Gå til sygdomsliste

Undersøgelser for lungekræft

Ved mistanke om lungekræft får man lavet en CT-scanning af brystkassen. Man får også taget en vævsprøve, der kan vise, om der er kræftceller til stede eller ej.

På baggrund af resultaterne af alle undersøgelserne kan lægen stille den endelige diagnose og dermed tilbyde dig den bedst egnede behandling.

Almindelig lægeundersøgelse

Hvis man har lungekræft i en tidlig fase, vil lægen sjældent kunne opdage det ved en almindelig lægeundersøgelse. Det er vigtigt at fortælle lægen om alle symptomer.

Hvis der er mistanke om kræft i lungerne, får man som regel først lavet en CT-scanning af lungerne.

Gør lægen opmærksom på tidligere røntgenbilleder af brystkassen

Tidligere billeder kan nemlig afgøre, om skyggen er ny. Skygger, der har holdt sig uændrede i et år eller længere tid, er ikke kræft og kræver derfor normalt ikke yderligere undersøgelser.

Hvis CT-scanningen derimod viser en skygge, der ikke har været der tidligere, skal man undersøges nærmere.

En skygge på CT scanningen behøver ikke være kræft 

En skygge på CT-scanningen kan have flere årsager end kræft. Det kan også være betændelse, arvæv, en godartet knude, tuberkulose eller andre lungesygdomme.

Læs mere om røntgenundersøgelser generelt:

Røntgenundersøgelser

Pakkeforløb for lungekræft ved fortsat mistanke

Hvis lægen har mistanke om, at der kan være tale om lungekræft, vil udredningen foregå som led i en kræftpakke.

Det betyder, at flere undersøgelser foretages samtidigt, så man hurtigt får klarhed over, om det er kræft og i så fald omfanget af sygdommen.

Hvis pakkeforløbet går i gang, skal der inden for højst tre dage indledes et undersøgelsesprogram, der omfatter CT-scanning af brystkassen, lungefunktionsundersøgelse og bronkoskopi med vævsprøve (biopsi) og undersøgelse af lymfeknuder. Læs mere om kræftpakker:

Pakkeforløb for kræft

CT-scanning af brystkassen

CT-scanningen viser en tredimensionel afbildning af brystkassen og den øvre del af mave/bughule. Scanningen viser, om der kan være tale om kræft, hvor den sidder og om den har bredt sig til lymfeknuderne i brystskillevæggen, eller om den vokser ind i brystvæggen, ribben eller hvirvelsøjle.

Scanningen kan også vise, om der er tegn på spredning (metastaser) til lever, bugspytkirtel og binyrer. Læs mere:

CT-scanning

Vævsprøve (biopsi) kan vise typen af lungekræft

Diagnosen lungekræft kan først stilles ved at undersøge en vævsprøve i mikroskop. Vævsprøven kan desuden vise, hvilken kræfttype der er tale om. Der bør højest gå fire hverdage, før man får svar på prøven.

Hvordan man får taget vævsprøven afhænger af, hvor i lungen kræften sidder. Det kan enten ske ved bronkoskopi eller ved lungebiopsi, der udføres ved at føre en lang nål ind gennem hud og brystvæg.

Undersøgelserne foregår i lokal bedøvelse. Læs mere:

Vævsprøve (biopsi)

Lungekræft kan være småcellet eller ikke-småcellet. Ikke-småcellet lungekræft omfatter for langt hovedparten typerne planocellulært karcinom og adenokarcinom. Behandlingen er forskellig for de forskellige typer. Læs mere:

Diagnose og stadieinddeling ved lungekræft

Vævsprøve taget ved kikkertundersøgelse (bronkoskopi)

Bronkoskopi er en undersøgelse, hvor lægen med en tynd, bøjelig kikkertslange (et bronkoskop) ser ned i lungernes luftrør (bronkier). Undersøgelsen foregår normalt i lokal bedøvelse.

Kikkerten føres ned gennem næsen. Ved hjælp af en tang, der føres ned gennem bronkoskopet, tager lægen en vævsprøve fra knuden.

Mere end halvdelen af al lungekræft kan ses med et bronkoskop. Læs mere om undersøgelsen generelt:

Bronkoskopi

Vævsprøve taget gennem huden (lungebiopsi)

Det er ikke altid, at lægen kan nå knuden med et bronkoskop. I stedet kan vævsprøven tages gennem huden med en lang, tynd nål. Det sker i lokalbedøvelse af hud og brystvæg.

For at lave undersøgelsen så præcist som muligt foretages den ved hjælp af røntgengennemlysning eller CT-scanning. Biopsien tages i lokalbedøvelse (af hud og brystvæg).

Hos cirka 20 pct. af de patienter, der får foretaget lungebiopsi, kommer der en smule luft ind i lungesækken (pneumothorax) i forbindelse med undersøgelsen. Det kan i nogle tilfælde blive nødvendigt at lægge et dræn for at få luften ud.

Både lungebiopsi og bronkoskopi er forbundet med en lille risiko for, at der kommer blødninger, eller at lungen punkterer. Det er dog kun yderst sjældent alvorligt.

Undersøgelser for spredning omkring lungerne

En række undersøgelser kan vise, om lungekræften har spredt sig til områder i nærheden af lungerne.

Lungekræft kan vokse ind i lungehinden, ribbenene eller spiserøret. Den kan også sprede sig til lymfeknuderne, der findes i rummet mellem de to lunger.

Vævsprøverne kan tages fra:

  • Lymfeknuderne (EBUS/EUS eller mediastinoskopi)
  • Væsken mellem lungehinderne (pleuracentese)
  • Lungehulen (thorakoskopi)

Prøverne sendes til mikroskopi for at undersøge, om de indeholder kræftceller. Der går maksimalt fire hverdage, før man får svar på undersøgelser af vævsprøver.

Undersøgelse af lymfeknuderne (med EBUS/EUS)

Det er almindeligt, at man under bronkoskopi eller ved en selvstændig undersøgelse får taget vævsprøver af de lymfeknuder, der ligger langs luftrør og hovedbronkier.

Det sker ved hjælp af et særligt bronkoskop (EBUS-bronkoskop), der er forsynet med en tynd nål og en ultralydsonde i spidsen. Undersøgelsen kaldes EBUS/EUS.

Ved EUS får man taget vævsprøver fra lymfeknuderne i brystkassen via en bøjelig kikkertslange i spiserør og mavesæk.

Ved undersøgelsen tager lægen nålebiopsier fra alle unormalt forstørrede lymfeknuder. Undersøgelsen foregår enten i lokal bedøvelse eller fuld bedøvelse. Læs mere:

EUS - endoskopisk ultralydsundersøgelse

Undersøgelse af lymfeknuderne med mediastinoskopi

Enkelte får desuden foretaget en mediastinoskopi, der er et supplement til EBUS-undersøgelsen før operation. 

Undersøgelsen bruger lægerne til at vurdere, om sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne i brystskillevæggen (mediastinum).

Ved undersøgelsen føres et kikkertrør gennem et lille hul på forsiden af halsen lige over brystbenet ned bagved brystbenet.

Lægen kan tage vævsprøver fra lymfeknuderne mellem lungerne. Lymfeknuderne er ofte det første sted, som lungekræft spreder sig til.

Undersøgelsen foregår i fuld bedøvelse under en kort indlæggelse.

Undersøgelse af væske mellem lungehinderne (pleuracentese)

En væskeansamling mellem lungehinderne (pleura) kan være et symptom på lungekræft.

For at undersøge det nærmere må lidt af væsken tømmes ud med en kanyle. Det foregår i lokalbedøvelse og i siddende stilling.

Ved undersøgelsen bruger lægen sædvanligvis ultralyd for at kunne se præcis, hvor væskeansamlingen er.

Kikkertundersøgelse af lungehulen (thorakoskopi)

En thorakoskopi er en kikkertundersøgelse, hvor lægen ser ind i lungehulen.

Forinden lukkes lidt luft ind, så der opstår et hulrum mellem brystvæg og lunge, og herfra kan lægen så se på lunge og lungehinder.

Undersøgelsen foregår i fuld- eller lokalbedøvelse ved, at lægen lægger et lille snit, hvorefter kikkertrøret føres ind i lungehulen. Lægen kan via kikkerten tage en vævsprøve.

Læs også:

Undersøgelser for spredning til andre organer


Alt om lungekræft

Lungekræft - forsiden

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.