Gå til sygdomsliste

Aktiviteter og andre tilbud

På denne side finder du aktiviteter og andre tilbud, som Kræftrådgivningen i Hillerød tilbyder.

Motionstilbud

Pusterummet - træning for kvindelige kræftpatienter 
Formålet med træningen er at inspirere dig til at være aktiv og få øget velvære.  Træningen består af strækøvelser, styrkeøvelser, let konditionstræning og afspænding.  Vi tilpasser øvelserne til dig og der gives idéer til, hvordan du selv kan integrere mere fysisk aktivitet i din hverdag. Kurset er igang, og foregår hver tirsdag til og med maj måned.

Vi træner hver tirsdag fra kl. 15.00-16.30

Læs mere om tilbuddet her.

Træning for kræftramte mænd
Kom igang igen og blev en del af en træningsgruppe kun for mænd. I samarbejde med motions- og motivationscoach Ole Harbæk tilbyder vi udendørs træning tirsdag elle fredag. Træningen vil veksle mellem gang, løb, styrketræning, træning med elastikker eller en bakkeudfordring, hvor vi bruger terrænet til at få pulsen op. Der tages naturligvis hensyn til individuelle begrænsninger. Er energien lav en dag, så kom alligevel. Vi finder en øvelse, der passer til dig. Nye deltagere vil blive tilbudt fredagsholdet.

Vi træner om tirsdagen og fredagen kl.10.00 - 11.30

Læs mere om tilbuddet her.

Andre tilbud

Styrk din mentale robusthed
Mental robusthed (fra det engelske resiliens) dækker over det at kunne tackle svære belastninger i sit liv, og det er et område, der oplever stigende opmærksomhed inden for psykologien. Der vil gennem oplæg og erfaringsudveksling samt øvelser på kurset og hjemme være fokus på at styrke den enkeltes evne til at klare sit liv med kræft. Vi forventer, at du deltager aktivt på kurset, og at du arbejder med øvelser mellem de enkelte gange. Dette har stor betydning for dit udbytte samt dialogen på kurset. Deltagelse forudsætter forsamtale med en rådgiver. 

Opstartsdato vinter/forår 2023 er onsdag den 8. februar. 

Læs mere om tilbuddet her.

Look Good Feel Better 
Look Good Feel Better er et makeup- og hudplejekursus til kvinder i ambulant behandling på Hillerød hospital.  Du indbydes til at deltage i et uformelt hudpleje- og makeupkursus, hvor professionelle og engagerede makeupkonsulenter giver dig råd og vejledning.  Tanken bag kurset er at hjælpe med at mindske de synlige bivirkninger, der kan opstå under behandling for kræft.  Du vil modtage en toilettaske med hudpleje- og makeupprodukter.  Der er planlagt 3 kurser til efteråret 2022. Tilmelding via www.lookgoodfeelbetter.dk

Læs mere om tilbuddet her.

 

Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende


Børns behov når far eller mor har kræft

Når mor eller far har kræft, har børn først og fremmest brug for omsorg og kærlighed.

Børn i kræftramte familier


Opskrifter

Opskrifter

Hvad skal jeg spise, hvis jeg har kræft?

Opskrifter