19-03-2019

Charlottes bror fik kræft: ’Pludselig havde han en udløbsdato’

Bekymringer og frygt kan fylde alt, når dem man elsker allerhøjest pludselig bliver alvorligt syg. Sådan var det også for 26-årige Charlotte Amalie Bechmann, hvis lillebror Christian blev ramt af lymfekræft. Forløbet har lært hende, at prøve at lægge de mange bekymringer på hylden for i stedet at forsøge at leve i nuet.
Charlotte Amalie Bechmanns lillebror Christian blev ramt af lymfekræft.
Charlotte har haft kræft tæt inde på livet. Hun deltager aktivt i Kræftens Bekæmpelses landsindsamling som indsamlingsleder på Christianshavn.

Støt kræftsagen: Meld dig som indsamler

Charlotte var lige vågnet, da hendes mor ringede, og fortalte, at hendes lillebror havde fået konstateret lymfekræft. Det var ikke ikke rigtig til at forstå. Det var først, da hun sad i toget på vej fra København til Roskilde med en hurtigtpakket taske, at det gik op for hende, hvad moren egentlig havde sagt.

- Der væltede min verden. Jeg kunne slet ikke være i mig selv, og jeg begyndte at græde. Det var verdens længste tur til Roskilde. Da jeg kom frem til sygehuset, løb jeg op til hospitalsstuen, hvor hele min familie var samlet. Og så knækkede jeg bare sammen, fortæller Charlotte.

Hendes 20-årige lillebror Christian lå i hospitalssengen. Hun kan huske, at han rakte hånden hen til hende og sagde: ”Fuck det. Det skal sgu nok gå. Det skal vi nok klare.”

- Den dag står meget tydelig for mig. Nu stod jeg i en situation, hvor min lillebror havde fået en udløbsdato, fortæller Charlotte.

Det var mig, der var storesøster, så jeg skulle kunne passe på ham. Det burde ikke være ham, der skulle kæmpe.

Charlotte Amalie Bechmann

Syg i gymnasietiden
Det plagede især Charlotte, at hendes lillebror var blevet syg midt i en tid, som burde være bekymringsfri og let. Christian gik i 3.G og var netop flyttet hjemmefra. Det var nu, han skulle nyde livet med fester og venner.

- Jeg havde det sådan, at det var mig, der var storesøster, så jeg skulle kunne passe på ham. Det burde ikke være ham, der skulle kæmpe. Der på hospitalsstuen lovede jeg mig selv, at jeg var nødt til at være stærk, fortæller Charlotte.

Hjælp og viden: Gode råd til pårørende

Behandlingen af Christian gik hurtigt i gang med mange forskellige kemokure, og han fik også stamcellebehandling. Charlottes forældre veg ikke fra hans side, og det gjorde Charlotte tryg, at hun vidste, at forældrene hele tiden var hos ham. Hun tog orlov fra studiet, for ofte at kunne være ved familien på hospitalet. Alligevel fyldte bekymringerne meget hos hende.

- Jeg brugte meget tid på at sige til folk, at det nok skulle nok gå. Jeg var bange for at sige højt, at jeg frygtede at miste ham, fortæller hun.

Sidste kemokur
Efter mange måneders behandlinger, gik det endelig i den rigtige retning. Det betød, at Christian kunne komme med på studenterkørsel inden hans sidste kemokur. Forældrene forberedte en kæmpe fest for de nybagte studerende.

Humøret var tårnhøjt hos hele Christians klasse, da de steg ud af bilen. Alligevel lagde Charlotte mærke til, hvordan hun og hendes forældre fik en ekstra lang krammer af alle klassekammeraterne.

- Jeg blev rørt, fordi det viste bare, at selvom sygdommen ikke var noget, vi talte om altid, så var den i folks bevidsthed hele tiden. Så selv på en kæmpe festdag, var det ikke noget man glemte, fortæller hun.

Artiklen fortsætter under boksen

Landsindsamling 2019

Charlotte støtter Kræftens Bekæmpelses landsindsamling, og hun er i år indsamlingsleder på Christianshavn.

- Det er en helt vildt vigtig sag at støtte. Jeg tænker, at hvis vi ikke havde landsindsamlingen, ville vi stå dårligt i forhold til forskning i kræft og støtte til patienter og pårørende. Selv en lille krone gør en forskel.

Charlotte opfordrer folk, blandt andet på Christianshavn til at melde sig som indsamlere:

- Jeg vil helt vildt gerne have flere indsamlere. Jeg vil blive virkelig glad for at få flere med på holdet. Brug tre timer og vær med til at gøre en forskel.

Bliv indsamler

Charlotte Amalie Bechmann er et af de ansigter, du kan møde i forbindelse med Kræftens Bekæmpelses indsamling.

At være til stede

Når hun ser tilbage på den tid, er hun ikke i tvivl om, hvad hun har lært. Nemlig at sætte pris på den tid, hun har lige nu og ikke lade bekymringerne fylde alt for meget.

- Nu prøver jeg rigtig meget at være til stede i nuet, fordi det er så flygtigt. Jeg skal ikke bruge så meget tid på at tænke og bekymre mig. Jeg skal bruge tid på at være, siger Charlotte.

Christian fik det langsomt bedre. Håret, øjenvipperne og brynene begyndte at komme frem igen.

Christian ville fejre, at det gik fremad, og inviterede sin søster med til en tatovør. Han ville markere, at han nu var kræftfri.

- Det var en stor ære at være med, siger Charlotte, som fortæller, at tatovørerne blev helt vildt rørte, da de skrev de to ord, som Christian ville have på hans højre overarm: ”FUCK CANCER”.

- Der var ingen tvivl om, at det var det, der skulle stå, smiler Charlotte.

Af Af Anne Diklev Pallesen Sidst ændret 19.03.2019
Kræft er ikke for børn Støt nu