Mød nogle af de gutter, det hele handler om

For mænd er fællesskabet med gutterne et "frikvarter" med plads til røverhistorier og refleksioner. Fællesskabet er en af de ting, der giver stor værdi og glæde i livet. 

Mød en række gutter, der minder os om, hvorfor det er så vigtigt at bevare mandefællesskaberne. 

Kæmp for gutterne!

Fællesskabet med gutterne er noget af det vigtigste, vi har. Der er altid plads til røverhistorier, alvor og en kærlig sviner. Hvad gør du, når kræft prøver at sætte dine venner af holdet? Mød Torbens fodboldhold her. 

Hvad sker der egentlig, når gutterne er sammen?

Vi er på besøg i billardkælderen hos gutterne fra Gentleman Games. Her har de fleste kendt hinanden siden 1965, hvor de mødtes i 1. klasse i folkeskolen. Hvad betyder det, at man har kendt hinanden så længe? Hvad betyder det for samværet, for tonen blandt gutterne og måden man er sammen på?.

Den klarer vi sammen

Holdkammeraterne reagerede hurtigt, da den 23-årige professionelle hockeyspiller, Christian Larsen, oplevede smerter i testiklerne efter kamp. En hurtig undersøgelse viste, at Christian havde testikelkræft, og her trådte holdkammeraterne også til for at støtte Christian igennem forløbet. Opbakningen fra holdet er grunden til, at Christian i dag ikke bare er kræftfri, men også mentalt stærk efter sit kræftforløb.

Mandehørm og kvindefri zone skaber frirum i en svær tid

På rådgivningen Hejmdal i Aarhus mødes kræftramte mænd. Her kan de tale frit, dele tanker og oplevelser med hinanden. Onsdag er der mandeaften, hvor man sammen laver mad, drikker vin, spiller billard og hygger – oftest krydret med et eller flere faglige indlæg om alt fra rejsetips til TRX-Træning. Her er ingen kvinder. Netop det betyder meget for de fleste af dem, der kommer på Hejmdal. At de kan være mænd i samme båd. Kun mænd.

21% af din støtte går til støttetilbud til kræftpatienter

Hjælp flere mænd med at overleve kræft Støt nu