12-12-2018

Forskning skal føre til færre senfølger hos børn

Behandling af børnekræft omfatter ofte høje doser af stråler og kemoterapi. Mange børn bliver heldigvis helbredt. I dag overlever mere end 80 procent af de børn, der får kræft, men for mange betyder det også forskellige sygdomme og gener som følge af behandlingen. Faktisk er det mere end 50 procent af alle børnekræftoverlevere, der får senfølger, som bl.a. kan være sygdomme i nervesystemet, fordøjelsessystemet eller i luftvejene.
Kræft er ikke for børn - Mød forsker Line Kenborg
Line Kenborg forsker bl.a. i de senfølger, der opstår efter kræft i hjernen og rygraden, som fx epilepsi.

I Kræftens Bekæmpelse undersøger forskningsgruppen ’Børnekræft’ de fysiske og psykiske konsekvenser, som børn og unge kan opleve efter behandling af en kræftsygdom. En af forskerne i gruppen er 36-årige Line Kenborg: 

”I vores team forsker nogle i årsager til børnekræft, andre i overlevelse efter kræftdiagnosen – bl.a. hvordan socioøkonomiske faktorer kan påvirke mulighederne for overlevelse – og så er der os, der forsker i senfølger – som er langt de fleste i vores forskningsgruppe,” forklarer postdoc Line Kenborg.  

Line Kenborg forsker bl.a. i de senfølger, der opstår efter kræft i hjernen og rygraden, som fx epilepsi. Når forskningsgruppen har skabt et samlet overblik over alle de sygdomme, som børnekræftoverleverne kan opleve, er næste skridt at indhente behandlingsoplysninger fra journaler, så forskerne kan blive klogere på, hvilke doser eller dele af behandlingen, der kan være med til at øge risikoen for de forskellige senfølger.

Ny viden skal sikre bedre behandling og rådgivning

Forskningen skal på sigt bruges til at justere behandlingerne, så den sikrer den samme gode overlevelsesrate, men med færre senfølger. Fx kan stråling på hjernen medføre kognitive problemer, stråling på brystregionen eller i hjernen kan føre til hjertekarsygdomme eller karsygdomme i hjernen, og stråling i maveregionen kan have indflydelse på muligheder for at få børn senere i livet. Hvor lægerne tidligere har benyttet meget stråling i forbindelse med visse behandlinger, så er de begyndt at udskyde strålingen eller helt at undgå den hvis muligt. Med kemoterapi kan det dreje sig om at mindske dosis bare en smule. Eller det kan være at vælge en helt anden type behandling, som fx immunterapi, med lavere risiko for senfølger.

Derudover skal forskningen skærpe sundhedspersonalets viden om, hvilke symptomer de skal være ekstra opmærksomme på blandt børnekræftoverlevere samt øge det generelle fokus på behovet for evt. livslang opfølgning af nogle af disse patienter. 

”Vi håber at bidrage med viden, der kan pege på dem, der er i risikogruppen for bestemte senfølger, så lægerne kan følge dem tættere og på sigt gribe hurtigere ind eller forebygge senfølger,” fortæller Line Kenborg.

Kræft er ikke for børn - Mød forsker Line Kenborg
'Jeg vil gerne have, at mit arbejde giver mening, og at jeg bidrager til noget i verden. Valget faldt på kræft og børn, fordi det er så utrolig uretfærdigt, når et barn får kræft', siger Line Kenborg.

Nordisk samarbejde og deling af data

Projekterne i forskningsgruppen sker i tæt samarbejde med lægerne på hospitalerne, der behandler og følger børnene, og med ledende forskningsinstitutioner og afdelinger i Norden, der behandler kræftbørn. Samarbejdet om de nordiske cancerregistre er også afgørende i forskningen. 

”Da det heldigvis er få børn, som får kræft, er det ret begrænset, hvor meget data vi har i Danmark. Nogle former for børnekræft er der kun enkelte børn, der får om året, så der kan det være svært at finde sammenhænge og drage konklusioner. Derfor har vi et tæt nordisk samarbejde og deling af data i de nordiske kræftregistre. De nordiske lande ligner hinanden i forhold til sundhedssystemet, de anvendte behandlingsformer samt hvad der registreres, og derfor er det muligt at slå landenes data sammen og bruge dem som én stor gruppe patienter,” forklarer Line Kenborg. Projektet omfatter derfor data på over 43.000 nordiske børnekræftoverlevere, diagnosticeret med kræft før 20-års alderen.

Kræft er ikke for børn - Mød forsker Line Kenborg
Hør Line Kenborg fortælle om sin forskning

Det giver mening for mig at forske i, at børn får et godt liv

At være med til at få lagt nogle af brikkerne i det store puslespil, er en af grundene til, at Line Kenborg valgte at blive forsker. Herudover er Line selv mor til to - en pige på 6 år og en dreng på 2 år – og de er del af motivationen, når hun går på arbejde: 

”Jeg vil gerne have, at mit arbejde giver mening, og at jeg bidrager til noget i verden. Valget faldt på kræft og børn, fordi det er så utrolig uretfærdigt, når et barn får kræft. og som mor kan man da heller ikke lade være mere at tænke på, om det en dag kunne være mit barn, der blev syg. De børn, som rammes af kræft skal ofte igennem et hårdt sygdoms- og behandlingsforløb. At de så efterfølgende skal slås med diverse senfølger – og i nogle tilfælde ikke selv kan få børn på sigt – det er ubærligt. Det vil jeg gerne være med til at lave om på, så vi kan sikre, at børn får et godt liv,” forklarer den unge forsker.

Af Camilla Rich Sidst ændret 12.12.2018
Kræft er ikke for børn Støt nu