Der er ikke mange rette vinkler i Odenses nye Livsrum. Et anderledes hus, der allerede nu virker både indbydende og overraskende. Tirsdag d. 18. juni blev der råbt hurra for huset, da Kræftens Bekæmpelse, entreprenør, arkitekt, ingeniør og OUH fejrede, at tagkonstruktionen nu er på plads.
Solen skinnede fra en skyfri himmel, da Odenses nye Livsrum tirsdag d. 18. juni kunne holde rejsegilde:
- Vi står i et hus, vi sådan set helst vil være foruden, indledte områdechef fra Kræftens Bekæmpelse Peter Borup- Sørensen sin tale ved rejsegildet
- Men når nu vi endnu ikke har udryddet kræft, så er vi rigtig glade for, at vi med dette og de andre huse i projekt Livsrum, kan give kræftpatienter og pårørende nogle gode rammer til at få rådgivning og støtte og møde ligesindede i, fortsatte han.
Fra flere talers side blev husets mange skæve vinkler fremhævet både som husets særkende, og som det der gør huset interessant både at arbejde med i byggefasen, men også at leve i, når brugere og ansatte om nogle måneder rykker ind.
Huset er tidligere blev kaldt nærmest fabulerende i sin indretning, og det fornemmer man tydeligt, når man i dag står i det endnu meget rå hus.
Husets hjerterum, der er det første man træder ind i, forgrener sig ud til det kreative værksted, bibliotek, pejsestue, aktivitets sal og samtalerum. Gulvet bliver af beton og væggene beklædt med lærketræspaneler.
Arkitekt Mette Wienberg kigger på paneler til væggene.
I midten af hjerterummet er et stort hul i gulvet. Heri skal plantes et oliventræ, der skal forgrene sig ud i rummet og trække haven ind i huset.
Og netop de grønne områder bliver udnyttet til fulde i dette hus. De store træer i haven omkring huset er bevaret. Træplader er sat op omkring deres stammer, så træerne er godt beskyttet af de store maskiner, der stadig befinder sig på byggepladsen. Omkring huset vil små terrasser og sansehaver blive etableret, og fra aktivitetssalen kan man åbne op og bruge uderummet til træning i særligt indrettede arealer.
Facility Management chef fra Odense Universitetshospital, Steen R. Sørensen, havde også kun rosende ord tilovers for huset, håndværkernes arbejde og arkitektens visioner.
Han fremhævede, at de fra hospitalets side glæder sig til det øgede samarbejde mellem OUH og Kræftens Bekæmpelse, som det nye hus vil medføre.
For det første har sygehuset har valgt at give penge til at udvide byggeriet med nogle ekstra kvadratmeter, så træningssalen kan rumme projekt Krop og Kræft, der er hård fysisk træning for patienter der får kemoterapi. Og for det andet glæder de sig til den lette vej patienter og pårørende vil få til rådgivning og støtte.
Huset forventes færdigt til november og indvielsen holdes d. 22. november 2013.
Didder Oppermann
Pressekontakt
Kræftens Bekæmpelse
Tlf: 21151331
Mail: biropp@cancer.dk
Brian Damgaard Lauritsen
Projektleder
Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma
Tlf. 41 94 94 07
Mail: bdl@sj.dk
Arne Henriksen
Projektleder
Kræftens Bekæmpelse
Tlf: 35 25 74 86
Mail: ahs@cancer.dk
Stine L. Jacobi
Programchef
Realdania
Tlf.: 21747725
Mail: slj@realdania.dk