Støtte til NCD Alliancen i Zanzibar sikret i 2 år

25-11-2014
En bevilling på næsten 1.700.000 fra Civilsamfundspuljen sikrer vores støtte til Zanzibar NCD Alliance i de næste to år.

Gode resultater at bygge videre på

Vi har haft stor succes med at støtte arbejdet for forebyggelse og behandling af kræft, diabetes og hjertesygdomme i de 18 måneder vores første bevilling dækkede.

Ugentlige radioudsendelser sikrer, at Zanzibar NCD Alliance kommer ud til den brede befolkning med sine budskaber om sund livsstil. Dette understøttes at kombinerede foredrags og screeningsarrangementer tæt på folks boliger, i moskeer og som motionsarrangementer.

Politisk har alliancen også skabt flotte resultater. Et grundigt arbejde med at dokumentere problemer og pege på løsninger har betydet, at sundhedsministeriets ledelse nu har bedt om halvårlige møder for at diskutere initiativer til forebyggelse og behandling.

Zanzibar NCD Alliance startede småt med to medlemsforeninger, Diabetes- og Kræft foreningen (Diabetes Zanzibar og Zanzibar Cancer Society). Men nu er også en Hjerteforening (Zanzibar Heart Foundation) kommet til, og allerede inden den har fået alle de nødvendige papirer, der er nødvendige for at starte en forening i Zanzibar, på plads har den rekrutteret 2000 medlemmer.

Det er altså lykkedes os i samarbejde med en initiativgruppe i Zanzibar at få etableret en organisation med et godt folkeligt fundament på bare halvandet år.

Fortsat fokus på udvikling af foreningerne

Succesen ser heldigvis ud til at fortsatte. Med den flotte støtte på næsten 1.700.000 kr. skal vi udbygge og konsolidere Zanzibar NCD Alliance og dens medlemsforeninger.

Et af målene er at hjælpe med at få en lungeforening op at stå¥, og vi skal fortsatte med at rekruttere nye medlemmer. Medlemmerne og den folkelige opbakning til alliancens arbejde er den styrke, der kan hjælpe med at skabe de politiske initiativer, der er så nødvendige for at komme i gang med at bekæmpe NCDs i Zanzibar.

Behov for politisk handling

På Zanzibar handler det om at komme i gang. En national undersøgelse har vist, at over 37 % af mændene og 30 % af kvinderne har forhøjet blodtryk. Fysisk aktivitet er ved at forsvinde ud af folks hverdag. I byerne er det kun 52 %, der får den anbefalede motion, og 64 % af kvinderne er overvægtige. Antallet af rygere stiger, og 15 % af mændene er rygere.

Stigningen i risikofaktorerne, der kan føre til NCDs, opleves i sundhedsvæsenet i form af et stærkt stigende antal patienter og dødsfald på grund af kræft, hjerte- og diabetessygdomme. Sundhedsvæsenet er næsten helt uforberedt på den dramatiske udvikling.

De indsatser der er set ind til videre er finansieret af World Diabetes Foundation og Danida. Og det slÃ¥r slet ikke til. Staten må selv spytte i kassen, så nye tilfælde kan forebygges og folk kan få den nødvendige behandling og medicin.

NCD Alliancen som patienternes talerør

En stærk NCD Alliance kan være med til at skabe denne udvikling. NCD Alliancen vil kæmpe for sundhed som en menneskeret. Den vil fortsat udarbejde gode analyser af problemerne og forslag til løsninger.

Den vil opbygge en folkelig opinion igennem oplysning og få politikere og embedsværket i tale for at få de nødvendige reformer og budgetter til at finansiere dem. Samtidig vil alliancen og dens medlemsforeninger hjælpe patienter med rådgivning og oplysning om forebyggelse.

Den vil fortsætte sine oplysningskampagner om sund livsstil til befolkningen igennem massemedierne. Og sidst men ikke mindst vil alliancen arbejde med at udvikle sig selv og sin egen bæredygtighed igennem fundraising og medlemsrekruttering.

Solidaritet mellem nord og syd gavner alle

Vi kan i Nord bidrage med vores årelange erfaringer med at opbygge vores foreninger som varetager af patienternes interesser. De erfaringer vil være væsentlige bidrag fra de danske foreninger.

Globalt spiller den Danske NCD Alliance en stor rolle ved at bruge sine erfaringer fra både syd og nord til at fremme forebyggelse af NCDs globalt i FN, WHO og Danida.

Den danske befolkning også en vigtig målgruppe. Alt for mange tror, at kræft, diabetes og hjertesygdomme kun rammer velhavende mennesker i højindkomstlande. Det er langt fra tilfældet. 80 % af dødsfald på grund af NCDs forekommer i verdens fattige lande.

Det er vigtigt, at den danske befolkning får øjnene op for det faktum og engagerer sig i den globale kamp for sundheden. Det vil også være til gavn for den danske befolkning, som vil nyde godt af kampen mod tobak, mod usund mad, misvisende reklamer og ikke mindst øget forskning.

Bevillingen fra Civilsamfundspuljen er første af to faser

Den bevilling vi tager hul på¥ nu er første fase af to. Vi skal søge om 2. fase i 2016. Når vi trækker os tilbage fra Zanzibar omkring 2018, er det målet at en stærk NCD Alliance i Zanzibar kan fortsætte, uden dansk hjælp, med at varetage NCD patienternes interesser i Zanzibar.