Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Knoglesarkomer sidder ofte nær skulder-, knæ- eller hofteled. Derfor er det ofte nødvendigt at få foretaget en rekonstruktion af knoglen og/eller leddet, når sarkomet er fjernet.
Der vil ofte være flere muligheder for rekonstruktion, og det er derfor vigtigt, at du får den behandling, der passer bedst til dine behov.
Der findes forskellige former for ledproteser, som kan erstatte f.eks. skulder-, knæ- eller hofteled. Proteserne er lavet af metal og ligner lidt de proteser, der bruges ved operationer for slidgigt.
På billedet kan man se en rekonstruktion af et knæled med en indvendig knæprotese (endoprotese).
Med et kunstigt knæ kan du gå og svømme, men ikke løbe eller dyrke kontaktsport, fordi det kan beskadige det kunstige led. Hos nogle kan det kunstige knæled løsne sig eller give smerter. I så fald kan man få udskiftet knæet efter et par år.
Omkring 15 pct. af alle med kunstigt knæ bliver opereret igen inden for ti år, fordi det kunstige bliver slidt.
Udskiftning af en hofte forløber som regel uden problemer. Nogle ældre mennesker vælger at bruge stok efter operationen for at føle sig mere sikre.
Hos omkring ti pct. kan det inden for ti år blive nødvendigt at få udskiftet hoften, hvis den kunstige hofte løsner sig.
Med en kunstig skulder kan du som regel frit bevæge armen under skulderniveau, men ikke løfte den over skulderhøjde. Til gengæld plejer der ikke at opstå problemer med et kunstigt skulderled, som kan holde i mange år uden problemer.
Infektion er den komplikation, der oftest kan opstå i forbindelse med ledproteser. Sker det, er det nødvendigt at få fjernet protesen og få en kraftig kur med antibiotika, før det er muligt at få indsat et nyt led.
Protesen kan i nogle tilfælde gå løs afhængig af, hvor meget protesen belastes. Har du en knæ- eller hofteprotese, bør du derfor undgå belastninger som f.eks. løb og hop. Du rådes også til ikke at gå for langt per dag, så protesen ikke belastes for meget.
Rekonstruktionen kan også laves ved hjælp af en knogletransplantation, hvor et lige stykke knogle kan blive erstattet med et stykke knogle taget fra et andet sted.
I Danmark bruger lægen ofte knogle fra en knoglebank. Knoglerne opbevares ved minus 80 grader, og alt væv bliver testet for smitsomme sygdomme.
Risikoen for at få en infektion, og at knoglen forfalder, er de to største problemer i forbindelse med en knogletransplantation.
Sidst ændret:18.12.2020
Overlæge dr.med. Johnny Keller og overlæge ph.d. Akmal Safwat. Begge Dansk Sarkom Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17