Gå til sygdomsliste

Undersøgelser for lungehindekræft

Ved mistanke om lungehindekræft får man som regel en røntgenundersøgelse af brystet eller ultralydsundersøgelse af bughulen. Man kan derefter også få foretaget forskellige former for scanning.

Røntgenundersøgelse af brystkassen

Hvis et røntgenbillede af brystkassen viser fortykkelse af lungehinden og væske i brysthulen, vil lægen med en tynd nål suge væsken ud gennem brystvæggen. Dette kaldes en punktur.

Røntgenundersøgelse

Formål med undersøgelser

Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.

Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.

Punktur - undersøgelse af væske gennem brystvæggen

Lægen bruger som regel ultralyd i forbindelse med punkturen. På den måde kan lægen samtidig se det indre af brysthulen og dermed stikke præcist der, hvor væsken er. Man er lokalbedøvet, mens det foregår.

Væsken bliver undersøgt nærmere i mikroskop, og det vil ofte være muligt at påvise eventuelle kræftceller i væsken.

Røntgenbillede af brysthulen

Røntgenbillede af brysthulen (thorax), som viser en fortykket lungehinde omkring den venstre lunge (til højre i billedet). I mange tilfælde er det dog ikke muligt at opdage sygdommen på et almindeligt røntgenbillede. Derfor får man også foretaget en CT-scanning.

Vævsprøve (biopsi)
Det er ikke altid muligt at suge væsken ud gennem brystvæggen, ligesom det heller ikke altid lykkes at finde kræftcellerne i væsken.

Lægen kan da tage en vævsprøve gennem brystvæggen ved hjælp af en kikkert (thorakoskop). Undersøgelsen foregår i lokalbedøvelse.

Vævsprøven bliver undersøgt nærmere under mikroskop.

Vævsprøve (biopsi)

Scanning af bughulen

Det er vigtigt, at bughulen CT-scannes, hvis der er mistanke om, at lungehindekræften (mesoteliom) er vokset fra bunden af lungesækken, ned i mellemgulvet og videre ned i bughulen.

Cirka en tiendedel af alle tilfælde af mesotheliom findes udelukkende i bughulen (bughindekræft). Sygdommen kan altså godt forekomme isoleret til bughinden, uden at lægen kan påvise angreb på lungehinden. Mesotheliom isoleret til bughinden hedder på latin 'malignt peritonalt mesotheliom'.

Til at undersøge brystkassen eller bughulen kan man bruge forskellige scanningstyper:

  • Ultralydsscanning
  • CT-scanning
  • MR-scanning
  • PET-scanning
  • PET/CT-scanning

Herunder kan du læse om de enkelte scanninger.

Ultralydsscanning af bughulen

Ved en ultralydsscanning bliver ekkoer fra højfrekvente lydbølger omdannet til levende snitbilleder på en skærm.

Ultralydsscanning er en smertefri og ufarlig undersøgelse, som alle kan tåle. Undersøgelsen kan foregå både ambulant, og mens man eventuelt er indlagt. Læs mere:

Ultralydsscanning

CT-scanning nødvendig

Det er nødvendigt at få foretaget en CT-scanning for at lægen kan fastlægge, om der kan blive tale om operation.

CT-scanning er en røntgenundersøgelse, hvor kroppen scannes i 'skiver'. Scanneren sender informationerne til en computer, som omdanner dem til billeder. Derved får man en række billeder af alle lag i den del af kroppen, som bliver undersøgt.

I forhold til almindelige røntgenbilleder giver CT-scanning et bedre billede af brystkassen.

CT-scanning kan også vise, om der er spredning til lymfekirtler i brysthulen, og om sygdommen vokser ind i de omgivende organer. Undersøgelsen vil ofte vise en fortykkelse af lungehinden.

CT-scanning kan dog ikke skelne mellem kræft i lungehinden og en godartet fortykkelse af lungehinden. Derfor kan det være nødvendigt med flere undersøgelser.

CT-scanning

CT-scanningen viser et tværsnit af brystkassen med lungerne. Lungen til venstre i billedet er omgivet af en fortykket lungehinde, som er kræft. Den anden lunge er normal.

MR-scanning

Ved MR-scanning anvender man et kraftigt magnetfelt – og ikke røntgenstråling, som ved CT-scanning.

MR-scanning viser andre detaljer end CT-scanning, og de to scanningstyper kan derfor undertiden supplere hinanden.

Undersøgelsen kan f.eks. -– ud over at vise en fortykkelse af lungehinden -– også vise, om sygdommen er vokset ind i brystvæggen, og hvor meget kræften eventuelt har bredt sig i brystkassen.

MR-scanning

Se film om, hvordan en MR-scanning foregår

Filmen viser, hvordan en MR-scanning foregår.

PET/CT-scanning

PET/CT-scanning er baseret på, at kræftceller optager en større mængde af forskellige stoffer end ikke-kræftceller, f.eks. sukkerstoffet glukose. Glukose kan mærkes med et radioaktivt fluor, og på den måde kan en PET-scanning undertiden afsløre kræftknuder i kroppen, man ellers ikke kendte til.

PET/CT-scanning af lungehindekræft benyttes især ved de (tidlige) tilfælde, hvor der kan være mulighed for at få foretaget en operation. Læs mere:

PET/CT-scanning

Se film om, hvordan en MR-scanning foregår

Filmen viser, hvordan en MR-scanning foregår.

Kikkertundersøgelse af lungehulen (thorakoskopi)

Hvis scanningerne giver mistanke om lungehindekræft, kan lægen undersøge indersiden af brysthulen med en tynd kikkert, som hedder et thorakoskop (dvs. brysthule-kikkert). Undersøgelsen kaldes også for thorakoskopi.

Man er enten lokal- eller fuldbedøvet, afhængig af hvor omfattende undersøgelsen er. Thorakoskopet bliver ført ind gennem et lille hul i brystvæggen, som lægen laver mellem to ribben. Det kan være nødvendigt at lave et lille hul mere til at indføre instrumenter, som lægen skal bruge til at tage vævsprøver med.

Vævsprøven (biopsien) bliver undersøgt i et mikroskop for at se, om der er tale om kræft.

Vævsprøve (biopsi)

På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt for, at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.

Læs alt om lungehindekræft:

Lungehindekræft - forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Lungehindekræft" på Cancerforum.


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Hvis du kender en med kræft

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende