Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Behandling ved spredning af knoglesarkom

Hos nogle få har knoglesarkomet allerede spredt sig, når sygdommen bliver opdaget. Knoglesarkomer spreder sig oftest til lungerne. Det kan være voldsomt at få at vide, at kræften har spredt sig, men sker det, er der flere muligheder for behandling. Det kan være kemoterapi, stråling eller operation ved lungemetastaser.

Når knoglesarkomer spreder sig, sker det oftest til lungerne, men sygdommen kan også sprede sig til skelettet. Visse knoglesarkomer (f.eks. Ewings sarkom) kan sprede sig til lymfeknuderne.

Hvis et knoglesarkom spreder sig eller vender tilbage, vil kræften i nogle tilfælde kunne bortopereres, men ofte er det ikke muligt at fjerne al kræften. Kemoterapi kan ofte kontrollere kræftens vækst i en periode.

Operation af lungemetastaser

Ved spredning begrænset til lungerne, som vurderes at kunne fjernes kirurgisk, vil du som regel blive tilbudt at få fjernet lungemetastaserne ved en operation.

Muligheden for operation af lungemetastaser afhænger af:

Om det primære knoglesarkom er under kontrol
Om der er tegn på metastaser andre steder i kroppen
Antallet af metastaser i lungerne
Ens lungefunktion

Udtømning af væske fra lungehinden (pleuracentese)

Hvis knoglesarkomet spreder sig til lungerne, kan der opstå en væskeansamling mellem lungehinderne (pleuraekssudat).

Symptomerne er åndenød, hoste, smerter eller trykken i brystet. Diagnosen stilles ved, at lægen lytter på lungerne eller ved hjælp et røntgenbillede af lungerne.

Før væsken bliver tømt ud med en kanyle, bliver du lokalbedøvet. Du sidder op, når væsken skal tømmes ud. Ved undersøgelsen bruger lægen måske ultralyd for præcist at se, hvor væskeansamlingen er.

I sjældne tilfælde, hvis du hyppigt har behov for at få tømt væske ud af lungehinderne, kan lægen overveje at klæbe lungehinderne sammen (pleurodese).

Kemoterapi ved spredning af knoglesarkomer

Hvis sygdommen er udbredt, bliver du tilbudt kemoterapi. Kemoterapi er effektivt ved nogle typer knoglesarkom, især Ewings sarkom. Kemoterapi kan mindske eller kontrollere symptomerne og hæmme kræften.

Som regel får du kemoterapien direkte ind i en blodåre gennem et drop. Medicinen føres med blodet rundt i kroppen og slår de kræftceller ihjel, som eventuelt måtte være ført fra sarkomet gennem blodbanen ud i kroppen.

Hvad er kemoterapi?

Kemoterapi er medicin, som angriber kræftceller. Der findes mange typer kemoterapi, og der er stor forskel på, hvordan de virker i kroppen.

Nogle typer kemoterapi rammer alle celler, som deler sig hurtigt. Kræftceller deler sig hurtigt, men det gør nogle af kroppens normale celler også. Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne.

Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.

Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får. Læs mere om kemoterapi generelt:

Kemoterapi

Stoffer brugt til kemoterapi ved knoglesarkom

Der anvendes de samme stoffer til kemoterapi, hvis sygdommen har spredt sig på diagnosetidspunktet, eller hvis du får et tilbagefald. Ved et tilbagefald vil de fleste få behandling med ifosfamid og etoposid, hvis de inden tilbagefaldet har fået cisplatin, doxorubicin og methotrexat. Du kan også få en kombination af gemcitabin og docetaxel.

I tilfælde af tilbagefald af Ewing sarkom findes der mange kombinationer af kemoterapi, som kan bruges med rimelige god effekt, for eksempel: irinotecan/temozolomide eller topotecan/cyclofosfamid eller gemcitabin/docetaxel eller carboplatin/etoposid.

Kemoterapi påvirker ikke kun kræftcellerne, men også kroppens normale celler. Det er derfor, at du kan få bivirkninger ved behandlingen.

Læs mere om, hvad du selv kan gøre ved forskellige bivirkninger og senfølger:

Birvirkninger og senfølger

Læs mere om stofferne:

Regorafenib ved tilbagefald eller forværring efter tidligere kemoterapi

Regorafenib er en såkaldt proteinkinasehæmmer, der kan mindske kræftcellernes vækst og spredning. Proteinkinasehæmmere virker ved at bremse kræftcellerne og/eller dannelsen af blodkar i kræftknuderne. Da behandlingen angriber bestemte mål i kræftcellerne, kaldes det targeteret (målrettet) behandling. Behandlingen forbedrer overlevelsen uden forværring af sygdommen. Stoffet gives som tabletbehandling.

Regorafenib

Forsøgsbehandling af knoglesarkom, når tidligere behandling ikke længere virker

Hvis kemoterapi med disse stoffer ikke har effekt, kan forsøgsbehandling være en mulighed. Se her, om der findes forsøgsbehandlinger for knoglesarkomer:

Find forsøgsbehandling

Lindrende strålebehandling ved spredning til knogler og hjernen

Strålebehandling kan mindske størrelsen af metastaserne, prøve at kontrollere væksten og lette symptomerne, men kan ikke altid fjerne kræften. Strålerne virker ved at påvirke kræftcellernes arvemateriale, så de enten dør eller holder op med at dele sig.

Strålebehandling bruges hovedsaglig som smertelindrende behandling, hvis du har smerter på grund af spredning til knoglerne.

Har du gener fra hjernemetastaser, kan strålebehandling dog også være en effektiv behandlingsmulighed. Som regel får du blot en til fire strålebehandlinger med minimale bivirkningerne til følge.

Læs mere om strålebehandling:

Strålebehandling

Smertelindrende behandling ved spredning af knoglesarkom

Moderne smertebehandling er effektiv og foregår ofte i et tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker og eventuelt fysioterapeut.

Har du smerter eller kvalme, kan du få medicin, der lindrer disse symptomer. Hvis knoglesarkomet er udbredt, kan behandling med prednison (binyrebarkhormon) virke smertelindrende samt forbedre appetit og ens almene tilstand.

Har du udtalte smerter, kan det blive aktuelt at blive tilknyttet en smerteklinik.

Kom smerten i forkøbet

Det kan være nødvendigt at tage smertelindrende medicin, også når man ikke føler smerte. Det er nemlig vigtigt at komme smerten i forkøbet for at kunne være tryg.

Mange ønsker kun at tage medicin, når det gør ondt, men ved kronisk smerte, som der her er tale om, er en fast dosering af smertemedicin ofte nødvendig.

Smertebehandlingen skal justeres løbende

Behandlingen kræver justering med jævne mellemrum, og det er en fordel, at det er den samme læge, der ordinerer medicinen.

Det kan være en god idé løbende at have en ny aftale til en bestemt tid, og aftale med sin læge, hvilke tegn du skal reagere på.

Smertebehandlingen kan eventuelt justeres pr. telefon enten med dig selv, pårørende eller med hjemmesygeplejersken.

Smertebehandling

Andet behandling af smerter

Der findes en lang række lægemidler, der kan hjælpe ved forskellige symptomer, og som også kan forbedre smertebehandlingen. Det kan f.eks. være afføringsmidler, kvalmestillende medicin, muskelafslappende og beroligende medicin.

Derudover findes der psykologisk smertebehandling, som kan være samtaler med lægen samt særlige teknikker som for eksempel afspænding og visualisering.