20 Patientforeninger modtager Kræftens Bekæmpelses hæderspris

14-02-2020
World Cancer Day markeres verden over hvert år den 4. februar. Formålet med dagen er at gøre opmærksom på kræft og opfordre til bedre forebyggelse, opdagelse og behandling af sygdommen med det mål, at færre mennesker rammes af kræft, og at færre dør af sygdommen.

World Cancer Day markeres verden over hvert år den 4. februar. Formålet med dagen er at gøre opmærksom på kræft og opfordre til bedre forebyggelse, opdagelse og behandling af sygdommen med det mål, at færre mennesker rammes af kræft, og at færre dør af sygdommen.

Kræftens Bekæmpelses Hæderspris

Det er 10. gang, at Kræftens Bekæmpelse uddeler sin hæderspris på 50.000 kr. Med prisen ønsker Kræftens Bekæmpelse at påskønne en person eller gruppe, som har gjort en særlig indsats inden for kræftområdet, herunder også forebyggelse af kræft.

Kræftens Bekæmpelses Hæderspris 2020 går til 20 patientforeninger og -netværk, som både hver især og samlet set gør en stor og betydningsfuld indsats for kræftpatienter og pårørende i alle dele af kræftforløbet. Hædersprisen blev overrakt af formand for Kræftens Bekæmpelse Helen Bernt Andersen og direktør Jesper Fisker.

 - Patientforeningerne modtager i år Kræftens Bekæmpelses Hæderspris for det store og helt unikke arbejde, de hver dag gør for kræftpatienter og pårørende i Danmark. Det er imponerende, hvordan disse mennesker bruger deres fritid på at engagere sig sundhedspolitisk, på at deltage i arbejdsgrupper og udvalg, på at besvare telefonopkald fra bekymrede patienter og deres pårørende, på vidensdeling, på pressearbejde og på konstant at være opdateret med en enorm detailviden på netop deres specifikke område, siger Helen Bernt Andersen.

Kræftpatienter finder trøst hos ligesindede

På trods af at man som kræftpatient kan være omgivet af et stort netværk af familie og venner, føler nogle sig alene med deres tanker, følelser og erfaringer igennem kræftforløbet. Mange patienter og pårørende har derfor stor glæde af at møde andre mennesker, som står i en lignende situation, eller som har gennemlevet et lignende forløb. I mødet med ligestillede beskriver mange patienter og pårørende at opleve en helt særlig forståelse for det, de gennemgår.

- Det betyder virkelig noget at kunne tale med andre i samme situation. Nogen der forstår, præcis hvordan det er. Nogen der kan fortælle, hvordan de har håndteret deres oplevelser under en kræftsygdom. Ildsjælene bag de 20 patientforeninger og -netværk har selv gået vejen og kan med deres erfaringer gøre en kæmpe forskel for kræftpatienter og deres pårørende ved at give håb, styrke og sammenhold, siger Helen Bernt Andersen.

Det er med glæde og stolthed at jeg her står med blomster og hæderspris, som bevis på, at det arbejde vi frivillige i HjernetumorForeningen hver dag udfører, ikke alene har betydning for patienterne og deres pårørende - det ved vi nemlig godt - men at det også bliver anerkendt og påskønnet med en hæderspris giver alligevel et ekstra skulderklap og energi til fortsat arbejde for at ligesindede kan mødes og give hjælp til selvhjælp.

Karen Risgaard, formand for HjernetumorForeningen

 
Få vores nyhedsbrev

HjernetumorForeningens nyhedsbrev udsendes 4 - 6 gange om året. Vi skriver om livet med en hjernetumor, beretter om ny forskning og nye behandlingstiltag samt informerer om foreningens kurser, netværksgrupper og øvrige aktiviteter.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


Vores ambassadør fortæller om livet med en hjernetumor

Niels Frid-Nielsen

Niels Frid-Nielsen er ambassadør for HjernetumorForeningen.

Niels skriver indlæg om livet med en hjernetumor, som du kan finde her i nyhedsoversigten.

Kig efter 'Fra Frid' i overskriften, for at finde Niels' indlæg.

Se alle Niels' indlæg

Du er velkommen til at skrive til Niels: NielsFrid@gmail.com