Sådan kan din virksomhed deltage på Lyserød Lørdag

Brystkræft rammer 1 ud af 9 kvinder, og med din deltagelse i Lyserød Lørdag, er du med til at gøre en stor indsats for brystkræftpatienter og deres pårørende.

Deltag i Lyserød Lørdag den 7. oktober 2023, så er du med i den store landsdækkende lyserøde indsamlingsfest, hvor vi i fællesskab kan bevise, at det kan betale sig at gøre noget godt. Du bestemmer selv, hvad du vil arrangere på Lyserød Lørdag. Der er rigtig mange muligheder for aktiviteter hvor f.eks. omsætning, overskud eller billetindtægter doneres til brystkræftsagen - og alle beløb gøre en forskel.

5 hurtige og nemme forslag til indsamlingsaktiviteter:

  • Doner en procentdel af din omsætning på Lyserød Lørdag eller fra hele uge 40
  • Sæt 'Lyserøde' priser på udvalgte varer/produkter og donere beløbet
  • Doner din arbejdskraft eller gå sammen med dine kollegaer og doner en procentdel af jeres løn
  • Tilbyd et lyserødt tillæg, hvor du giver kunderne mulighed for at 'runde op' med 10, 20 eller 50 kr, som går til sagen. Du kan evt. vælge at fordoble kundens bidrag
  • Afhold workshops eller kurser i det, din forretning er allerbedst til og doner indtægten.

Se forslag til andre indsamlingsaktiviteter i idékataloget

Logo

Lyserød Lørdag logo – må benyttes i uge 40

Når din virksomhed deltager i Lyserød Lørdag, kan du benytte Lyserød Lørdag logo på udvalgte elementer og medier i din markedsføring i hele 40. Det kan være til annoncer, på hjemmeside, Facebook, Instagram eller f.eks. på invitationer eller i nyhedsbreve. 

Du får adgang til årets logo, når du tilmelder dig eventen. Tilmelding åbner primo juni.

Bliv en del af det lyserøde Danmarkskort - og bliv set

Markedsføring på det lyserøde Danmarkskort

www.støtbrysterne.dk og www.lyserødlørdag.dk vises i hele september og frem til Lyserød Lørdag 7. oktober alle de mange lyserøde aktiviteter og tilbud, der sker i forbindelse med Lyserød Lørdag.

Når du tilmelder dig, kommer din virksomhed også på Danmarkskortet. Folk har dermed mulighed for at bakke op om de mange Lyserød Lørdag arrangementer, og støtte den gode sag i deres lokalområde.

Tilmelding åbner primo juni 2023.

Lyserød Lørdag materialer

Pynt din virksomhed op med Lyserød Lørdag materialer, så du vækker opsigt og tiltrækker besøgende.

Køb f.eks. Lyserød Lørdags store eller lille oppyntningspakke, der bl.a. indeholder balloner, flag, streamers, vimpler og plakater. Eller køb flotte T-shirts til dine ansatte, indpakningskit, muffinsforme og meget mere. Du kan købe de nye materialer fra 1. september 2023.

Find inspiration til oppyntning

Når du køber materialer og produkter i webshoppen, støtter du samtidig brystkræftsagen.

Forslag til indsamlingsaktiviteter

  • Workshops

    Afhold kurser og workshops i det, du er allerbedst til og doner indtægten til brystkræftsagen.

    Afhold kurser og workshops i det, du er allerbedst til. Folk er villige til at lære nyt, så hvis du er en haj til styling, hår og makeup, keramik, blomsterbinding, strikning eller andre håndværk, så udbyd et spændende og lærerigt kursus - kun fantasien sætter grænser.
    Din virksomhed får ekstra omtale og indtægten fra de forskellige workshops doneres til brystkræftsagen.

  • Danmarks længste BH-guirlande

    Dan fællesskab med andre forretninger og lav en sjov og opsigtsvækkende BH indsamling.

    Danmarks længste BH-guirlande

    Dan fællesskab med andre forretninger (evt. handelsstands- eller cityforeningen i byen) og lav en sjov og opsigtsvækkende BH indsamling. Som forretning kan I sponsorere x antal kroner pr. indsamlet BH. I kan bede folk om at indlevere BH’erne i udvalgte forretninger i ugen op til Lyserød Lørdag (uge 40) og dermed få mere trafik til jeres forretninger.

    På selve Lyserød Lørdag hænges BH’erne op i en lang guirlande gennem byen, og det indsamlede beløb annonceres – evt. ved en festlig event i byen. Få de lokale medier til at omtale og reklamere for hele BH indsamlingen i løbet af september.

  • Børnetema

    Børn er ofte med, når der handles. Giv derfor børnene mulighed for at være en aktiv del af indsamlingen.

    Børnetema

    Børn er ofte med, når der handles. Giv derfor børnene mulighed for at være en aktiv del af indsamlingen. Stil et hjørne i forretningen til rådighed for børnene eller flyt aktiviteterne udenfor.  Der kan arrangeres fiskedam, manicure, tegnekonkurrence, ansigtsmaling, ballondyr, popcorn m.m. Indtjeningen fra de forskellige aktiviteter går til den gode sag.

    Man kan også vælge at gå sammen med andre forretninger og lave forskellige aktiviteter i hver forretning, og sælge ’børnebilletten’ i ugerne op til Lyserød Lørdag.

  • Kaffe og kage

    Sælg kaffe og evt. kage i forretningen som en del af din indsamling.

    Kaffe og kage

    De fleste elsker en kop kaffe og et godt stykke kage. Sælg gerne kaffe og evt. kage i forretningen, og lad det være en del af indsamlingen. Du kan eventuelt også lave et samarbejde med den lokale bager.

  • Afhold auktion

    Gå sammen med andre forretninger om en auktion.

    Afhold auktion

    Gå f.eks. sammen med andre forretninger og donér præmier til en fælles auktion, hvor byens borgere bliver indbudt til at afgive et bud på de flotte præmier. Præmierne kan udstilles i de forskellige butikker, og I kan eventuelt afholde auktionen i byens forsamlingshus, hvor forretningerne kan have små boder og udstillinger. Indtægten fra auktionen doneres til sagen.

  • Byens restauranter & cafeer

    Har du en café eller restaurant, kan du kan vælge at have særlige ’lyserøde’ menuer i uge 40.

    Byens restauranter & cafeer

    Har du en café eller restaurant, kan du vælge at have særlige ’lyserøde’ menuer i uge 40, hvor en del af overskuddet fra en særlig ret eller menu doneres til sagen. Du kan også afholde kokkekursus eller bagedyster mod et deltagergebyr.

    Gå evt. sammen med andre restauranter og cafeer og dan et gastronomisk by-fælles-skab og sælg billetter til Lyserød Lørdag fællesspisning i gågaden ved Danmarks længste langbord, evt. i samarbejde med handelsstands- eller cityforeningen.

Idékatalog

Bliv inspireret til endnu flere sjove og kreative aktiviteter på Lyserød Lørdag. Download idékataloget og gør din butik endnu mere lyserød.

Lyngby

Line Barklund er Citykoordinator i Handelsforeningen i Kongens Lyngby. Hun glæder sig over, hvordan Lyserød Lørdag samlede byen - både butikker, lokale og udefrakommende gæster - under de lyserøde faner sidste år.

Østerbro

2018 var året, hvor en københavnsk handelsforening for første gang meldte sig under de lyserøde faner på Lyserød Lørdag. Dette blev initieret af bestyrelsesformand i Østerbro Handelsforening, Peter Koldby fra Koldby Optik.

Frivillige, erhverv og handelsstandsforening i tæt samarbejde

I storcenteret, på hovedgaden og i butikkerne. Uanset hvilken retning øjet så, var der lyserødt. For i Lyngby havde frivillige, Handelsforeningen og Lyngby Storcenter sammen meldt sig under den lyserøde fane. Og det kunne mærkes.