12-02-2019

Vigtig kortlægning af senfølger hos tidligere børneleukæmipatienter

En nordisk forskergruppe har som de første i verden lavet en dybdegående undersøgelse af senfølger efter tre typer af børneleukæmi.
Ny forskning kortlægger senfølger hos børnekræftoverlevere. Det kan på længere sigt føre til bedre behandlinger og et bedre liv for børnene. Foto: Colourbox.
Det er vigtigt at understrege, at størstedelen af de børn, der får leukæmi i dag, overlever uden alvorlige senfølger, påpeger studiets hovedforfatter, læge og ph.d. studerende Gitte Vrelits Sørensen. Foto: AU-foto

Børn med leukæmi har takket være de seneste årtiers intensivering af behandlingen langt bedre mulighed for at overleve deres sygdom. For den hyppigste form for leukæmi, akut lymfoblastær leukæmi (ALL), gælder det, at omkring 90 pct. i dag bliver langtidsoverlevere. 

Netop derfor er det vigtigt at sikre, at børnene får de bedste muligheder for et godt liv med få senfølger. Behandlingen kan nemlig være intensiv og forbundet med bivirkninger, hvoraf nogle er alvorlige og måske først viser sig mange år efter endt behandling. Større viden om, hvilke bivirkninger børnene risikerer, kan danne baggrund for justeringer i behandlingen og opfølgningen. 

Forskere fra Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet og Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning har stået i spidsen for en stor nordisk undersøgelse, som viser, at børn og unge, der har overlevet leukæmi i fem år, samlet set har en dobbelt så høj risiko for at blive indlagt, som andre børn og unge, og at den øgede risiko for indlæggelse fortsætter langt ind i voksenlivet. Resultaterne er netop offentliggjort i det amerikanske tidsskrift, Journal of the National Cancer Institute (JNCI). 

Lav risiko for den enkelte
Selv om de nye tal kan virke voldsomme, er det vigtigt at sætte dem i perspektiv. Det forklarer studiets hovedforfatter, læge og ph.d.-studerende fra Aarhus Universitetshospital, Gitte Vrelits Sørensen, der er gæsteforsker ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning: 

- Det er vigtigt at pointere, at selvom leukæmioverleverne generelt har en høj relativ risiko for mange sygdomme sammenlignet med befolkningen generelt, så er sygdommene heldigvis sjældne, og derfor er den absolutte risiko generelt lav – også for leukæmioverlevere. Det er også vigtigt at understrege, at størstedelen af børn, der diagnosticeres med leukæmi i dag, overlever uden alvorlige senfølger, siger Gitte Vrelits Sørensen.

Hvis du vil vide mere om børn, unge og kræft:

Børn, unge og kræft

Forskellige typer leukæmi - forskellige senfølger
Der er forskellige undertyper af leukæmi, som alle behandles forskelligt, og som derfor kan have forskellige senfølgeprofiler. For første gang har forskere lavet en dybdegående undersøgelse af risikoen for at blive indlagt for både overlevere af ALL, som er den hyppigste form for leukæmi hos børn, akut myeloid leukæmi (AML), som er den næsthyppigste, og kronisk myeloid leukæmi (CML), som er meget sjælden. 

- Vi fandt, at leukæmitypen har betydning for mønsteret af senfølger. For både CML- og AML-overlevere var den samlede risiko for indlæggelse højere end hos ALL-overlevere. Dette kan skyldes, at knoglemarvstransplantation har været anvendt hyppigere ved behandling for AML og CML end ved ALL, siger Gitte Vrelits Sørensen. 

Hvis du vil vide mere om leukæmi:

Leukæmi (blodkræft)

Registre gør forskning mulig
Ved hjælp af de unikke nordiske registre har forskerne stort set kunnet skabe et komplet overblik over forekomsten af sygdomme hos børneleukæmioverlevere, der er så alvorlige, at de kræver hospitalsindlæggelse. Forskerne inddelte årsagerne til hospitalsindlæggelser på i alt 120 forskellige sygdomskategorier. Herefter blev risikoen for hospitalsindlæggelse blandt de tidligere børneleukæmipatienter sammenlignet med risikoen for hospitalsindlæggelse blandt knap 130.000 børn og unge uden en børnekræftdiagnose.  

Forskerne fandt, at ALL-overlevere havde særligt høj risiko for blandt andet hjernetumor og epilepsi og nedsat funktion af hypofysen. Hos AML-overlevere fandt de høj risiko for blandt andet hjertesvigt og grå stær, og for CML-overlevere fandt de høj risiko for blandt andet grå stær, lungebetændelse samt sygdomme i knogler og led. 

Med denne undersøgelse har forskerne skabt et detaljeret overblik over langtidsrisikoen for børneleukæmioverlevere for at blive indlagt. Forskerne fulgte i alt 4.003 5-års overlevere diagnosticeret med leukæmi før 20-års alderen mellem 1970 og 2008 i Denmark, Sverige, Finland og Island. 

- Det internationale samarbejde, de detaljerede landsdækkende registre, samt borgernes lige adgang til sundhedsvæsenet i Norden har gjort det muligt at følge en meget stor gruppe af børneleukæmioverlevere over mange år, hvilket giver data af høj kvalitet, siger Gitte Vrelits Sørensen. 

Mere viden giver bedre behandling
Undersøgelsen bidrager med ny viden til både langtidsoverlevere og sundhedspersonale, og informationen vil være nyttig i forbindelse med udarbejdelse af guidelines for langtidsopfølgning af denne store og voksende gruppe af børnekræftoverlevere. Forskernes næste skridt bliver at koble detaljeret information om kræftbehandlingen til undersøgelserne af senfølger. 

- For ALL-overleverne er vi for eksempel i gang med at lave en stor undersøgelse, hvor vi bliver i stand til at se, hvordan den primære kræftbehandling - herunder stamcelleterapi og stråling - og tilbagefald af leukæmi påvirker risikoen for senfølger. På den måde bliver vi i stand til at afgøre, om der er nogle grupper af børneleukæmioverlevere, der bør følges ekstra tæt, og andre grupper, der måske ikke behøver følges så tæt, siger Gitte Vrelits Sørensen.

 

Resultaterne er offentliggjort her: Sørensen GV. et al.: Long-term risk of hospitalization among five-year survivors of childhood leukemia in the Nordic countries. Journal of the National Cancer Institute, 11. Feb. 2019

Bag om undersøgelsen:

Studiet er et kohortestudie, som er baseret på danske, svenske, islandske og finske sundhedsregistre.
Det er blevet til i et samarbejde mellem Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital; Klinisk Medicin, Aarhus Universitet; Forskningsgruppen ’Børnekræft’ fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning; Skånes Universitetssjukhus, Institutionen för kliniska vetenskaper, Lund University, Sverige; Finlands cancerregister, Helsingfors, Finland; Icelandic Cancer Registry, Reykjavik, Island; and Department of Epidemiology, Rollins School of Public Health, Emory University, USA.   
Undersøgelsen er støttet økonomisk af Børnecancerfonden, Aarhus Universitet, Kræftens Bekæmpelse, og Grosserer M. Brogaard og hustrus Mindefond.  

Af Mette Vinter Weber Sidst ændret 12.02.2019
Kræft er ikke for børn Støt nu