Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Den verdensberømte amerikanske arkitekt Frank Gehry har tegnet Kræftens Bekæmpelses nye kræftrådgivning i Århus.
Det er veldokumenteret, at vi får det bedre, når vi befinder os i smukke og berigende omgivelser. Ikke desto mindre har vi været bedre til at erkende det end til at forfølge det, når det gælder måden, vi bygger og indretter os på inden for sundhedsområdet.
Med Hejmdal går Kræftens Bekæmpelse helt nye veje. Under arkitekt Frank Gehrys kunstneriske hånd er den gamle portnerbolig til Århus Sygehus blevet forvandlet til en himmelåben konstruktion, der bygger på gamle mure, men samtidig sprænger alle rammer for vanetænkning.
Mange vil gerne se huset, derfor har vi:
Åbent hus 1. søndag hver måned kl.13.00-16.00
I Hejmdal er der på alle måder højt til loftet. Her er åbne rum og åbne arme. Ingen døre, ingen skranker, ingen faste rammer. Her er plads til tryghed og til uforudsigelighed. Til de store ord og det lille møde.
Intentionen har været at skabe et hus, der favner det medmenneskelige møde i videst mulige forstand. Hvor dialogen kan foldes ud og skabe større forståelse. Hvor man kan være sammen eller være sig selv - uden at være alene.
I Hejmdal er alle velkomne.
Mange, der har kræft helt tæt inde på livet oplever, at sygdommen og behandlingen har store omkostninger. Både socialt og psykologisk. Med Hejmdal vil vi være med til at give dig det lille kærlige skub, der kan gøre dig i stand til selv at handle og føle, at du igen er herre over dit eget liv.
Gennem rådgivning, naturligvis, men lige så meget gennem husets mange muligheder for kreativ og fysisk udfoldelse og socialt samvær: Åbent maleværksted, meditation, afspænding, fysisk træning, fælles madlavning i køkkenet eller hyggesnak foran pejsen.
Idéen er, at det skal være et hus, der summer af liv hele dagen. Her er mennesker i gang med alt, men her er også et stille hjørne, hvis man vil være sig selv.
Velkommen til Hejmdal - Kræftpatienternes Hus.
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
Fax: 35 25 77 01
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
E-mail: persondata@cancer.dk
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17