Gå til sygdomsliste

Kontakt til medarbejderen under sygdommen

Det kan være en god idé at have en løbende kontakt under fraværet, så du ved, hvordan den syge medarbejder har det. Det gør normalt genoptagelsen af arbejdet lettere for både medarbejderen og lederen.

Kontakt til medarbejderen under sygdommen

Du kan sørge for sammen med kollegaerne at sende f.eks. en buket blomster til medarbejderen. Det værdsætter de fleste.

Det er for de fleste en voldsom oplevelse at få at vide, at man har kræft. Reaktionen på diagnosen er individuel, men for mange er den første tid præget af bekymring, angst, vrede og skyld. Medarbejderen kan på dette tidlige tidspunkt have svært ved at overskue en samtale med arbejdspladsen. Det vil også ofte være svært at sige noget præcist om længden af behandlingsforløbet og behovet for sygemelding.

Kontakten under sygdomsforløbet vil være præget af, om medarbejderen er på arbejde eller har behov for at være fuldtidssygemeldt. Nogle patienter har ikke overskud til at gå på arbejde, men sygemelder sig efter kræftdiagnosen, uanset om behandlingen først skal begynde senere. Under behandlingen kan man få bivirkninger som træthed og koncentrationsbesvær, som gør det svært at arbejde. Andre vælger dog efter kort tid at genoptage arbejdet i et eller andet omfang, f.eks. fordi det kan give dem et frirum.

Loven kræver, du holder en sygefraværssamtale inden for de første fire uger

Sygefraværssamtalen skal finde sted inden for de første fire uger efter første fraværsdag. Samtalen kan eventuelt foregå telefonisk. I løbet af samtalen skal I drøfte det forventede fravær, eventuelle muligheder for at arbejde under sygdommen, kontakten under fraværet m.v. Under sygefraværssamtalen må du ikke spørge om, hvad medarbejderen fejler – dog vælger mange selv at fortælle det.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har gode råd til samtalen:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering - sygefraværssamtale

En mulighedserklæring er en lægelig vurdering af, hvad den sygemeldte medarbejder kan

Som leder kan du også bede den syge om en lægeerklæring, kaldet en mulighedserklæring, f.eks. ved hyppigt sygefravær. Erklæringen indeholder ikke oplysninger om diagnosen, men den syges praktiserende læge giver sin vurdering af den syges muligheder for at kunne varetage sine opgaver.

Virksomhedens personalepolitik i forbindelse med livstruende sygdom

Inden sygefraværssamtalen er det en god idé at sætte dig ind i virksomhedens personalepolitik.

Har virksomheden ikke en skriftlig politik på området, er det vigtigt at fortælle medarbejderen, hvilken kontakt man tilbyder under fraværet, hvilke muligheder der kan være for at arbejde under behandlingen, hvordan firmaet stiller sig i forhold til længere sygefravær, og hvilke rammer der findes i forhold til en eventuel fastholdelse eller afskedigelse af medarbejderen.

Hold en opfølgende samtale med den syge

Måske gav den lovbefalede sygefraværssamtale ikke tilstrækkelig afklaring. Det kan også være, at samtalen ikke blev holdt, fordi medarbejderen kun sygemeldte sig kortvarigt. Det kan derfor være en god idé at tage en samtale med den syge, f.eks. 6-8 uger efter diagnosen, hvor I kan få talt om sygdommen, arbejdet, kolleger og økonomi.

Samtalen kan også foregå hjemme hos den sygemeldte.

Herunder finder du forslag til emner, du kan komme ind på. Lav eventuelt en dagsorden inden mødet og send den til medarbejderen, som måske ønsker at tilføje yderligere punkter.

  • Sygdommen og behandlingen

    Spørg den syge, hvordan han eller hun har det. Medarbejderen kan måske på dette tidspunkt sige mere om sygdom og behandling og om de arbejdsmæssige konsekvenser. Spørg, om der er behov for at være helt eller delvist sygemeldt i kortere eller længere tid.
  • Arbejde og kontakt undervejs

    Hvis medarbejderen ønsker at arbejde under sygdomsforløbet, kan I tale om omfang og type af opgaver. Hvis der er behov for sygemelding, kan I aftale, hvordan I holder kontakten undervejs, hvor tit I skal tale sammen osv.
  • Information til kollegerne

    Aftal med den sygemeldte, hvilke oplysninger kollegerne skal have. Skal du give informationerne? Må kolleger gerne ringe hjem til den sygemeldte medarbejder, eller er det bedre, at en nær kollega eller tillidsmanden ringer og derefter orienterer de andre kollegaer? Hvis den sygemeldte arbejder under forløbet, skal arbejdspladsen da fungere som et frirum, hvor den syge kan slippe for at tænke på sygdommen, eller må kollegerne gerne spørge til, hvordan det går?
  • Økonomiske forhold

    Orienter medarbejderen om løn under sygdomsforløb og gør opmærksom på, at en række pensionsselskaber udbetaler en større sum penge, når man rammes af kritisk sygdom. Fortæl også, at en kommunal sagsbehandler kan give vejledning om økonomiske og sociale muligheder under sygdom.
  • Aftal dato for nyt møde

    Hvis behandlingsforløbet og sygefraværet tegner til at blive langvarigt, kan det være en fordel for begge parter at mødes undervejs. Her kan den syge fortælle, hvordan det går, og evt. aftaler kan justeres. Sådanne møder kan være relativ korte og f.eks. finde sted, når den syge i forvejen er på besøg på arbejdspladsen.

Løbende kontakt gør det lettere at vende tilbage

Hvis arbejdspladsen holder kontakt med den ansatte, kan genoptagelse af arbejdet være nemmere for både den syge og kollegerne.

Læs mere: Håndbog

Teksterne om Når en medarbejder får kræft er en opsummering af Kræftens Bekæmpelses håndbog til arbejdsgivere, som du finder i fuld længde her. Find bl.a. en gennemgang af, hvordan du bedst holder kontakt med medarbejderen i løbet af sygdomsforløbet – både ved hel eller delvis sygemelding.

Kræftens Bekæmpelses håndbog til ledere og andre med personaleansvar

Læs alt om når en medarbejder får kræft

Arbejdsgiver: Når en medarbejder får kræft - forside

 

Om kræftsygdomme

Nærbillede af celler

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling ved de forskellige kræftsygdomme:

Kræftsygdomme


Psykiske reaktioner

Der er forskel på, hvordan vi reagerer på svære oplevelser i livet
 
Psykiske reaktioner


Bivirkninger og senfølger

Der kan være stor forskel på, hvor belastende to personers sygdomsforløb er, eller hvor længe de er sygemeldt

Bivirkninger og senfølger


Rettigheder

Økonomisk hjælp og hjælp i hjemmet.

Rettigheder