Nyt studie vil finde særligt udsatte leukæmipatienter

31-07-2014
Patienternes sociale status kan have betydning for muligheden for overlevelsen. Kræftens Bekæmpelse støtter nu forskning, der skal undersøge området nærmere ved leukæmi. Akut myeloid leukæmi er en alvorlig diagnose, og mens flere børn og unge voksne overlever sygdommen, er der ikke sket nævneværdige fremskridt for de ældre patienter de seneste 10-15 år.

Nogle patienter har svært ved at overholde aftalerne med hospitalsafdelingerne – og være opmærksomme på tegn, der kan være tegn på en livstruende infektion, siger ledende overlæge Jan Maxwell Nørgaard.

Hvert år rammes cirka 200 danskere af akut myeloid leukæmi (AML), som er den alvorligste form for kræft i blodets celler. Patienterne får en intensiv behandling med kemoterapi, og mens kræften slås ned hos 70-90 pct. af børn og yngre voksne, gælder det kun for 40-60 pct. af de ældre.

Lægerne ved allerede meget om, hvilke biologiske faktorer hos patienterne der har betydning for, hvordan de klarer sig igennem sygdommen – for eksempel er der nogle bestemte genforandringer der giver patienterne en dårligere prognose.

Man ved også, at patienterne er dårligere stillet, hvis de lider af andre sygdomme, samtidig med, at de har AML.

Og nu vil forskere undersøge, om patienternes sociale status kan have betydning for, om de overlever sygdommen, fortæller Jan Maxwell Nørgaard, der er ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital.

Særligt udsatte patienter

- Der findes allerede udenlandske undersøgelser, der peger på, at patientens sociale og økonomiske situation kan have betydning for, om man klarer sig godt igennem behandlingen, og vi har også danske observationer, der tyder på det, siger Jan Maxwell Nørgaard.

- Med vores nye forskningsprojekt vil vi finde ud af, om der er nogle patientgrupper i Danmark, som er særligt truede på grund af deres sociale status, og om der er et eller flere tidspunkter i behandlingsforløbet, der er særligt risikable for disse patienter, siger Jan Maxwell Nørgaard, der leder forskningsprojektet.

- Hvis vi kan svare ja til begge spørgsmål, bliver næste skridt at finde ud af, hvordan vi kan forbedre mulighederne for de dårligst stillede patienter, siger han.

Nogle patienter har svært ved at kontakte hospitalet

Behandlingen mod AML er en kraftig kemoterapi, der består af fire omgange med kemoterapi hver dag i ti dage. Mellem hver tidages kur skal der gå 30-35 dage, så samlet foregår behandlingen over en periode på cirka et halvt år.

Efter behandlingerne skal patienterne være meget opmærksomme på komplikationer – især feber, som kan være tegn på alvorlig infektion. Jan Maxwell Nørgaard oplever som behandlende læge, at det kan være meget svært for nogle patienter at forstå, hvor vigtigt det er at kontakte hospitalet, hvis der opstår komplikationer.

- Jeg kender til behandlingsforløb, hvor patienter er døde, efter at de har ligget derhjemme med en alvorlig infektion uden at kontakte vores afdeling. Det er sket, efter at de har fået kraftig kemoterapi og er blevet udskrevet med grundige instrukser om at henvende sig ved problemer, specielt feber. Og så er der alligevel nogle patienter, der har holdt sig tilbage og ikke har forstået vigtigheden af det, fortæller Jan Maxwell Nørgaard.

- Vores fornemmelse er, at disse episoder har en betragtelig social slagside. Nogle patienter har svært ved at overholde aftalerne med hospitalsafdelingerne – og være opmærksomme på tegn, der kan være diskrete, men i sidste ende kan være tegn på en livstruende infektion, siger han.

Til gavn for patienterne

Jan Maxwell Nørgaard og hans kollegers undersøgelse er et såkaldt epidemiologisk studie, hvor forskerne kigger på data fra registre. Jan Maxwell Nørgaard og hans hold af forskere vil gennemgå data for cirka 3.000 patienter med AML, der findes i Akut Leukæmi Databasen, som blev oprettet i år 2000, og sammenholde disse data med oplysninger fra blandt andet Danmarks Statistik.

Jan Maxwell mener, at resultaterne af studiet meget hurtigt kan komme patienterne til gode.

- Hvis vi kan identificere nogle truede patienter og de perioder i deres behandlingsforløb, som er særligt kritiske, kan vi for eksempel beslutte, at de skal overvåges ekstra meget i de perioder. Måske skal de være indlagt i nogle perioder, hvor andre patienter godt kan være derhjemme, siger Jan Maxwell Nørgaard.

Af Marianne Vestergaard

Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen

Kræftens Bekæmpelse støtter forskningsprojektet ’Betydningen af socioøkonomisk status for behandlingsresultat og dødelighed hos danske patienter med akut myeloid leukæmi’ med 600.000 kr. Støtten er givet gennem Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg (KBVU).

Læs mere om akut myeloid leukæmi

 
Besøg cancer.dk

 

Læs om neuroendokrine tumorer på cancer.dk

 

Besøg cancer.dk