Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Hudkræft hos organtransplanterede patienter

Som organtransplanteret har man en øget risiko for at kræft i huden (basalcellekræft, pladecellekræft og modermærkekræft). For at forebygge hudkræft anbefales det derfor at undgå eller begrænse mængden af sollys og gå til kontrol hos en hudlæge. Lægen kan hjælpe med at holde øje med huden og opdage eventuel hudkræft i tide.

Statistik

Hvert år bliver bliver ca. 3-400 mennesker organtransplanteret i Danmark.

Udenlandske undersøgelser tyder på, at op til 40 procent af alle organtransplanterede over en 20 års periode får hudkræft.

Kræft i huden

Der findes to typer almindelig hudkræft:

  • Basalcellekræft - som næsten aldrig spreder sig 
  • Pladecellekræft - som i få tilfælde kan sprede sig til nærliggende lymfeknuder

Modermærkekræft (malignt melanom) er også kræft i huden, men en helt anden sygdom end almindelig hudkræft. 

Du kan læse om hudkræft og modermærkekræft her:

Hudkræft

Modermærkekræft

Immunhæmmende medicin øger risiko for hudkræft

Efter en organtransplantation får man immunhæmmende behandling for at forhindre, at det nye organ afstødes. Den immunhæmmende medicin gør, at immunsystemet ikke er i stand til at udbedre skader i huden, som kommer af sollys og visse virusinfektioner. Immunhæmmende medicin medfører desuden en øget risiko for at udvikle en række andre kræftsygdomme, hvoraf hudkræft er den hyppigste.  

Risikoen for at udvikle hudkræft er større, jo længere tid man er i behandling med immunhæmmende medicin.

Hudkræft hos organtransplanterede

Sammenlignet med resten af befolkningen er hudkræft er hos organtransplanterede typisk mere aggressiv, og der er en større tendens til spredning og tilbagefald.

Hudkræft ses ofte 20-30 år tidligere hos organtransplanterede patienter end hos befolkningen som helhed. Jo ældre man er på transplantationstidspunktet, jo tidligere efter transplantationen kan man risikere at få hudkræft.

Hyppighed

Basalcellekræft er den type hudkræft, der er mest udbredt i befolkningen generelt. Hos organtransplanterede er det hudkræft af typen pladecellekræft, som forekommer hyppigst.

I forhold til befolkningen generelt forekommer:

  • pladecellekræft op til 250 gange hyppigere hos organtransplanterede
  • basalcellekræft ti gange hyppigere hos organtransplanterede 
  • modermærkekræft tre gange hyppigere hos organtransplanterede
Øget risiko for andre typer af kræft

Som organtransplanteret har man en øget risiko for at udvikle Kaposis sarkom, lymfeknudekræft (malignt lymfom) og kræft i og omkring kønsorganerne.

Kaposis sarkom er en sjælden undertype af bløddelssarkomer, som forekommer 500 gange hyppigere hos organtransplanterede i forhold til befolkningen generelt. 

Læs mere:

Bløddelssarkomer

Lymfekræft

Vulvacancer (ydre kvindelige kønsorganer)

Øget risiko for andre typer af kræft

Som organtransplanteret har man en øget risiko for at udvikle Kaposis sarkom, lymfeknudekræft (malignt lymfom) og kræft i og omkring kønsorganerne.

Kaposis sarkom er en sjælden undertype af bløddelssarkomer, som forekommer 500 gange hyppigere hos organtransplanterede i forhold til befolkningen generelt. 

Læs mere:

Bløddelssarkomer

Lymfekræft

Vulvacancer (ydre kvindelige kønsorganer)

Sådan kan du forebygge almindelig hudkræft

Ultraviolet stråling fra solen og solarier er den primære årsag til hudkræft – uanset om man er organtransplanteret eller ej. For at forebygge almindelig hudkræft, bør du undgå eller begrænse mængden af sollys.

Hvis du går til kontrol hos en hudlæge, kan lægen hjælpe dig med at holde øje med din hud og opdage eventuel hudkræft i tide.

Læs mere om uv-stråling og kræft:

Solens uv-stråling

Hudkræft hos organtransplanterede patienter

Som organtransplanteret skal du være ekstra opmærksom på at beskytte dig mod solen og holde øje med eventuelle ændringer i huden. 

Beskyt dig mod solen
  • Undgå solen midt på dagen mellem kl. 12 og 15.
  • Skygge, tøj og hat giver den bedste beskyttelse mod solen.
  • Brug solcreme, hvor anden beskyttelse mod solen ikke er mulig.
  • Solcremen skal have både UVA- og UVB-blokker. I Danmark anbefales mindst faktor 15, mens der anbefales mindst faktor 30 sydpå.
  • Beskyt børn mod solens stråler: Den sol, man får som barn, har stor betydning for udvikling af hudkræft senere i livet. Solbeskyttelse er nødvendigt, når uv-indekset er 3 eller derover. Du kan følge uv-indekset med Solkampagnens app UV-INDEKS, der kan downloades gratis via App Store og Google Play.
  • Undgå solarier.

Læs mere om, hvordan du beskytter dig mod solen:

www.skrunedforsolen.dk

Hold øje med din hud

Udover at beskytte dig mod solen, er det en god idé jævnligt at se din hud efter. Er der nye knuder eller små sår, som ikke vil hele, bør du få en læge til at se på det.

Dansk Dermatologisk Selskab anbefaler kontrol

Dansk Dermatologisk Selskab anbefaler, at organtransplanterede personer går til kontrol hos en hudlæge en gang årligt, så forstadier til almindelig hudkræft og tidlige tilfælde af almindelig hudkræft og modermærkekræft kan blive opdaget og behandlet.

Kontrolbesøgene hos hudlægen aftales individuelt efter disse retningslinjer:

  • Kontrol mindst en gang om året
    Også selvom man ikke tidligere har haft almindelig hudkræft eller forstadier til hudkræft.
  • Kontrol mindst hver 3. til hver 6. måned
    Hvis man tidligere har haft almindelig hudkræft.
  • Kontrol af forandringer i og omkring kønsorganerne mindst en gang om året
    Dette er nødvendigt på grund af en øget kræftrisiko som følge af visse kroniske virusinfektioner. Kvinder bør desuden få foretaget celleskrab fra livmoderhalsen mindst en gang om året.

Hudkræft: symptomer, undersøgelser og diagnose 

Almindelig hudkræft vokser ofte hurtigere hos organtransplanterede, men ellers er symptomer på, undersøgelser af og diagnose på almindelig hudkræft samt forstadier til hudkræft de samme som hos personer, der ikke er organtransplanterede.

Læs mere:

Symptomer på hudkræft

Undersøgelse for hudkræft

Diagnose på hudkræft

Behandling af hudkræft hos organtransplanterede patienter

Der er en større risiko for, at hudkræften kan komme igen, efter at den er blevet fjernet, hvis man er organtransplanteret. Der er også en øget risiko for, at hudkræften spreder sig til lymfeknuder.

Alle tilfælde af hudkræft hos organtransplanterede opfattes derfor som højrisiko hudkræft.

Ved basalcellekræft er behandlingen hyppigst operation, strålebehandling eller afskrabning ('curettage').

Ved pladecellekræft er behandlingen hyppigst operation. Hvis man ikke tåler operation, eller hvis knuden sidder, hvor det er vanskeligt at operere, bliver man tilbudt strålebehandling.

Hvis man har haft flere tilfælde af pladecellekræft eller spredning til lymfeknuder, vil lægerne ofte overveje, om det er muligt at nedsætte dosis af den immunhæmmende behandling. De kan også overveje, om det er en mulighed at ændre den immunhæmmende behandling til andre typer medicin med mindre risiko for udvikling af hudkræft.

Læs mere om de enkelte behandlingsformer af hudkræft:

Behandling af hudkræft

Behandling af forstadier til hudkræft hos organtransplanterede

Forstadier til hudkræft hos organtransplanterede behandles på samme måde som hos ikke-transplanterede patienter. Men lægerne vil ofte være ekstra opmærksomme på at få alle forandringer behandlet tidligt for at undgå eventuel videre udvikling af hudkræft.

Behandling af forstadier til hudkræft

Kontrol efter behandling af hudkræft

Når man har afsluttet behandlingen af hudkræften, vil man blive tilbudt at møde til kontrol hos speciallæge eller på hospitalet hver 3. til 6. måned.


Læs alt om hudkræft:

Hudkræft – forsiden


 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.