Vores arbejde i Rwanda

Vi støtter patientforeningerne i Rwanda ud fra den store viden som Diabetesforeningen og Kræftens Bekæmpelse har opbygget gennem mange års erfaring med patientforeningsarbejde og bekæmpelse af sygdomme.

Rwanda

NCD screening i Rwanda.

Vi hjælper vores partnere i Rwanda med bl.a.:
  • Oprettelse og udvikling af patientforeninger og en NCD alliance
  • Rekrutering og træning af frivillige
  • Kapacitetsudvikling
  • Oplysning af og samarbejde med lokalsamfund
  • Politisk lobbyvirksomhed

Støtte til udvikling af patientforeninger og en NCD Alliance i Rwanda

Vi har gennem vores østafrikanske projekt over de seneste år taget aktivt del i bekæmpelsen ad NCDs i Rwanda. Dette har bl.a. resulteret i at det i 2014 med støtte fra vores østafrikanske projekt, lykkedes at få etableret en NCD Alliance i Rwanda, som senere fik samlet en række lokale civilsamfundsorganisationer og officielt blev lanceret i 2016.

Siden oprettelsen af alliancen har vi arbejdet målrettet med at få styrket alliance, hvilket har resulteret i at vi i 2017 fik en bevilling til en indledende udvikling af Rwanda NCD Alliance, med fokus på kapacitetsudvikling og opstart af aktiviteter.

Efter folkedrabet i 1994 har Rwanda været i en rivende udvikling, og er i dag et af de mest velfungerende lande i Østafrika. Men NCDs er et stort og stigende problem i landet, og området har længe været negligeret, hvilket betyder at sundhedssystemet ikke er i stand til at håndtere udfordringerne. 

Vi har især fokus på støtte med at opbygge det demokratiske fundament for foreningsarbejdet. Vi hjælper til med udviklingen af vedtægter, med afholdelse af generalforsamlinger og med gennemførelse af workshops og seminarer om, hvordan man udvikler foreningerne.

Se mere på Rwanda NCD Alliancens facebook:

Rwanda NCD Alliance

Finansiering af projektet i Rwanda

Samarbejdet med Rwanda NCD Alliance er finansieret af Danidas Civilsamfundspulje. Se den samlede støtte her:

Økonomi - hvor kommer pengene fra?