Parmigiana

Servér parmigianaen med næsten hvad som helst – fisk, kylling, gris eller bare, som den er, måske med en grøn salat og lidt brød.

  • 2 auberginer
  • Salt
  • Smagsneutral olie til stegning, f.eks. solsikke- eller vindruekerneolie
  • 2 gulerødder
  • 1 skalotteløg
  • 1 fed hvidløg
  • 2 dåse flåede tomater
  • Salt
  • Friskkværnet peber
  • 3 kviste timian
  • Evt. lidt chilisauce
  • 1 æg
  • 1 bundt basilikum, kun bladene
  • 1 lille håndfuld revet parmesan

Skær auberginerne på den lange led i 1 cm tykke skiver. Drys dem let med salt og lad dem trække i 10 minutter. Tør saltet af auberginerne og steg dem på en varm pande i lidt olie, til de har en pæn, gylden farve på begge sider.

Lav så en tomatsauce: Skræl gulerødderne og riv dem. Pil skalotteløget og hvidløgsfeddet og hak begge dele groft.

Sautér løg og hvidløg i en gryde i ca. 3 minutter uden, at de tager farve. Tilsæt de flåede tomater, timian og gulerod. Kog tomatsaucen godt igennem og smag den til med salt, peber og evt. lidt chilisauce.

Fjern stilkene fra timianen og blend tomatsaucen i en blender eller med en stavblender og lad den køle lidt af, før du tilsætter ægget og rører det ud i tomatsaucen. Den må ikke være så varm, at du brænder dig, hvis du smager på den. Så koagulerer æggene, før de kommer i ovnen, og det er ikke meningen. Ægget er med til at gøre parmigianaen skærefast. 

Tænd ovnen på 200 grader. Saml parmigianaen lagvist et smurt, ovnfast fad, lidt ligesom en lasagne: først aubergineskiver, så tomatsauce og til sidst basilikumblade, og så forfra, til du har brug alle aubergineskiver og al tomatsaucen. Drys med revet parmesan på toppen.

Kom parmagianaen i den varme ovn og bag, til den er gylden, ca. 45 minutter.

TIP: Tomatsaucen kan varieres ved at tilsætte forskellige grøntsager, f.eks. squash, knoldselleri, bladselleri eller persillerod. Grøntsagerne giver en fyldigere tomatsauce.

Find flere opskrifter

Mød børnene

Uanset, hvor slemt det ser ud, så er der altid lys for enden af vejen

Et fantastisk sammenhold i familien var det, der fik 14-årige Rosa og hendes familie igennem et langt sygdomsforløb. Det var en sensommerdag i september 2006, at Rosas tumor på hjernestammen blev opdaget. Rosa var dengang kun 1,5 år gammel. Rosa er i dag kræftfri, og selvom hun skal knokle lidt mere end hendes jævnaldrene, så drømmer hun om en dag at blive skolelærer.

Frederik på 2,5 år blev indlagt med lungebetændelse: ”Efter tre timer kom lægen ud og sagde, at han havde leukæmi”

Den 6. november 2015 blev en dag, som Frederik og hans familie aldrig vil glemme. Det hele startede med en lungebetændelse, men forude ventede et 2,5 års behandlingsforløb for leukæmi. Frederik er i dag kræftfri. Han fik sin sidste kemopille den 10. maj 2018, og nu et år efter er det ikke kræften, der fylder, men glæden over at møde de nye skolekammerater.

My fik leukæmi som 4-årig: Håbet i kærligheden til livet hjalp hende igennem behandlingerne

I dag er My 12 år og kræftfri. My var kun 4 år, da hun en helt almindelig forårsdag fik konstateret akut lymfoblastær leukæmi. Det blev starten på et opslidende kapitel, som ikke kun ramte My, men også hendes mor, far og fire søskende. Dét, der var en selvfølge for jævnaldrende børn, var ikke længere en del af Mys hverdag.

3.400 børn og unge under 24 år har kræft lige nu