Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Ingen kræftforløb er ens, og det er meget forskelligt, hvordan den nye hverdag med kræft påvirker en. Det afhænger blandt andet af, hvordan du havde det før behandlingen for mavesækskræft, og hvilken behandling du har fået. Her kan du læse om bl.a. vægttab, kost og reaktioner på et kræftforløb - og om hvordan du kan håndtere bivirkninger.
Der er mange, der oplever, at det er svært at tage på efter en operation for mavesækskræft. Det kan skyldes, at man f.eks. kan have problemer med at synke maden og ikke føler sult. Nogle oplever også kvalme, mavekneb og diarré (dumping syndrom), når de spiser.
Du kan spise det samme som før operationen, men i mindre portioner. Det er vigtigt, at du begynder at tage på i vægt, men det er normalt, at det tager tid.
Læs mere om vægttab, og hvordan man kan mindske synkebesvær og dumping syndrom:
Du kan få en henvisning til en diætist af din egen læge eller den behandlende læge på hospitalet. Diætisten kan give dig råd og vejledning om kosten efter en operation af mavesækken. Læs mere om, hvad du kan spise for at tage på.
Efter kræftbehandlingen kan sund mad også være med til at give dig ny energi og styrke kroppen. Få råd om kost og inspiration til madlavning:
En kræftsygdom vender ofte op og ned på ens liv, og det er forskelligt, hvordan vi reagerer på den nye hverdag. Du kan selv gøre noget for at få et godt liv under forløbet.
Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig. Nogle gange kommer den psykiske reaktion måske først, når behandlingen er færdig.
Det er også krævende at være pårørende til en kræftramt, og de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke parforholdet. Læs mere:
Mentale teknikker som mindfulness, visualisering og meditation kan bruges til at lindre smerter, afhjælpe angst og forbedre livskvaliteten, når man er i behandling. Mange kræftpatienter oplever tankemylder, og her kan især mindfulness være en god hjælp. Læs mere og få gode råd til at komme i gang med mentale teknikker:
Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det. Motion styrker kroppen og vil også give dig mere energi. Det behøver ikke være hård motion eller i lang tid. En gåtur er også fin. Mange oplever at føle sig bedre tilpas efter at have rørt sig.
Læs mere om motion og træning, når du har kræft, og få idéer til, hvordan du kan få mere motion ind i din hverdag:
Fysisk aktivitet for kræftpatienter
Efter operation, kemoterapi og/eller strålebehandling har nogle brug for genoptræning, fordi de har fysiske gener. Det er vigtigt, at du får en genoptræningsplan, inden du bliver udskrevet fra hospitalet, for at have ret til genoptræning. Læs mere:
Mange kræftramte oplever, at kræftsygdommen og behandlingen får betydning for, hvad de kan, vil og har lyst til seksuelt. Du kan stadig bevare intimiteten. Læs mere:
Problemer, som opstår under eller efter kræftbehandling, kan skyldes sygdommen eller være en bivirkning til behandlingen. F.eks. oplever en del kræftpatienter i perioder at være meget trætte. Få forslag til, hvordan du klarer hverdagen med f.eks. træthed eller andre bivirkninger og senfølger:
Det kan være svært at bede om hjælp, når man har kræft. Og som pårørende kan det være svært at finde ud af, hvordan man konkret kan hjælpe.
Med appen 'Sammenholdet' kan du oprette et netværk, hvor I kan koordinere opgaver som madlavning, børnepasning og transport - og du kan opdatere dit netværk på, hvordan det går i sygdomsforløbet.
Hent 'Sammenholdet' gratis i App Store eller Google Play.
Nogle vil være i stand til at passe deres arbejde under behandlingsforløbet, mens andre er nødsaget til at være helt eller delvis sygemeldt.
Hvis du ikke kan fortsætte med at arbejde på normale vilkår, kan du måske komme i fleksjob, hvor du er ansat på nedsat tid og derudover får tilskud fra kommunen. Der er flere muligheder for at komme tilbage til arbejdet på forskellige vilkår. Læs mere om mulighederne:
Din sygdom og behandling gør måske, at du skal lære at leve med en ændret krop. Måske er kroppen tilsyneladende uændret, men din opfattelse af kroppen er blevet anderledes. De fleste oplever, at jo længere tid man er sygdomsfri efter et behandlingsforløb, jo mere kan man tro på og få tillid til kroppen igen. Læs mere:
Kræftens Bekæmpelse tilbyder online samtalegrupper for patienter, pårørende og efterladte, uanset hvor i landet du bor. Det er en professionel rådgiver fra én af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger, der leder gruppen, hvor du har mulighed for at dele tanker og erfaringer med andre som dig.
Læs om grupperne, og hvordan du tilmelder dig her:
Det kan være en hjælp at tale med en professionel, f.eks. en sygeplejerske på sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp i en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen. Læs mere:
Kræftens Bekæmpelses rådgivning
På sundhed.dk kan du finde en oversigt over rehabiliteringstilbud for kræftpatienter i din kommune eller region:
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'Mave- og spiserørskræft' på cancerforum.
Det er svært at overskue sin kræftsygdom. Derfor tilbyder Kræftens Bekæmpelse gratis rådgivning til alle kræftpatienter og pårørende. Det kan vi kun på grund af vores medlemmer. Vi får nemlig kun tre procent af vores indtægter fra det offentlige. Det er vores medlemmer der gør det muligt.
Sidst ændret:16.03.2021
Overlæge, ph.d. Alan Patrick Ainsworth og overlæge, ph.d. Lene Bæksgaard Jensen, Dansk EsophagoGastrisk Cancergruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17