Stolthed omkring fælles sag – ”Vi er del af en større helhed”

Bone's Restauranter har valgt at engagere sig i en fælles sag og har siden 2018 været strategisk partner på Kræft er ikke for børn.

For Jan Laursen, direktør for Bone’s Restauranter, har det været helt naturligt at inspirere både medarbejdere og gæster til at bakke op om den gode sag: 

- Kræft er svær at acceptere uanset, hvem den rammer, men jeg oplever en særlig urimelighed, når sygdommen rammer børn og unge, som stadig har en masse fantastiske oplevelser til gode. Oplevelser som mange af os har været så privilegerede og heldige at opleve. 

Det er naturligt for mig, at Bone’s med vores klare familieprofil tager en aktiv del i Kræftens Bekæmpelses kampagne ’Kræft er ikke for børn’, som hjælper kræftramte børn og unge på deres vej mod et sygdomsfrit liv. 

Som direktør ser jeg også spændende perspektiver i, at vi hos Bone’s har en entydig og fælles sag, som vi kan samles omkring. At vi finder fælles ståsted og med stolthed kan sige, at vi er en del af en større helhed, hvor vores arbejde gør en forskel. Og at vi samtidig sætter en ære i at flytte vores ejerskab og indlevelse videre til de mange gæster, som besøger vores restauranter. 

Du er velkommen til at kontakte Kræftens Bekæmpelses erhvervsteam, hvis du er interesseret i høre mere om strategiske partnerskaber på Kræft er ikke for børn. 

Kontakt vores erhvervsteam

Støtte, der gør en forskel

Bone’s Restauranter har støttet Kræft er ikke for børn med en årlig donation og suppleret med en række forskellige aktiviteter og indsatser: 

  • Donationer gennem salg af retter i restauranterne og take away
  • Indsamling blandt gæster i restauranterne
  • Donation af drikkepenge fra medarbejderne 

Bone’s har også involveret sig i at sælge Kræftens Bekæmpelses Humørkalender Børnelogik i restauranterne og bidraget med gavekort til Kræftens Bekæmpelses lotterier og events.  

Med deres dedikation til at støtte børn, unge og kræft og deres mange indsatser har Bone’s doneret flotte beløb til Kræft er ikke for børn i flere år - på helt op til 500.000 kr.

Læs mere om Bone's

Hør mere om et strategisk partnerskab

Ring eller skriv til vores erhvervsteam