Gå til sygdomsliste

Almen lægeundersøgelse

Når du henvender dig til din læge, vil lægen tale med dig om dine symptomer og derefter undersøge dig. Det kaldes en almen lægeundersøgelse.

Undersøgelsen er vigtig, fordi den danner grundlag for, hvilke videre undersøgelser der eventuelt skal foretages, samt hvilken behandling der er bedst.

En lægeundersøgelse indeholder to dele:

  • Sygehistorie – Lægen lytter til patientens beretning om sygdomsforløb og symptomer
  • Objektiv undersøgelse – Lægen undersøger patienten

Hvor grundig undersøgelsen er, afhænger af situationen, og hvor godt lægen kender patienten og sygehistorien i forvejen.

Som regel vil den første undersøgelse være grundig, mens senere undersøgelser er mindre omfattende og koncentrerer sig mere om selve sygdommen.

Nedenfor kan du læse om hovedpunkterne i en almen lægeundersøgelse.

Sygehistorie – sygdommens forløb og symptomer

Lægen vil først spørge om grunden til, at man er kommet. Dernæst bliver man bedt om at beskrive forløbet af den aktuelle sygdom. Lægen vil som regel stille uddybende spørgsmål om symptomerne og høre, om man har mere almene symptomer, såsom nedsat appetit, vægttab, og om man er lige så aktiv, som man plejer at være.

Kvindelig patient og læge taler sammen siddende i lægens konsultation.

Konsultation hos egen læge. Lægen spørger til den almene helbredstilstand og supplerer eventuelt med undersøgelser.

Andre sygdomme og symptomer

Herefter vil lægen som regel spørge, om man har andre symptomer, og om man eventuelt lider af andre sygdomme som f.eks. sukkersyge, allergi eller gigt. Det er vigtigt at kende til andre sygdomme, fordi de kan have betydning for, hvordan de symptomer, man har nu, skal tolkes.

Hvis man lider af andre sygdomme, kan det muligvis give komplikationer i forhold til behandlingen af den aktuelle sygdom.

Første gang man bliver undersøgt, vil lægen som regel spørge systematisk om symptomer fra alle dele af kroppen.

Arvelige forhold

Man vil blive spurgt om, hvilke sygdomme der er i den nærmeste familie. Sygdomme i familien kan have betydning for vurderingen af den aktuelle sygdom og for behandlingen af den. F.eks. kan nogle kræftformer såsom brystkræft være arvelige.

Ved enkelte kræftsygdomme kan det være vigtigt at undersøge, om andre medlemmer af familien har arvet en øget risiko for at få sygdommen.

Tidligere sygdomme

Lægen vil spørge om tidligere sygdomme, og om man har været indlagt på et hospital. Oplysningerne kan bruges til at vurdere eventuelle tegn på kroppen – f.eks. kan operation i maven give ar, som man kan se og føle.

Der kan også være følger af en tidligere sygdom, som lægen skal have kendskab til for at kunne vurdere den nuværende sygdom.

Det kan være nødvendigt at kigge i eventuelle tidligere journaler for at se svar på tidligere undersøgelser. Ældre undersøgelser kan sammenlignes med de fund, lægen gør under den aktuelle sygdom – f.eks. kan man sammenligne ændringer på røntgenbilleder, scanninger eller blodtryk.

Arbejdssituation samt alkohol- og tobaksforbrug

Det er vigtigt, at lægen kender til mulige faktorer, som har kunnet føre til sygdommen.

Nogle kræftsygdomme kan have sammenhæng med ens arbejde, f.eks. hvis man har arbejdet med asbest. I så fald skal sygdommen anmeldes som en arbejdsbetinget sygdom. Hvis sygdommen anmeldes som arbejdsbetinget sygdom, giver det mulighed for at få erstatning. En anmeldelse kan også bruges i arbejdet for at forebygge, at andre udsættes for de samme sundhedsfarer.

Tobaksrygning og et stort alkoholforbrug øger risikoen for at få en del sygdomme. Man vil derfor blive spurgt om alkoholvaner, og om man ryger eller har røget – og i så fald, hvor meget og hvor længe man har røget.

Oplysningerne kan have betydning for, hvilke andre undersøgelser der skal foretages.

Nærbillede af en læges hænder, der skriver på en blok og holder et pilleglas

Fortæl lægen om al den medicin, du tager, også kosttilskud. Nogle typer medicin påvirker virkningen af andre typer medicin

Medicinforbrug

Lægen vil spørge om, hvilken medicin man eventuelt tager, og om der er noget medicin, man ikke kan tåle.

Oplysningerne skal blandt andet bruges til at finde ud af, hvilke muligheder der er for behandling af den nuværende sygdom.

Nogle typer medicin påvirker virkningen af andre typer medicin, ligesom mængden og typen af f.eks. blodtryksmedicin fortæller noget om sværhedsgraden af sygdommen.

Sociale forhold

Det kan være nødvendigt at tale om sociale forhold. De kan f.eks. have betydning for, om man kan behandles ambulant, og hvilke støtte- og hjælpemuligheder der er under sygdom og behandling.

Objektiv undersøgelse – Lægen undersøger patienten

Lægens almene indtryk er et vigtigt mål for, hvor påvirket man er af sin sygdom, og hvor godt man kan tåle en eventuel behandling.

Overordnet indtryk

Lægen ser f.eks. på, om man går almindeligt rundt, eller om man ligger i sengen. Herudover bliver f.eks. ens ernæringstilstand vurderet, og man bliver måske vejet.

Herefter vil lægen ved første konsultation som regel systematisk undersøge kroppen.

Ansigt

Lægen kigger på ansigtet og ser, om der f.eks. er en hævelse. Ansigtsmimik samt huden og læbernes farve bliver også vurderet.

Der kan være andre af ansigtets funktioner, der skal undersøges – f.eks. om nerverne til ansigtets muskler og ansigtets følenerver fungerer normalt.

Hud

Lægen ser på hudfarven – f.eks. om der er tegn på blodmangel eller gulsot. Der bliver kigget efter udslæt eller sår, og om der er ophobning af væske eller tegn på væskemangel.

Øjne og ører

Med mindre der er specielle symptomer, bliver der kun kastet et hurtigt blik på øjne og ører. I nogle situationer vil lægen dog undersøge, hvordan øjnene bevæger sig og eventuelt se ind på øjebaggrunden gennem et øjespejl kaldet et oftalmoskop.

Lægen kigger i nogle tilfælde på trommehinden gennem en slags lup eller et lysbærende kikkertinstrument kaldet et otoskop.

Lymfekirtler

Lymfekirtler findes hos alle mennesker og er en del af immunsystemet. Lymfekirtler bekæmper bl.a. infektioner.

Kræftsygdomme kan sprede sig via lymfesystemet til lymfekirtlerne. Lægen vil derfor føle efter forstørrede lymfekirtler på halsen, omkring kravebenet, i armhuler og i lysken. Normalt er lymfekirtlerne små og kan smutte mellem fingrene.

Læge føler kvidnelig patient på halsen i konsultation

Lægen kan mærke, om der er hævelse på halsen, eller om skjoldbruskkirtlen er forstørret.

Hals

Lægen vil ofte føle efter, om skjoldbruskkirtlen er forstørret, eller om der er hævelse på halsen.

Mund og svælg

Munden undersøges, ligesom tænder og slimhinder kigges efter. Ved symptomer i halsen kan lægen kigge længere ned i halsen med et lille spejl.

Bryst

Brystkassens form og bevægelser vurderes. Hos kvinder mærker man også efter, om der er knuder i brysterne.

Hjerte og lunger

Lægen lytter på hjertet for at høre, om det slår i en normal rytme, og om der er normale hjertelyde. Lægen vurderer, om der er normal pumpefunktion af hjertet, og om der er normal funktion af hjerteklapper.

Er der unormal hjerterytme eller nedsat pumpefunktion, kan nærmere undersøgelse være nødvendig. Man får som regel også målt sin puls og taget sit blodtryk.

Lægen undersøger vejrtrækningen og lungerne. Lyden af vejrtrækningen kan ændre sig ved sygdomme som lungebetændelse, astma og kronisk bronkitis.

Lungekræft kan som regel ikke høres ved en almindelig undersøgelse af lungerne. Nogle gange vil lægen dog kunne høre ændrede lyde og høre, at der kommer mindre luft til dele af lungen.

Mave og endetarm

Lægen vurderer, hvordan kroppen umiddelbart ser ud – om der f.eks. er ar efter tidligere operationer, buler eller udposninger på kroppen, f.eks. brok, og om man er overvægtig. Det føles efter, om bugvæggen er blød, som den skal være.

Lægen forsøger at vurdere størrelsen af lever og milt, ligesom han føler efter, om der er ømhed omkring nyrerne. Tarmenes lyde bliver undersøgt for at få et indtryk af deres funktion. Lægen føler også efter, om der er knuder eller tegn på væskeophobning i maven.

Til en grundig undersøgelse hører, at lægen med en finger føler efter i endetarmen. Formålet er at føle efter knuder og undersøge, om der er blod i afføringen.

Underliv

Kvinder med symptomer fra underlivet eller maven vil ofte få foretaget en underlivsundersøgelse. Ved en underlivsundersøgelse kigger lægen på slimhinderne i skeden og på livmoderhalsen –– dvs. han undersøger, om der er sår eller tegn på betændelse.

Ved at føle på livmoderen kan han fornemme form og størrelse og føle, om der er svulster i underlivet. Læs mere om underlivsundersøgelse her:

Gynækologisk undersøgelse

Arme og ben

Lægen undersøger bevægelsen af arme og ben og kigger efter hævelser, sår eller andre tegn. I nogle tilfælde vil han undersøge funktionen af muskler og led samt nerver nærmere –– han kan f.eks. undersøge musklernes styrke, reflekser og følesans.

Lægen ser efter eventuelle hævede ankler, og om der er god puls i fodens arterier.

Læge undersøger kvindelig patient i konsultation.

Lægen kan undersøge bevægelserne i patientens ryg

Ryg

Ryggens bevægelser undersøges. Ved symptomer undersøger lægen ryggen ved at mærke forskellige steder på den.

Afrunding

Lægen afslutter den almindelige undersøgelse med en sammenfatning af den aktuelle situation og kommer eventuelt med et forslag til en diagnose.

Lægen lægger måske også en undersøgelsesplan for det videre forløb.

Læs mere om undersøgelser for de forskellige sygdomme


Læs alt om undersøgelser for kræft

Undersøgelser - forsiden

 

Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Symptomer på kræft

Har du mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte til din læge.

Symptomer


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Fakta om kræft

Hvordan og hvorfor opstår kræft? Hvor mange har kræft?

Fakta om kræft