- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavekræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
- Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Din støtte
-
»
-
»
- Events og arrangementer
-
»
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Hjælp og viden
- Råd til pårørende
- Arbejdsgiver
- Tag hånd om kollegaerne
Facebook
Twitter
LinkedIn
Google+Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Tag hånd om kollegaerne
Som leder skal du være opmærksom på, at situationen kan være svær for kollegerne. Det kan være en hjælp at samle gruppen og få talt om, hvordan de reagerer på deres kollegas sygdom.
Når en ansat får en kræftsygdom, bliver kollegaerne på arbejdspladsen ofte bekymrede og har medfølelse med den syge kollega. Nogle kan føle sig usikre på, hvad de kan sige og gøre i forhold til den syge. Og nogle kan også blive bange for, at de selv har eller får kræft.
Ved et længerevarende sygdomsforløb skal den syge medarbejders arbejdsopgaver måske fordeles hos kollegaerne. Det kan udløse både irritation pga. belastning og dårlig samvittighed over at have negative reaktioner, når deres kollega nu er alvorligt syg.
Tal sammen om situationen
Hvis kollegagruppen er følelsesmæssigt belastet af situationen, kan det nogle gange være en god idé at samles og tale om, hvordan de reagerer på deres kollegas sygdom. Du kan f.eks. bede alle give en kort beskrivelse af, hvordan de er blevet påvirket. Derefter kan I sammen prøve at finde frem til, hvordan I bedst håndterer det.
Få tilladelse fra den syge, før du fortæller om sygdommen
De oplysninger, du som leder har fået af den syge medarbejder, skal altid opfattes og håndteres som fortrolige. Ledelsen må aldrig fortælle kolleger om sygdommen, medmindre den syge har givet sin tilladelse.
Kollegaer kan være i tvivl om, hvordan man støtter bedst
Her kan du læse om, hvordan man som kollega bedst muligt støtter den syge medarbejder både under sygefraværet, og når han/hun vender tilbage til arbejdet.
Den syge medarbejder afgør, hvor meget kolleger informeres
Som arbejdsgiver kan du spørge den syge medarbejder, hvor meget kollegerne skal informeres. Hør også, om kollegerne gerne må kontakte den syge direkte, eller om han/hun foretrækker at have en kontaktperson på arbejdspladsen.
Som kollega til en, der har kræft, kan du være en god støtte, både når kollegaen er sygemeldt, og når vedkommende kommer tilbage
Læs mere i pjece til arbejdsgivere
Teksterne om Når en medarbejder får kræft er en opsummering af Kræftens Bekæmpelses pjece til arbejdsgivere, som du finder i fuld længde her:
Kræftens Bekæmpelses håndbog til ledere og andre med personaleansvar
Læs alt om når en medarbejder får kræft
Sidst ændret 12.02.2018
Socialrådgiver Susanne Brodt
Om kræftsygdomme
Viden om symptomer, undersøgelse og behandling ved de forskellige kræftsygdomme:
Psykiske reaktioner
Der er forskel på, hvordan vi reagerer på svære oplevelser i livet
Psykiske reaktioner
Bivirkninger og senfølger
Der kan være stor forskel på, hvor belastende to personers sygdomsforløb er, eller hvor længe de er sygemeldt
