Praktik i Østafrika

Praktik i Østafrika

Verdensmål 3

Vær med til at gøre en forskel for mennesker med kræft, diabetes og hjerte-kar-sygdomme og deres pårørende i Østafrika.

I de østafrikanske lande er sundhedssystemet slet ikke gearet til at håndtere patienterne, der hele tiden stiger i antal pga. ændringer i livsstil - mere stillesiddende arbejde, rygning og usund mad.

Med et praktikophold i enten Uganda, Tanzania, Zanzibar eller Rwanda kan du hjælpe patientforeningerne med at udvikle og styrke deres arbejde inden for f.eks. organisation, lobbyarbejde, forebyggelsesaktiviteter eller patientstøtte.

Dit arbejde vil i den grad blive værdsat!

Vi søger løbende praktikanter til vores projekter i Uganda, Tanzania, Zanzibar, Rwanda og den Østafrikanske NCD alliance.


Vi søger løbende praktikanter

Vores partnere er meget interesserede i at arbejde sammen med frivillige/praktikanter fra Danmark. De har brug for en lang række af kvalifikationer og professioner.

Du kan derfor altid søge uopfordret, vi søger især praktikanter med følgende kompetencer:

  • Kommunikationsfolk, der kan hjælpe med at udvikle sociale medier og oplære lokale frivillige i at vedligeholde dem
     
  • Kommunikationsfolk, der kan hjælpe med at udvikle og implementere oplysningskampagner og politiske kampagner
     
  • Administrationsfolk, der kan hjælpe med at udvikle og implementere regnskabs- og administrationssystemer og uddanne frivillige i at implementere disse
     
  • Folk med projektledererfaring, der kan hjælpe med strategiudvikling, projektudvikling, monitorering, projektimplementering og ikke mindst fundraising og uddanne frivillige i dette
     
  • Sundhedsprofessionelle, der kan hjælpe med at udvikle sundhedsfremme aktiviteter og patient støtte og uddanne frivillige i dette

Passer din profil ikke på overstående, men har du interesse for NCDs og/eller civilsamfundsudvikling i Østafrika er du stadigvæk meget velkommen til at kontakte os til en snak om dine muligheder.

Vi formidler kontakt til vores partnere i Østafrika

Den Danske NCD Alliance tilbyder at formidle praktikanter og frivillige til vores samarbejdspartnere. Hvis du er interesseret, skal du henvende dig til Stefan Islandi på Islandi@cancer.dk.

Du skal fortælle hvor du gerne vil hen og, hvad du gerne vil arbejde med. Så kontakter vi vores samarbejdspartner i det pågældende land og hjælper jer med at lave en aftale om praktik/frivillig opholdet.

Ulønnet praktik

Vi har desværre ikke mulighed for at støtte frivillige/praktikanter økonomisk, men vores partnere kan være behjælpelige med at finde et billigt sted at bo.

Oplysning i Danmark efter praktikophold

Danskerne ved meget lidt om, hvor alvorligt diabetes, hjerte- lunge og kræftsygdomme rammer udviklingslandene.

Den Danske NCD Alliance vil derfor opfordre alle, der har arbejdet sammen med vores partnere i Østafrika, til at hjælpe os med at fortælle danskerne om deres erfaringer.

Læs om Den danske NCD alliances arbejde her:

 
Vores arbejde