02-04-2019

Ny forskning sætter fokus på senfølger hos leukæmioverlevere

Det nystartede forskningsprojekt ALL-STAR vil blandt andet undersøge de faktorer, der kan have betydning for omfanget af senfølger hos tidligere leukæmipatienter.
33-årige Casper Stampe har haft leukæmi og deltager i det nye forskningsprojekt. Her er han til undersøgelse hos læge og ph.d.-studerende Liv Andrés-Jensen. Foto: Tomas Bertelsen

Hvert år rammes mellem 40 og 50 børn af leukæmi i Danmark. Det gør sygdommen til den mest udbredte kræftform hos børn.

Heldigvis er overlevelsen blevet markant forbedret de seneste årtier, og for den hyppigste form af sygdommen, akut lymfatisk leukæmi (ALL), gælder det, at langt de fleste patienter i dag overlever.

Vi vil gerne finde frem til at kunne forudsige, hvem der har den største risiko for senfølger, siger læge og ph.d.-studerende Liv Andrés-Jensen. Foto: Tomas Bertelsen

Det skyldes især, at behandlingen med kemoterapi er blevet intensiveret. Den intensive behandling øger dog samtidig risikoen for, at patienterne kan få bivirkninger og senfølger.

Mens de akutte bivirkninger, der kan opstå i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet er relativt velkendte, mangler der stadig viden om de følgeskader, der kan opstå på længere sigt eller som er kroniske.

Det vil det nystartede forskningsprojekt ALL-STAR, der er en forkortelse for det mindre mundrette ’acute lymphoblastic leukemia survivor toxicity and rehabilitation’ gøre op med. Igennem projektet ønsker læge, Ph.d.-studerende Liv Andrés-Jensen og hendes team at blive klogere på forskellige senfølgemønstre hos leukæmioverlevere.

- I dag ved vi hverken, hvor mange overlevere der oplever senfølger, hvem der har størst risiko for at få dem, eller hvilken betydning senfølger har for den enkeltes funktion og livskvalitet. Det håber vi, at projektet kan være med til at lave om på.

Det første projekt af sin slags

ALL-STAR-projektet er det første af sin slags i Danmark og har til formål at undersøge alle danske leukæmipatienter, der er blevet behandlet de seneste ti år. I alt forventer Liv Andres-Jensen, at omkring 250 overlevere vil blive undersøgt og sammenlignet med et lige så stort antal raske personer.

33-årige Casper Stampe har haft leukæmi og deltager i forskningsprojektet. Som følge af kræftsygdommen fik Casper udskiftet sin hofte, da hans knoglevæv var blevet ødelagt. Foto: Tomas Bertelsen

Da både børn og voksne i dag behandles for leukæmi på samme måde, inkluderer studiet deltagere, der er alt fra 4-55 år gamle. Langt de fleste af dem er dog børn.

Deltagerne bliver kontaket gennem post og telefon, og efter at have besvaret et indledende spørgeskema, kommer de ind til en dags undersøgelser hos Liv Andrés-Jensen og hendes kollegaer på Rigshospitalet.

Læs mere om akut leukæmi:

Akut leukæmi

Her får de en stor helbredsundersøgelse, der omfatter en lang række blodprøver og tests af alt fra nerve- til lungefunktion samt forskellige kropsscanninger. På den måde får Liv Andrés-Jensen og hendes kolleger mulighed for at se nærmere på patienternes organer, og de får et solidt indblik i deres tilstand.

- Vi leder efter tilstande, der allerede nu kræver opfølgning eller behandling og efter tidlige organforandringer, der måske kan forudsige senere udvikling af sygdom. Samlet set håber vi, at projektets resultater vil kunne formindske omfanget af senfølger hos den enkelte, der deltager i projektet og på sigt forebygge, at de opstår hos fremtidige overlevere, der har haft leukæmi.

Casper vil hjælpe andre kræftramte

Indtil videre har ti leukæmioverlevere været igennem undersøgelserne. En af dem er 33-årige Casper Stampe, der blev færdigbehandlet for sin sygdom i 2015.

Siden han blev udskrevet, har Casper ikke haft noget med hospitalsvæsenet at gøre, ud over de blodprøvekontroller han løbende går til.

- Jeg begyndte at danse rundt i min stue, da jeg læste papirerne om, at de ville have mig med i det her studie, fordi jeg synes, at det er meget vigtigt. Jeg er virkelig glad for at kunne give lidt tilbage og være med til at hjælpe andre kræftramte, der skal igennem det samme, som jeg har været.

Som følge af kræftsygdommen fik Casper udskiftet sin hofte, da hans knoglevæv var blevet ødelagt. Den nye hofte fungerer fint, og i det daglige føler Casper sig ikke hæmmet af sit kræftforløb. Alligevel er han glad for at få mulighed for at få et grundigt helbredstjek:    

- Det giver mig en stor tryghed at blive screenet for nogle af de alvorlige senfølger som begyndende sukkersyge eller knogleskørhed, så jeg kan få tidlig hjælp, hvis der skulle være noget.

For tidligt at udtale sig om resultaterne

Endnu er det for tidligt at sige noget generelt om de resultater, undersøgelserne viser. Til gengæld påpeger Liv Andrés-Jensen, at der er stor forskel på, hvilke følger patienterne har efter deres kræftbehandling.

- Nogle har store problemer med deres senfølger, mens andre tilsyneladende ingen senfølger har. Det store spørgsmål er, hvordan vi finder frem til at kunne forudsige, hvem der har den største risiko. Det er helt tydeligt, at nogle simpelthen tåler kemoterapien langt bedre end andre. Vi kan bare ikke forudsige hvem, siger hun.

En af ambitionerne for ALLSTAR-projektet er derfor at finde frem til nogle af de sygdomsmekansimer, der kan afsløre, hvem der er i høj risiko for at få senfølger. Her spiller generne givetvis en afgørende rolle.

For at kunne undersøge de genetiske mønstre til bunds, er det nødvendigt at have data for en meget stor gruppe af mennesker, og derfor udvides studiet allerede i år med deltagere fra Sverige, Norge og Finland.

I første omgang er det nationale perspektiv dog det primære fokus, og i løbet af foråret vil de undersøgelser, der er påbegyndt i København også blive opstartet på Aarhus Universitetshospital.

Læs mere om det nationale samarbejde om senfølger:

Bedre viden om senfølger

Det endelig datamateriale forventer Liv Andrés-Jensen og hendes kolleger at have klar i 2022.

ALL-STAR projektet er finansieret af Børnecancerfonden, Dansk Kræftforsknings Fond, Ingeniør Otto Christensens Fond, NordForsk og Kræftens Bekæmpelse.

Af Af Mikkel Dyring Dohn Sidst ændret 02.04.2019
Kræft er ikke for børn Støt nu