En gave uden mindehilsen

Mindegaven rækker langt ind i fremtiden. Den går til kræftsagen, hvilket vil sige forskning, forebyggelse og støtte til kræftramte og deres familier.

Ved den almindelige mindegave giver man en donation til Kræftens Bekæmpelse i afdødes navn. Her har man ikke mulighed for at sende en hilsen til de pårørende eller skrive nogle mindeord, men man figurerer på den takkeliste, som den pårørende kan rekvirere.

Mange giver mindegaver i forbindelse med en begravelse eller en bisættelse, men nogle vælger også at give en mindegave igen og igen, f.eks. på årsdagen for dødsfaldet, på fødselsdagen eller i forbindelse med højtider.

Kræftens Bekæmpelse siger TAK

Hvis nærmeste pårørendes navn og adresse er oplyst, sender Kræftens Bekæmpelse et takkebrev med oplysning om, hvem der har givet mindegaver. Dette hjælper mange pårørende, som gerne vil takke personligt for bidragene til Kræftens Bekæmpelse.

Takkebrevet er en stor hjælp for mange, der gerne vil takke giverne personligt for bidragene til Kræftens Bekæmpelse. Da vi ved, at der ofte kommer donationer længe efter begravelsen eller bisættelsen har fundet sted, kan man altid kontakte vores medlemsservice og rekvirere en opdateret giverliste.

 

Det går pengene til

Det går pengene til

Hver gang Kræftens Bekæmpelse modtager 100 kr., bliver 62 kr. brugt til kræftforskning, 19 kr. bruges til patientstøtte, 16 kr. sættes af til forebyggelse og kun 3 kr. går til administration.