Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Den rigtige pille til den rigtige patient

08-12-2017
Brystkræft er ikke bare brystkræft, men en række forskellige sygdomme, der kræver forskellig behandling. Det samme gælder mange andre kræftformer. De udvikler sig forskelligt hos forskellige patienter, som igen reagerer forskelligt på den samme medicin. Derfor har vi brug for personlig medicin.

Personlig medicin handler om at give patienten den rigtige medicin i den rigtige dosis på det rigtige tidspunkt

Nils Brünner, professor og forskningsleder i Kræftens Bekæmpelse

I 1958 gjorde den amerikanske forsker Elwood Jensen en opdagelse, som har haft afgørende betydning for millioner af brystkræftpatienter. Han opdagede østrogenreceptoren. Det er et protein i menneskets celler, som stimuleres af det kvindelige kønshormon, østrogen.

På det tidspunkt vidste man, at en del kvinder, der fik brystkræft før overgangsalderen, havde gavn af at få fjernet æggestokkene. Man vidste bare ikke hvem og hvorfor. Forklaringen gav Elwood Jensen, da han viste, at kvinder med mange østrogenreceptorer i deres kræftceller, kunne behandles ved at standse kvindens produktion af østrogen. Hvis kræftcellerne kun havde få østrogenreceptorer, havde det derimod ingen betydning.

Kvinder med brystkræft skal altså behandles forskelligt alt efter, om de har østrogenreceptoren eller ej i brystkræftcellerne. Alle bliver opereret og får kræftknuden fjernet. Men hvis deres brystkræft vokser ved hjælp af østrogen, skal enten østrogenreceptoren blokeres – eller østrogenproduktionen standses.

Hvis brystkræften ikke er afhængig af østrogen, skal patienten have en anden behandling.

Genteknologi giver nye muligheder

Denne opdeling af brystkræftpatienter i to grupper er et af de første eksempler på personlig medicin. At man ikke bare giver den samme behandling til alle, men indkredser den præcise gruppe af patienter, der har gavn af en bestemt behandling, forklarer professor ved Københavns Universitet Nils Brünner, der er forskningsleder i Kræftens Bekæmpelse.

- Personlig medicin handler om at give patienten den rigtige medicin i den rigtige dosis på det rigtige tidspunkt. Det giver bedre behandling og bedre livskvalitet til patienterne, og samtidig vil samfundet spare penge ved kun at give medicin, der rent faktisk virker for patienterne, siger han.

Elwood Jensen var med til at bane vejen for denne tankegang, og med de senere års udvikling af genteknologien har fremskridtene inden for personlig medicin for alvor taget fart.

- Med genteknologien kan vi kigge på kræftknudens gener og ved at sammenholde dem med patientens DNA, kan vi finde de genforandringer, der netop gør den til en kræftknude. Det har givet helt nye muligheder for at udvikle medicin, der rammer mere præcist, siger Nils Brünner.

Nationalt Genom Center

Ifølge Lægemiddelindustriforeningen er 13 pct. af al medicin i dag personlig medicin. 73 pct. af alle kræftlægemidler under udvikling er personlig medicin.

De danske politikere har også fået øjnene op for personlig medicin. Regeringen har således afsat 100 mio. kr. over de næste fire år til udvikling af personlig medicin i Danmark.

Krumtappen i den nationale satsning bliver et såkaldt ’Nationalt Genom Center’, som skal sørge for, at der bliver indsamlet vævsprøver fra danske patienter, så man kan kortlægge generne og lave analyser for at få ny viden om forskning og behandling. Og at man i øvrigt bruger alle de forskellige databaser og registre, der findes i Danmark, til at udvikle personlig medicin.

Og der er i høj grad brug for at udvikle personlig medicin, så blandt andet kræftbehandlingen kan blive bedre, siger Nils Brünner. Alt for mange kræftpatienter får i dag noget medicin, som de slet ikke har gavn af.

- Overordnet er det kun omkring halvdelen af den medicin, som vi giver til kræftpatienterne, der har den ønskede effekt. Resten får kun bivirkningerne. Vi har brug for at udvikle personlig medicin, så vi ved hjælp af en række analyser kan teste patientens kræftknude og på den baggrund kan vælge den medicin, der har størst sandsynlighed for at virke, siger han.

Hvem har høj risiko for kræft

Nils Brünner leder forskellige forskningsgrupper i Kræftens Bekæmpelse, der forsker i personlig medicin. Blandt andet kigger de på de såkaldte adenomer, som er nogle godartede knuder, som mange af os har i tarmene, og hvoraf nogle kan udvikle sig til kræft. Forskningen går ud på at finde ud af, om man på molekyle-niveau kan se præcist, hvilke adenomer der giver høj risiko for kræft.

- Den nuværende risikovurdering er ikke god nok, og det betyder, at alt for mange danskere bliver indkaldt til alt for mange undersøgelser af deres tarme. Hvis vi kunne finde en mere præcis måde at udpege højrisiko adenomer på, kunne vi spare en masse mennesker for unødvendig bekymring, siger Nils Brünner.

Næste skridt er forebyggelse

For Niels Brünner og Kræftens Bekæmpelse handler personlig medicin i høj grad også om forebyggelse. Et andet forskningsprojekt går derfor ud på at finde ud af, om man kan forebygge kræft hos de mennesker, der har højrisiko adenomer, med almindeligt kendte lægemidler.

- Det vil jo være ærgerligt bare at sige til patienten, at ’du er en højrisiko patient, og nu følger vi dig for at holde øje med, om du får kræft’. Jeg vil meget hellere kunne tilbyde en behandling, som forebygger kræft. Så vores forskning handler om først at finde ud af, hvilke adenomer der er de farlige, og derefter om at forebygge, at de udvikler sig til kræft, siger Nils Brünner.

Hele mennesket

Når man taler om personlig medicin, kommer det ofte til at handle om genetiske varianter og molekyler i kræftcellerne. Men for Nils Brünner er det vigtigt, at personlig medicin ikke kun er noget, der foregår på celleniveau. Det handler også om at se det hele menneske.

- For mig er personlig medicin også en overordnet betragtning af, hvad der er det rigtige for den enkelte patient. Måske har vi noget medicin, som kan give en ganske lille forbedret overlevelse, men også nogle bivirkninger. Så uanset hvad vi har at tilbyde, er det vigtigt, at patienten selv er med til at tage beslutningen, siger han.

Læs mere om personlig medicin

Den nationale strategi for personlig medicin

Regeringen og Danske Regioner har lavet en national strategi for personlig medicin. Strategien skal medvirke til, at patienter kan få mere effektiv behandling med færre bivirkninger i fremtiden.

Regeringen har afsat 100 mio. kr. på Finansloven 2017 over de næste fire år til personlig medicin. Pengene skal bl.a. bruges til opbygningen af et Nationalt Genom Center og et sikkert informationsfællesskab til klinisk brug og forskning.

Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet