Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Behandlingen for CLL vil for de fleste patienter bestå i en kombination af kemoterapi og antistoffer (kemo-immunterapi). Kombinationsbehandlingen bliver individuelt tilpasset dig.
Hvis du skal behandles for CLL, vurderer lægen ud fra symptomerne, din alder, din almene tilstand og eventuelle andre sygdomme, hvilken individuelt tilpasset kombinationsbehandling du skal have.
Kombinationsbehandling betyder, at du får kemoterapi med to eller flere forskellige stoffer (oftest fludarabinphosphat, cyclophosphamid, bendamustin eller chlorambucil). Kemoterapien fås oftest i kombination med antistofbehandling.
Kombinationsbehandling er mere intensiv end enkeltstofbehandling, og den giver også en bedre effekt med fuld kontrol over sygdommen hos de fleste. Men den medfører også hyppigere bivirkninger især i form af infektioner og knoglemarvshæmning, der gør, at kombinationsbehandling ikke tåles af ældre eller svækkede personer.
Ved kemo-immunterapi bliver kombinationsbehandlingen kombineret med antistofbehandling, hvilket forlænger den tid, hvor sygdommen kan holdes under kontrol, og det forlænger også levetiden. Antistofferne får immunforsvaret til at bekæmpe leukæmicellerne.
Kombination af kemoterapi med et CD20-antistof forlænger den tid, hvor man kan holde sygdommen CLL væk, og det forlænger også levetiden. Derfor vil lægerne næsten altid kombinere behandlingen med et antistof. CD20-antistoffer er rettet mod B-lymfocytterne, og binding af antistoffet medfører at B-lymfocytterne dør.
Du får normalt behandling 3 dage om måneden i 4-6 måneder, hvorefter du går til kontrol i en periode uden behandling. Du er normalt ikke indlagt, når du bliver behandlet.
Læs mere om kemoterapiens virkning og bivirkninger:
Læs mere om de forskellige antistoffers virkning og bivirkninger:
Læs mere om behandling med antistoffer ved CLL:
Antistoffer ved kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
Bivirkninger kan især være infektioner, fordi medicinen påvirker produktionen af normale celler i knoglemarven og derved svækker immunforsvaret. Derfor bliver du nøje observeret under behandlingen.
Der kan også opstå blodmangel eller tendens til blødning. Ved den første behandling med antistof (immunterapi), ses ofte såkaldte infusionsrelaterede bivirkninger, der kan være influenzalignende symptomer eller overfølsomhedslignende symptomer, der kan give blodtryksfald eller astmalignende symptomer. Disse bivirkninger opstår kun, mens du får behandlingen med antistof og vil blive behandlet af sygehuspersonalet.
I sjældne tilfælde af CLL vil man få kun én type kemoterapi. Det kan være chlorambucil i tabletform, hvis man lider af andre sygdomme og derfor vil få for mange bivirkninger af kraftigere kemoterapi. Man får som regel 4-6 måneders behandling, hvorefter man går til kontrol, så længe sygdommen holder sig i ro.
Et andet eksempel er bendamustin sammen med et antistof til patienter over 65 år, for at mindske risikoen for infektioner ved brug af flere typer kemoterapi
Når du får kemoterapi, vil der i en periode næsten ikke dannes normale blodlegemer, fordi den normale bloddannelse i knoglemarven er hæmmet.
Det kan derfor blive nødvendigt, at du får transfusioner med røde blodlegemer, hvis blodmanglen bliver for voldsom. Det kan ved blødninger også være nødvendigt, at man får blodplader. Blodet fra begge slags transfusioner stammer fra donorer, der løbende bliver testet for både HIV-smitte og andre sygdomsfremkaldende virus.
I perioden, hvor man bliver behandlet med kemoterapi, er man særlig modtagelig over for betændelser. Får man feber i denne periode, skal man derfor kontakte afdelingen, hvor man bliver behandlet, så man kan få få behandling med antibiotika.
For at få den hæmmede bloddannelse hurtigere i gang efter kemoterapi, kan det være nødvendigt, at man får såkaldte vækstfaktorer. Vækstfaktorerne bruges til at stimulere produktionen af hvide blodlegemer og styrker dermed immunforsvaret.
Kemoterapi er medicin, som angriber kræftceller. Der findes mange typer kemoterapi, og der er stor forskel på, hvordan de virker i kroppen.
Nogle typer kemoterapi rammer alle celler, som deler sig hurtigt. Kræftceller deler sig hurtigt, men det gør nogle af kroppens normale celler også. Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne.
Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.
Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får. Læs mere om kemoterapi generelt:
Behandling af Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) (fordelingsside)
Sidst ændret:26.10.2020
Overlæge, ph.d. Carsten Utoft Niemann
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17