Gå til sygdomsliste

Førtidspension og job med løntilskud

Både kræftsygdommen og behandlingen af den kan være så belastende, at det bliver nødvendigt at søge førtidspension.

Førtidspension kan bevilges fra 18-årsalderen og op til folkepensionsalderen. En førtidspensionssag kan først begyndes af kommunen, når det er grundigt dokumenteret eller helt åbenlyst, at din arbejdsevne ikke kan forbedres. Det kan f.eks. være, hvis du er for syg til at klare et arbejde.

De fleste, som i dag søger førtidspension, bliver tilbudt et ressourceforløb i stedet

Med førtidspensionsreformen pr. 1. januar 2013 kan du som udgangspunkt ikke få førtidspension, hvis du er under 40 år. I stedet skal du gennemgå et eller flere såkaldte ressourceforløb for at forbedre dine muligheder for at få et almindeligt arbejde eller et fleksjob.

Hvis du kan magte et fleksjob, kan du ikke få førtidspension. I dag kan man få et fleksjob, selvom man kun kan arbejde nogle ganske få timer om ugen.

Ressourceforløb

Fleksjob

Førtidspension uden ressourceforløb - f.eks. ved alvorlige kræfttilfælde

Der er dog tilfælde, hvor det ikke giver mening at gennemgå et ressourceforløb, men hvor du i stedet kan få tilkendt førtidspension. Det kan f.eks. være, hvis du er for syg til at klare et arbejde, og der ikke er udsigt til, at du bliver rask igen.

Det er kommunens rehabiliteringsteam, som består af repræsentanter fra beskæftigelses-, sundheds- og socialområdet, der indstiller til førtidspension.

Regler for førtidspension

Der er tre forskellige sæt regler, som regulerer førtidspensionsområdet:

  • De gamle regler gælder, hvis du har fået førtidspension før 2003
  • De nye regler gælder hvis du har fået førtidspension efter 2003
  • Førtidspensionsreformen gælder for dig, som får førtidspension efter 1. januar 2013

Der gælder samme regler fra 2003 og frem, hvad angår satser og generelle betingelser, men med førtidspensionsreformen i 2013 er der indført ny procedure for, hvordan kommunen tilkender førtidspension.

Satser for førtidspension

Gældende satser hvis du har fået tilkendt førtidspension fra 2003 og frem: Satsen for enlige er 18.642 kr. om måneden og for gifte/samlevende 15.846 kr. om måneden (satser pr. 1. januar 2018).

Førtidspension er skattepligtig. Din konkrete udbetaling af førtidspension afhænger af, hvor meget du og din eventuelle ægtefælle/samlever tjener ved siden af, og om I har andre pensions- eller renteindtægter.

Beregn din førtidspension på borger.dk

Merudgiftsydelse

Hvis du har fået bevilget førtidspension efter 2003 og frem, kan du gennem din kommune søge kompensation for dine merudgifter. Eksempler på merudgifter:

  • Diætkost
  • Medicin
  • Transport (befordring) til arbejde og uddannelse
  • Uddannelse og behandling
  • Køb af praktisk hjælp m.v.

Før 1. januar 2013 blev merudgiftsydelse fastsat ud fra faste ydelsestrin. I dag bliver ydelsen fastsat ud fra de forventede merudgifter, og der rundes op til nærmeste hele 100 kroner.

Læs mere og se eksempler på merudgifter på sundhed.dk

Hjælp til enkeltudgifter

Hvis du har fået bevilget førtidspension efter 2003, kan du også i kommunen søge eventuelt økonomisk tilskud til medicin eller uforudsete enkeltudgifter efter aktivloven. Kontakt din kommune og hør nærmere.

Vær opmærksom på, at de regler, som følgende omtales, kun gælder dig, der har søgt førtidspension før 2003.

Førtidspension før 2003

Alle, der har fået førtidspension før den 1. januar 2003, vil fortsat være omfattet af de gamle regler om førtidspension. Det betyder, at en ansøgning om forhøjelse eller ændringer i en førtidspension fra før den 1. januar 2003 fortsat skal behandles efter de gamle regler.

Regler om ressourceforløb gælder ikke nuværende førtidspensionister

Førtidspensionsreformen og reglerne om ressourceforløb får kun betydning for dig, der søger førtidspension efter 1. januar 2013.

Nuværende førtidspensionister beholder deres pension og kan samtidig få et ressourceforløb, hvis man ønsker det, og kommunen vurderer, at man kan få udbytte af det.

Som førtidspensionist kan man også i stedet for ressourceforløb bede om tre afklaringssamtaler om mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Fire forskellige typer af førtidspension

Højeste førtidspension

Bliver tilkendt personer mellem 18 og 60 år, når erhvervsevne er helt væk eller nedsat til det ubetydelige, pga. helbredsmæssige årsager.

Mellemste førtidspension

Bliver tilkendt personer mellem 18 og 60 år, når erhvervsevnen er nedsat med 2/3 eller mere, pga. helbredsmæssige årsager, samt til personer mellem 60 og 65 år, når erhvervsevne pga. helbredsmæssige årsager er bortfaldet eller nedsat til det ubetydelige.

Forhøjet almindelig førtidspension

Bliver tilkendt personer mellem 18 og 60 år, når erhvervsevnen er nedsat med mindst halvdelen pga. helbredsmæssige årsager eller som følge af en kombination af helbredsmæssige og sociale årsager.

Almindelig førtidspension

Bliver tilkendt personer mellem 60 og 65 år, når erhvervsevnen er nedsat med mindst halvdelen pga. helbredsmæssige årsager eller som følge af en kombination af helbredsmæssige og sociale årsager.

Personlige tillæg

Hvis du er førtidspensionist fra før den 1. januar 2003 eller folkepensionist, kan du søge om et personligt tillæg, hvis dine økonomiske forhold er særligt vanskelige. Tillægget kan f.eks. søges til diætkost, medicin, tandbehandling og briller. Det er en forudsætning, at der er tale om en nødvendig udgift, og at kommunen skønner, at du ikke selv har råd til at betale.

Invaliditetsydelse

Kræftpatienter mellem 18 og 65 år kunne indtil den 1. januar 2003 få tilkendt invaliditetsydelse, hvis de opfyldte betingelserne for at få mellemste eller højeste førtidspension, men på trods af dette var i stand til at arbejde.

Hvis du i dag modtager invaliditetsydelse og må opgive eller mister dit arbejde/erhvervsindtægt, har du fortsat ret til førtidspension efter de gamle regler fra før den 1. januar 2003.

Bistandstillæg

Hvis du modtager invaliditetsydelse eller førtidspension fra før 2003 og har brug for hjælp fra andre til at skaffe dine personlige fornødenheder, kan du søge kommunen om støtte til at ansætte den nødvendige hjælp til f.eks.:

  • At komme uden for din bolig
  • At spise
  • At gå på toilettet
  • At klæde dig på

Det er en betingelse, at hjemmeplejen ikke hjælper dig med disse ting i forvejen.

Plejetillæg

Hvis du modtager invaliditetsydelse eller førtidspension fra før 2003, og din helbredstilstand er så dårlig, at du permanent –- eller over en længere periode -– skal overvåges døgnet rundt, kan du søge om at ansætte hjælp. Du kan også søge økonomisk støtte, hvis du skal have hjælp fra andre mange gange i døgnet.

Personlige tillæg

Hvis du er førtidspensionist fra før den 1. januar 2003 eller folkepensionist, kan du søge om et personligt tillæg, hvis dine økonomiske forhold er særligt vanskelige. Tillægget kan f.eks. søges til diætkost, medicin, tandbehandling og briller. Det er en forudsætning, at der er tale om en nødvendig udgift og at kommunen skønner, at du ikke selv har råd til at betale.

Helbredstillæg

Hvis du har fået bevilget en førtidspension før den 1. januar 2003 eller er folkepensionist, kan du søge kommunen om et helbredstillæg til dækning af dine egne udgifter til:

  • Medicin
  • Tandlæge
  • Fysioterapi
  • Lægehenvist fodbehandling
  • Kiropraktor
  • Psykolog

Det er en betingelse, at medicin og behandling er tilskudsberettiget efter sygesikringsloven. Det vil sige, at du kun kan få helbredstillægget, når sygesikringen yder tilskud til medicinen eller behandlingen.

For at være berettiget til helbredstillægget må din og eventuelle ægtefælles eller samlevers formue ikke overstige 86.000 (2018). Med formue menes penge i banken og værdipapirer. Formue er ikke hus, bil og sommerhus. Helbredstillægget dækker 85 pct. af din egenbetaling.

Hvis du vil søge helbredstillæg, skal du rette henvendelse til din kommune og bede om et ansøgningsskema. Opfylder du betingelserne, vil du få tilsendt et helbredstillægskort, som automatisk vil blive fornyet hvert år. Kortet skal medbringes på apoteket og hos behandleren.

Udvidet helbredstillæg

Betingelserne for udvidet helbredstillæg er de samme som for helbredstillæg. Det særlige ved det udvidede helbredstillæg er, at der ydes engangsydelser, som ikke er tilskudsberettiget efter sygesikringsloven. Der gives tilskud til:

  • Briller
  • Almindelig fodbehandling
  • Tandproteser

Du skal altid søge om udvidet helbredstillæg, inden du begynder behandlingen eller køber nye briller. Du har kun ret til udvidet helbredstillæg, når kommunen har vurderet, at udgiften er nødvendig.

Udvidet helbredstillæg dækker 85 pct. af din udgift og beregnes på grundlag af kommunens prisaftaler og overenskomster på området. Du kan frit vælge behandler og ydelser, der er dyrere end kommunens prisaftaler overenskomster, men så må du selv betale en eventuel merudgift.

Job med løntilskud (tidligere skånejob) til førtidspensionister (uanset ordning)

Hvis du modtager førtidspension, er under 65 år og ikke kan arbejde under almindelige vilkår, har du mulighed for at få et job, hvor du arbejder i få timer. Ansættelsen skal aftales med jobcentret.

Tidligere hed det skånejob, når man som førtidspensionist arbejdede i få timer, nu hedder det job med løntilskud.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at lønnen kan påvirke førtidspensionen, boligydelse, personlige tillæg mv.

Jobcentret i kommunen skal godkende ansættelsen

Inden du begynder at arbejde for en arbejdsgiver og samtidig får førtidspension, skal jobcenteret godkende ansættelsen. Jobcentret kan vejlede dig, hvis du:

  • Har kontakt med en arbejdsgiver, som vil ansætte dig med løntilskud
  • Vil høre om mulighederne og have hjælp til at finde et job med løntilskud
  • Gerne vil i virksomhedspraktik og prøve jobbet af, inden du bliver ansat

Løn og arbejdsvilkår for job med løntilskud

Både offentlige og private arbejdsgivere kan ansætte førtidspensionister med løntilskud.

Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte og får tilskud til lønnen fra kommunen. Løn og arbejdsvilkår aftales mellem arbejdsgiveren, den faglige organisation og den ansatte.

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende