Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Hudkræft hos organtransplanterede patienter

Man har en øget risiko for at få hudkræft (basalcellekræft og pladecellekræft), hvis man er organtransplanteret.

Statistik

I Danmark er cirka 2.000 mennesker organtransplanterede, og antallet øges med cirka 250 patienter om året.

Udenlandske undersøgelser tyder på, at op til 40 procent af alle organtransplanterede over en 20 års periode får hudkræft.

Kræft i huden

Der findes to typer almindelig hudkræft: basalcellekræft og pladecellekræft

  • Basalcellekræft spreder sig næsten aldrig
  • Pladecellekræft kan i få tilfælde sprede sig til nærliggende lymfeknuder

Modermærkekræft (malignt melanom) er også kræft i huden, men en hel anden sygdom end almindelig hudkræft.

Læs mere

Hudkræft

Modermærkekræft

Immunhæmmende medicin øger risiko for hudkræft

Efter en organtransplantation får man immunhæmmende behandling for at forhindre, at det nye organ afstødes. Den immunhæmmende medicin gør, at immunsystemet ikke er i stand til at udbedre skader i huden fremkaldt af sollys og visse virusinfektioner – og dette medfører en øget risiko for at udvikle hudkræft.

Risikoen for at udvikle hudkræft er større, jo længere tid man er i behandling med immunhæmmende medicin.

Hudkræft hos organtransplanterede

Hudkræft er hos organtransplanterede typisk mere aggressiv, og der er en større tendens til spredning og tilbagefald sammenlignet med resten af befolkningen.

Hudkræft ses ofte 20-30 år tidligere hos organtransplanterede patienter end hos befolkningen som helhed. Jo ældre man er på transplantationstidspunktet, jo tidligere efter transplantationen kan man risikere at få hudkræft.

Basalcellekræft er den type hudkræft, der er mest udbredt i befolkningen som helhed. Hos organtransplanterede er det hudkræft af typen pladecellekræft, som forekommer hyppigst.

  • Pladecellekræft forekommer mellem 65-250 gange hyppigere hos organtransplanterede i forhold til befolkningen som helhed
  • Basalcellekræft forekommer ti gange hyppigere hos organtransplanterede i forhold til befolkningen som helhed
Øget risiko for andre former for kræft hos organtransplanterede

Organtransplanterede patienter har også en øget risiko for at udvikle Kaposis sarkom, lymfeknudekræft (malignt lymfom), modermærkekræft (malignt melanom) samt kræft i og omkring kønsorganerne.

Kaposis sarkom er en sjælden undertype af bløddelssarkomer, som forekommer 500 gange hyppigere hos organtransplanterede i forhold til befolkningen som helhed. Modermærkekræft forekommer en til to gange hyppigere hos organtransplanterede i forhold til befolkningen som helhed.

Læs mere:

Bløddelssarkomer

Lymfeknudekræft

Modermærkekræft

Vulvacancer (ydre kvindelige kønsorganer)

Alkohol øger muligvis risikoen

Det er muligt, at alkohol øger risikoen for at udvikle hudkræft, men det er nødvendigt med flere studier for at kunne bekræfte en sammenhæng.

Læs mere om alkohol og kræft:

Alkohol

Sådan kan du forebygge hudkræft, hvis du er organtransplanteret

Ultraviolet stråling fra solen og solarier er den vigtigste årsag til hudkræft – uanset om man er organtransplanteret eller ej. For at forebygge hudkræft, bør du undgå eller begrænse mængden af sollys. Hvis du går til kontrol hos en hudlæge, kan lægen hjælpe dig med at holde øje med din hud og opdage eventuel hudkræft i tide.

Læs mere om uv-stråling og kræft:

Solens uv-stråling

Beskyt dig mod solen
  • Undgå solen midt på dagen mellem kl. 12 og 15
  • Skygge, tøj og hat giver den bedste beskyttelse mod solen
  • Brug solcreme, hvor anden beskyttelse mod solen ikke er mulig
  • Solcremen skal have både UVA- og UVB-blokker. I Danmark er faktor 15 nok, men faktor 30 anbefales sydpå. Det er sandsynligt, at solcreme kan mindske risikoen for at få basalcellekræft og pladecellekræft
  • Beskyt børn mod solens stråler: Den sol, man får som barn, har stor betydning for udvikling af hudkræft senere i livet. Solbeskyttelse er nødvendigt, når uv-indekset er 3 eller derover. Du kan følge uv-indekset med Solkampagnens app UV-INDEKS, der kan downloades gratis via App Store og Google Play
  • Undgå solarier og højfjeldssol

Læs mere om, hvordan du beskytter dig mod solen:

www.skrunedforsolen.dk

Se huden efter

Udover at beskytte dig mod solen, er det en god idé jævnligt at se din hud efter. Er der nye knuder eller små sår, som ikke vil hele, bør du ses af en læge.

Hvis du er organtransplanteret, bør du desuden gå til kontrol hos en hudlæge en gang årligt, så forstadier til hudkræft og tidlige tilfælde af hudkræft kan blive opdaget og behandlet.

Dansk Dermatologisk Selskab anbefaler kontrol

Dansk Dermatologisk Selskab anbefaler, at organtransplanterede personer går til kontrol. Kontrolbesøgene hos hudlægen aftales individuelt efter disse retningslinjer:

  • Kontrol mindst en gang om året
    Også selvom man ikke tidligere har haft hudkræft eller forstadier til hudkræft
  • Kontrol mindst hver 3. til hver 6. måned
    Hvis man tidligere har haft hudkræft eller forstadier til hudkræft
  • Kontrol af forandringer i og omkring kønsorganerne mindst en gang om året
    Dette er nødvendigt på grund af en øget kræftrisiko som følge af visse kroniske virusinfektioner. Kvinder bør desuden få foretaget celleskrab fra livmoderhalsen mindst en gang om åre

Symptomer, undersøgelser og diagnose – hudkræft

Hudkræft vokser ofte hurtigere hos organtransplanterede, men ellers er symptomer på, undersøgelser af og diagnose på hudkræft samt forstadier til hudkræft de samme som hos personer, der ikke er organtransplanterede.

Læs mere:

Symptomer på hudkræft

Undersøgelse for hudkræft

Diagnose på hudkræft

Behandling af hudkræft hos organtransplanterede patienter

Er man organtransplanteret og har fået hudkræft, er der en større risiko for, at hudkræften kan komme igen, efter at den er blevet fjernet. Der er også en øget risiko for, at hudkræften spreder sig til lymfeknuder.

Alle tilfælde af hudkræft hos organtransplanterede opfattes derfor som højrisiko hudkræft.

Ved basalcellekræft er behandlingen hyppigst operation, strålebehandling eller afskrabning ('curettage').

Ved pladecellekræft er behandlingen hyppigst operation. Hvis man ikke tåler operation, eller hvis knuden sidder, hvor det er vanskeligt at operere, bliver man tilbudt strålebehandling.

Hvis man har haft flere tilfælde af pladecellekræft eller spredning til lymfeknuder, vil lægerne ofte overveje, om det er muligt at nedsætte dosis af den immunhæmmende behandling. Det kan også være en mulighed at ændre den immunhæmmende behandling til andre typer medicin med mindre risiko for udvikling af hudkræft.

Læs mere om de enkelte behandlingsformer:

Behandling af hudkræft

Behandling af forstadier til hudkræft hos organtransplanterede

Forstadier til hudkræft hos organtransplanterede behandles på samme måde som hos ikke-transplanterede patienter. Men lægerne vil ofte være ekstra opmærksomme på at få alle forandringer behandlet tidligt for at undgå eventuel videre udvikling af hudkræft.

Behandling af forstadier til hudkræft

Kontrol efter behandling af hudkræft

Når man har afsluttet behandlingen af hudkræften, vil man blive tilbudt at møde til kontrol hos speciallæge eller på hospitalet hver 3. til 6. måned.

Læs alt om hudkræft

Hudkræft – forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.