Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Diagnosen lungehindekræft kan først stilles, hvis en vævsprøve har vist, at der er kræftceller til stede. Lungehindekræft inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. Der findes tre forskellige undertyper af lungehindekræft. Stadieinddeling er vigtig for, at du kan få tilbudt den behandling, som er bedst for dig.
Det er vigtigt at få stillet den præcise diagnose, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Diagnosen kræft i lungehinden kan først stilles, når en vævsprøve har vist, at der er tale om kræftceller.
Når diagnosen er stillet, kan en række undersøgelser fastslå, hvor udbredt sygdommen er. Dette kaldes stadieinddeling. Stadieinddelingen af sygdommen er vigtig, for at man kan få tilbudt den bedst egnede behandling. Samtidig siger stadiet noget om sandsynligheden for helbredelse.
Der findes flere systemer til stadieinddeling. Det mest udbredte er det internationale system IMIG (International Mesothelioma Interest Group), som tager udgangspunkt i TNM-systemet.
TNM-systemet kategoriserer knudens størrelse (T), spredning til lymfeknuder (N) og andre dele af kroppen (M for metastaser).
Stadieinddeling af kræftsygdomme
Lungehindekræft inddeles i tre undertyper på baggrund af undersøgelse af kræftcellerne i mikroskop:
Den epiteloide type er den mindst aggressive, og derfor kommer operation hyppigst på tale, hvis lungehindekræften er af denne type.
Den bifasiske type og især den sarcomatoide er mere aggressive former for lungehindekræft, derfor er operation ikke mulig ved sarcomatoid type og kun ved få tilfælde med den bifasiske type. I stedet kan man blive behandlet med kemoterapi og eventuelt strålebehandling.
Cirka en tiendedel af alle tilfælde af mesotheliom findes udelukkende i bughulen (bughindekræft). Sygdommen kan altså godt forekomme isoleret til bughinden, uden at lægen kan påvise angreb på lungehinden.
Lungehindekræft isoleret til bughinden hedder på latin 'malignt peritonalt mesotheliom'.
Det kan også ske, at lægen finder kræft i bughulen, fordi kræften har spredt sig fra lungehinderne dertil.
For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til. Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk.
Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med hospitalsafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.
Kræftens Bekæmpelses rådgivning
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'Lungehindekræft' på cancerforum.
Har du fået kræft, skal du være opmærksom på, at du måske kan få et engangsbeløb via din forsikring:
Sidst ændret 06.09.2017
Overlæge, dr.med. Jens Benn Sørensen og overlæge Jesper Ravn, Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG), Danske Multidisciplinære Cancergrupper (DMCG)
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
Fax: 35 25 77 01
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17