Her finder du 4-kløverets guidelines for kaloriemærkning på fastfoodrestauranter, caféer mm. 

Den gode kaloriemærkning - kort fortalt

  • 1. Kaloriemærkningen er læsbar ved point-of-choice

    Kunderne har brug for kalorieoplysninger sammen med udvalget og priser i købsøjeblikket. Afhængig af forretningskoncept er det

     

    • Menutavler og tv-skærme, indendørs og udendørs, også i forbindelse med drive-thru
    • Webshops, dvs. mobilapps eller computer, hvor kunderne bestiller
    • Hyldeforkanter, prisskilte
    • Menukort og bordryttere
    • Drikkevareautomater
    • Anden udendørs og indendørs skiltning.

     

    Læs mere på side 12 i guidelinene

  • 2. Energiindholdet angives i både kilojoule (kJ) og kilokalorier (kcal)

    Energiindholdet skal angives i både kilojoule (kJ) og kilokalorier (kcal). Kaloriemærkningen skal være objektiv, ikke-anprisende og for præcis den viste variant og størrelse, dvs. mærkningen må ikke angives som et interval eller som det maksimale kalorieindhold, hvis der er flere varianter, størrelser eller kombinationsmuligheder.
     
    Læs mere på side 8 og 9 i guidelinene

  • 3. Kaloriemærkningen omfatter hele sortimentet

    Kaloriemærkningen er kun brugbar for kunderne, hvis hele (det standardiserede) sortiment kaloriemærkes, dvs. både enkeltvarer og menuer.
     
    Læs mere på side 6 i guidelinene

  • 4. Energiindholdet angives pr. salgsenhed

    Salgsenheden er typisk den mængde, som kunderne spiser eller drikker, og som kæden oplyser prisen på.
     
    Kaloriemærkningen skal være for præcis den viste variant og størrelse. Der må ikke kaloriemærkes, hvis der er flere varianter og størrelser, som kunderne ikke umiddelbart kan se, hvad er, fx hvis kæden bruger samme slags papkrus til alle varme drikkevarer.
     
    Det samme gælder menuer. Hvis der er flere slags tilbehør eller størrelser, må der kun kaloriemærkes, hvis det er entydigt, hvad den viste menu består af.
     
    Ved flerstykstilbud oplyses kalorieindholdet både pr. styk og for det antal, tilbuddet omfatter.
     
    For mad, som kan deles af flere personer, fx pizza, shareboxes mm., oplyses kalorieindholdet for hele salgsenheden, da det er forskelligt, hvor mange der deler portionen.
     
    Læs mere på side 9-11 i guidelinene

  • 5. Referenceindtaget for en voksen gennemsnitsperson oplyses

    Referenceindtaget (det gennemsnitlige, daglige energiforbrug for en voksen person) angives tydeligt mindst én gang ved point-of-choice - og helst alle de steder, det er relevant.
    Det er f.eks.

    • menutavlen ved kassen og drive-thru
    • på drikkevareautomater med selvbetjening
    • på menukort og bordryttere
    • i webshops

     
    Referenceindtaget skal angives således:
     
    "Referenceindtag for en voksen gennemsnitsperson (8.400 kJ/2.000 kcal)"
     
    Læs mere på side 13 i guidelinene

Hent guidelinene for kaloriemærkning

Guidelinene ledsages af en vejledning, som med eksempler viser, hvordan kaloriemærkningen konkret kan udformes, så den samlet set er forståelig for kunderne og følger lovgivningen.

Guidelinene er udarbejdet primært til konceptstyrede kæder, som overvejende sælger eller serverer standardiserede, ikke-færdigpakkede mad- og drikkevarer.

Konceptstyrede kæder er kæder med flere udsalgssteder forbundet i en central enhed, der er ansvarlig for produktudvikling, menu-/sortimentssammensætning og dokumentation for det beregnede energiindhold.

Se eksempler på konceptstyrede kæder side 7

Standardiserede mad- og drikkevarer er primært sammensat af komponenter, som blot pakkes ud og evt. tilberedes, forarbejdes og/eller udportioneres efter standardiseret forskrift.

Se eksempler på standardiserede mad- og drikkevarer side 6

Se 5 gode grunde til at kaloriemærke

Kom godt i gang med kaloriemærkning