Gå til sygdomsliste

Ultralydsscanning af brystet

Ultralydsscanning af brystet bruges som supplement til en klinisk mammografi -– dvs. mammografi af kvinder, der har symptomer fra brystet. Ultralydsscanning er særligt velegnet til at undersøge kvinder med meget kirtelvæv i brystet.

Mange kender ultralydsscanning fra undersøgelser i forbindelse med graviditet, men ultralyd bliver også brugt i mange andre sammenhænge, f.eks. til at undersøge et bryst for kræftsvulster.

Ved en ultralyds-undersøgelse -– hvad enten det er af den gravide eller af et bryst -– sendes lydbølger ind i kroppen. Ekkoer fra de højfrekvente lydbølger omdannes til levende snitbilleder på en skærm.

Kvinde ligger på briks og får ultralydsscannet brystet

Ved en ultralydsundersøgelse af brystet fører lægen et lydhoved hen over brystet. Ekkoer fra lydbølgerne omdannes til ultralydsbilleder.

Er der bivirkninger ved en ultralydsscanning?

Der er ingen bivirkninger ved en ultralydsundersøgelse af brystet. En ultralydsscanning af brystet adskiller sig bl.a. fra en mammografi ved, at der ikke anvendes røntgenstråler.

Billede fra en ultralydsundersøgelse af et bryst:

Tegningen forklarer, hvad du ser på ultralydsbilledet ovenfor.

Ultralydsundersøgelse af et bryst med kræft:

Tegningen forklarer, hvad du ser på ultralydsbilledet ovenfor.

Hvordan foregår en ultralydsscanning af brystet?

Ultralydsundersøgelsen foregår ved, at lægen fører et lydhoved hen over brystet, mens man ligger på et leje med armen over hovedet.

Lægen kan med det samme se billederne af brystet på en skærm. Hvis der skal tages en vævsprøve (biopsi) fra brystet, er det muligt at se nålens bevægelse igennem brystet på skærmen, imens prøven bliver taget.

Ud over lydhovedets bevægelse hen over brystet mærker man intet til ultralydsundersøgelsen.

Det kan være lidt ubehageligt at få taget en vævsprøve, og man vil ofte få lagt en lille lokalbedøvelse. Hvis lægen vælger at tage vævsprøven med en ganske tynd nål, er lokalbedøvelsen dog ofte ikke nødvendig.

Vævsprøver -– biopsi

Hvornår anvender man ultralydsscanning af brystet?

I de fleste tilfælde bruger man ultralydsscanning som supplement til en såkaldt klinisk mammografi -– dvs. mammografi af kvinder med symptomer fra brystet. Hos helt unge kvinder er ultralydsundersøgelsen dog den første undersøgelse.

Kan ultralydsscanning af brystet erstatte mammografi?

Som hovedregel kan ultralydsscanning ikke erstatte mammografi, men er et godt supplement hertil.

  • Hos kvinder under 30 år kan ultralydsscanning erstatte mammografi. Helt unge kvinder har oftest et meget tæt kirtelbindevæv, og eftersom kirtelbindevævet er lyst på ultralydsbilledet, og knuder oftest fremtræder som mørke områder, er der en god kontrast mellem svulsten og kirtelvævet
  • Yngre kvinder – dvs. kvinder før overgangsalderen og kvinder efter overgangsalderen, der får hormonbehandling – har også forholdsvis meget kirtelbindevæv i brystet.
  • Hos kvinder efter overgangsalderen bliver kirtelvævet mindre fremtrædende, og de har mere fedtvæv i brystet end yngre kvinder. Fedtvævet ses som mørke områder på ultralydsbilledet. Det er derfor sværere at se svulster på ultralydsbilledet hos kvinder efter overgangsalderen

Ultralydsundersøgelsen har med andre ord den største diagnostiske sikkerhed i det kirtelrige bryst. Det er omvendt med mammografien. Her er den største diagnostiske sikkerhed i brystet med meget fedtvæv.

Da de fleste kvinders bryster består af en kombination af fedtvæv og kirtelvæv, supplerer man ofte de to undersøgelser med hinanden.

Mammografi -– røntgenundersøgelse af brystet

Diagnose med en ultralydsscanning af brystet

Hos kvinder med en følelig knude i brystet er ultralydsscanning bedre end mammografi til at vurdere, om det drejer sig om en vandcyste eller en svulst.

Ultralydsscanning har en diagnostisk sikkerhed på næsten 100 pct. til at bedømme, om det er en vandcyste, men ultralydsscanning kan også bedre end mammografi vise om en følelig knude er godartet eller ondartet.

En ikke ubetydelig del af de kræftsvulster, som kan føles, kan ikke ses på en mammografi. Selv i de mest optimistiske opgørelser er det mere end 5 pct. og hos kvinder med meget kirtelbindevæv er procenten af kræftknuder, der ikke kan ses på mammografi, endnu større. På en ultralydsscanning er det derimod mindre end 5 pct. af de følelige kræftsvulster, som ikke kan ses.

Alle kvinder med følelige knuder i brystet og alle kvinder med suspekte forandringer på mammografien og/eller ultralydsscanningen, skal have taget en vævsprøve fra knuden/forandringen.

Ultralydsscanning er meget velegnet til at vejlede om, hvor man skal tage vævsprøven fra. Hvis knuden/forandringen er synlig på ultralydsscanningen, kan man se nålens bevægelse igennem området, mens man scanner. Så kan lægen præcist se, hvorfra vævsprøven skal tages.

Hvad kan man også bruge ultralydsscanning til?

Udover at bruge ultralydsscanning, når man skal tage vævsprøver, kan man bruge undersøgelsen i mange andre sammenhænge:

  • Når man skal tømme cyster eller bylder i brystet
  • Til at vejlede en kirurg om, hvor en ikke følelig kræftknude er lokaliseret. Vejledt af ultralydsbilledet lægges en lille metaltråd ind i knuden, så kirurgen ved, hvor der skal opereres
  • Til at vurdere, om der er mere end én kræftknude hos kvinder, der har fået konstateret brystkræft
  • Til at vurdere lymfekirtler i f.eks. armhulen eller på halsen
  • Til at vurdere brystet hos kvinder, der har fået indlagt brystproteser
  • Til at vurdere, om brystkræften er kommet tilbage (recidiv) hos kvinder, der er opereret for brystkræft enten med fjernelse af hele brystet eller med brystbevarende operation

 

Læs mere:

Brystkræft
Alt om undersøgelser, diagnose og behandlinger.

 

Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Symptomer på kræft

Har du mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte til din læge.

Symptomer


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Fakta om kræft

Hvordan og hvorfor opstår kræft? Hvor mange har kræft?

Fakta om kræft