.
Målet er, at du undervejs og efter endt kursus oplever større indblik i din mentale robusthed og flere handlemuligheder i livet med kræft. Kurset er en blanding af oplæg, øvelser og erfaringsudveksling om robusthedstræning. Derudover lægges der op til, at du arbejder med øvelserne mellem de enkelte kursusgange.
Mødegange
8 gange à 2 ½ time, tirsdage kl. 13-15.30.
Næste holdstart vinter/forår 2024
Gruppeledere
Simone Brorstrup Falcon & Charlotte Bergqvist, begge rådgivere i Kræftrådgivningen i Herlev.
Kursusforløb
1. gang:
Den tabte helhed og balance i livet
· Hvad er mental robusthed?
· Balancen mellem sygdom og hverdagsliv.
2. gang:
Forandringer i livet — et undersøgende blik på egne reaktionsmønstre
· Hvordan har kræften påvirket dit liv og hvad er mest relevant at arbejde med på dette kursus?
3. gang:
Et kritisk blik på personlige bekymringer
· Kontrol, indflydelse og vilkår. Hvad bruger du din tid på?
· Øvelser i at tackle uhensigtsmæssige tanker.
4. gang:
Værdier og mening
· Afklaring af egne værdier og meningsfulde aktiviteter.
· Barrierer i forhold til at leve et mere værdibaseret og meningsfuldt liv.
5. gang:
Accept
· Hvordan rummes svære livsvilkår?
6. gang:
Egenomsorg
· Hvilke forventninger har du til dig selv og hvordan støtter du dig selv bedst?
7. gang:
Netværket
· Hvordan kan man skabe et mere støttende netværk?
8. gang:
Styrker og værdighed
· Større klarhed om egne styrker og hvordan de kan bruges fremadrettet.
Tilmelding
Tilmelding her via vores kalender. Forsamtale nødvendig.
Hver anden torsdag i LIGE uger inviterer vi alle indenfor i Kræftrådgivningen Herlev. Kl. 12.00 – 13.00 serverer vi gratis suppe. Der er ingen tilmelding, så du møder bare op.
Du kan benytte lejligheden til at se huset, bare nyde maden og slappe af eller tale med nogle af de andre brugere af huset. Deltager du allerede i en af husets aktiviteter, så er du og dine meddeltagere selvfølgelig også velkomne til at mødes over en portion suppe.
En navigator hjælper kræftpatienter, der af forskellige grunde har særligt brug for støtte igennem kræftforløbet. Det kan f.eks. være, hvis du ikke har nære pårørende, som kan støtte dig, og du har svært ved at overskue de mange aftaler, undersøgelser og behandlinger i dit forløb.
En navigator er en frivillig, der er særligt udvalgt af Kræftens Bekæmpelse til at hjælpe kræftpatienter godt igennem deres sygdomsforløb. Normalt varer et navigatorforløb ca.6 måneder, hvor den frivillige navigator har ca. 3 timer om ugen til at støtte dig.
Læs mere om navigator-tilbuddet her eller kontakt Kræftrådgivningen i Hillerød her for nærmere information.
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17