- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Lungekræft
- Undersøgelser
- Undersøgelser for spredning
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Undersøgelser for spredning til andre organer
Lungekræft kan via blod- og lymfebanen sprede sig ud i kroppen. Sker det, er det oftest til leveren, binyrerne, hjernen og knoglerne. Ved mistanke om spredning får man foretaget forskellige undersøgelser, som du kan læse om her på siden.
CT-scanning, ultralydsundersøgelse og MR-scanning
En CT-, PET/CT- eller en ultralydsscanning kan vise, om lungekræften har spredt sig til andre organer i kroppen.
Hvis der er mistanke om spredning til hjernen, kan hjernen undersøges med en CT-scanning eller eventuelt en MR-scanning.
Se film om, hvordan en MR-scanning foregår (7:47 min.)
Se film om, hvordan en MR-scanning foregår (7:47 min.)
Hvis der er mistanke om spredning til knoglerne, kan en PT/CT-, CT- eller MR-scanning be- eller afkræfte mistanken.
Læs mere om undersøgelserne:
Endoskopisk ultralydsundersøgelse
PET-scanning
En PET-scanning er en billedundersøgelse, der foregår ved, at lægen sprøjter en lille dosis radioaktiv glucose (sukker) ind i en blodåre.
Ved hjælp af de radioaktive sporstoffer i glucosen, kan kræften derefter ses på scanningen, fordi kræftceller bruger mere glucose end raske celler (bortset fra celler i hjertet og i hjernen).
PET-scanning kan kombineres med CT-scanning - en såkaldt PET/CT-scanning. Læs mere om undersøgelsen her:
Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår (7:27 min.)
Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår (7:27 min.)
PET/CT-scanning før operation
Undersøgelser har vist, at patienter, der skal opereres eller have kræftbehandling med helbredende sigte, bør få en PET/CT-scanning. PET/CT-scanningen vil nemlig kunne afsløre metastaser til lymfeknuder eller organer, som ikke er opdaget ved forløbspakkens procedurer.
Yderligere undersøgelser før behandling
Før en operation undersøges hjerte- og lungefunktionen, og det vurderes generelt, om man kan tåle en større operation.
Undersøgelse af lungefunktion og hjertefunktion
En undersøgelse af lungefunktionen (spirometri) viser, hvor godt man kan trække vejret.
Den viser derfor også, om det er muligt at få fjernet en del af lungen, hele lungen, eller om det ikke er muligt at operere.
Hvis man har en hjertelidelse, skal man have vurderet hjertefunktionen før en eventuel operation.
Man får også taget blodprøver for at se, om de viser tegn på spredning og for at vurdere, om leverens og nyrernes funktion er god nok til, at man kan tåle at få medicinsk behandling.
Alt om lungekræft
Sidst ændret:07.12.2022
Overlæge Erik Jakobsen (kirurg), Dansk Kirurgisk Lunge Cancer Gruppe og overlæge Seppo W. Langer (onkolog)
Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.