OUH-koncept rulles ud til hele landet

19-08-2014
Regeringen vil med ny sundhedsplan sikre bedre kræftbehandling og fremhæver OUH som det lysende eksempel. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og sundhedsminister Nick Hækkerup (S), der i går besøgte universitetssygehuset i Odense. Danmark halter efter både Norge og Sverige, når det gælder om at redde kræftsyge.

Derfor skal praktiserende læger have langt bedre muligheder for at kunne trænge igennem til sygehusene, når de sidder med patienter, hvis symptomer de ikke kan overskue, men har en mistanke om kan være relaterede til kræft. Det har OUH haft succes med at praktisere siden 2011 i den særlige enhed Dedikeret Medicinsk Udredning. Afdelingen har siden starten håndteret næsten 800 patienter, som en praktiserende læge har været i vildrede med. 98 pct af patienterne er kommet til inden for tre dage, og fire ud af ti fik konstateret kræft. Tidligere kunne sådanne forløb sagtens tage tre måneder. – Det er det, der skal til for at forbedre patienternes mulighed for at overleve, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

(Fyens Stiftstidende 19-08-2014)

(Link ikke tilgængeligt)

 
Besøg cancer.dk

 

Læs om neuroendokrine tumorer på cancer.dk

 

Besøg cancer.dk