Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Diagnose og stadieinddeling af modermærkekræft

Diagnosen modermærkekræft kan først stilles, hvis en vævsprøve har vist, at der er kræftceller til stede i modermærket. Modermærkekræft inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. Stadieinddelingen er vigtig, for at du kan få tilbudt den behandling, som er bedst for dig.

Det var en lettelse at få diagnosen. Nu ved jeg, hvad jeg er oppe imod!
Jens, 55 år.

Den endelige diagnose og sygdommens stadie kan først stilles efter operationen, når kræften og det omkringliggende væv og lymfeknuder er undersøgt i mikroskop af en patolog.

Stadieinddeling af modermærkekræft

Lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt for dig.

Ved modermærkekræft bruges et system, der hedder TNM. TNM-Systemet til stadieinddelingen beskriver, hvor udbredt kræften er.

Mor og stør søn sidder i en sofa og taler sammen

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Det tager tid at forholde sig til sygdommen, både for en selv og for de nærmeste.

TNM-systemet bruges til at bestemme, hvor udbredt sygdommen er

Med TNM-systemet kan lægerne kategorisere knudens størrelse og spredning til væv, lymfeknuder eller andre dele af kroppen.

T beskriver, hvor dybt knuden (Tumor) er vokset
N beskriver graden af spredning via lymfe til lymfeknuder (Nodes)
M beskriver, om der er spredning via blodet rundt i kroppen (Metastaser)

Forkortelser i TNM-systemet for modermærkekræft
T: Tis: melanomceller er kun i det øverste lag af huden T1: modermærket er max 1,0 mm tykt T2: modermærket er mellem 1 og 2 mm tykt T3: modermærket er mellem 2 og 4 mm tykt T4: modermærket er mere end 4 mm tykt T-delen af TNM systemet er yderligere underinddelt i gruppe a og b: a: modermærket har ikke sårdannelse b: modermærket har sårdannelse T1 tumorer underinddeles i: T1a tumorer <0,8 mm og uden sårdannelse T1b tumorer på <0,8 mm og med sårdannelse T1b tumorer på 0,8 – 1.0 mm, uanset sårdannelse
N: N0: ingen melanomceller i de nærliggende lymfeknuder N1: melanomceller i én lymfeknude N2: melanomceller i 2 eller 3 lymfeknuder N3: melanomceller i 4 eller flere lymfeknuder N-delen TNM systemet er videre underinddelt i gruppe a, b og c: a: kræften i lymfeknuden kan kun ses i mikroskop (mikrometastaser) b: kræften i lymfeknuden kan ses med det blotte øje (makrometastaser) c: der er kræft i huden/hudens lymfebaner tæt på det oprindelige modermærke (satellit metastaser)
M: M0: ingen spredning til andre steder i kroppen M1: kræften har spredt sig til andre steder i kroppen M1 underinddeles i a, b, c og d: M1a: kræften har spredt sig til huden/lymfeknuder i andre dele af kroppen M1b: kræften har spredt sig til lungerne M1c: kræften har spredt sig til andre organer M1d: kræften har spredt sig til hjernen +/- til andre organer

Forkortelser i TNM-systemet for modermærkekræft

Tis: melanomceller er kun i det øverste lag af huden
T1: modermærket er max 1,0 mm tykt
T2: modermærket er mellem 1 og 2 mm tykt
T3: modermærket er mellem 2 og 4 mm tykt
T4: modermærket er mere end 4 mm tykt

T-delen af TNM systemet er yderligere underinddelt i gruppe a og b:
a: modermærket har ikke sårdannelse
b: modermærket har sårdannelse

T1 tumorer underinddeles i:
T1a tumorer <0,8 mm og uden sårdannelse
T1b tumorer på <0,8 mm og med sårdannelse
T1b tumorer på 0,8 – 1.0 mm, uanset sårdannelse

N0: ingen melanomceller i de nærliggende lymfeknuder
N1: melanomceller i én lymfeknude
N2: melanomceller i 2 eller 3 lymfeknuder
N3: melanomceller i 4 eller flere lymfeknuder

N-delen TNM systemet er videre underinddelt i gruppe a, b og c:

a: kræften i lymfeknuden kan kun ses i mikroskop (mikrometastaser)
b: kræften i lymfeknuden kan ses med det blotte øje (makrometastaser)
c: der er kræft i huden/hudens lymfebaner tæt på det oprindelige modermærke (satellit metastaser)

M:

M0: ingen spredning til andre steder i kroppen
M1: kræften har spredt sig til andre steder i kroppen

M1 underinddeles i a, b, c og d:

M1a: kræften har spredt sig til huden/lymfeknuder i andre dele af kroppen
M1b: kræften har spredt sig til lungerne
M1c: kræften har spredt sig til andre organer
M1d: kræften har spredt sig til hjernen +/- til andre organer

Kliniske stadier - stadium 1 til 4

Lægen bruger TNM klassifikationen til at opdele sygdommen i såkaldte kliniske stadier, som er enten stadie I, II, III eller IV:

Stadium IA: hvis man har T1a, N0, M0 tumorer
Stadium IB: hvis man har T1b, N0, M0 og T2a, N0, M0 tumorer
Stadium IIA: hvis man har T2b, N0, M0 og T3a, N0, M0 tumorer
Stadium IIB: hvis man har T3b, N0, M tumorer og T4a, N0, MO tumorer
Stadium IIC: hvis man har T4b, N0, M0 tumorer
Stadium III: hvis man har lymfeknudemetastaser, hvor der ikke er andre metastaser
Stadium IV: hvis der er spredning til andre steder i kroppen (fjernmetastaser)

Stadieinddeling af kræftsygdomme

Læs mere om, hvordan lægerne bestemmer, hvilket stadie en kræftsygdom er i.

Stadieinddeling af sygdommen

Reaktioner og følelser, når man får kræft

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Læs mere og få hjælp til at tackle reaktionerne:

Reaktioner og følelser

Kræft og parforhold

Få hjælp og vejledning til at komme videre

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.

Kræftens Bekæmpelses rådgivning

Mød andre i samme situation

Netværk Modermærkekræft er en patientforening, der har til formål er at støtte og hjælpe modermærkekræftpatienter og deres pårørende i forhold, der vedrører sygdommen og dens behandling.

Netværk Modermærkekræft

Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'Modermærkekræft' på cancerforum.

Cancerforum.dk

Læs mere

At leve med modermærkekræft

Hvis du lige har fået kræft

Læs alt om modermærkekræft

Modermærkekræft – forsiden

Sidst ændret 01.09.2017

Tekst:

Kommunikationsmedarbejder Anette S. Jakobsen og læge Elisabeth Kjems

Foto:

Tomas Bertelsen

Kilde:

Onkolog, overlæge Lars Bastholt og plastikkirurg, overlæge Lisbet Rosenkrantz Hölmich, begge fra Dansk Melanom Gruppe (DMG), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG).

Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Læge Elisabeth Kjems

Redaktionen på Hjælp og viden

Til top