Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Forskning for fremtidens sundhed

20-08-2018
42.000 danskere har gennem tre år deltaget i Kræftens Bekæmpelses befolkningsundersøgelse Kost, kræft og helbred – Næste generationer. Resultatet er en kæmpe biobank, som er en guldgrube af viden om, hvorfor vi får kræft.

Professor Anne Tjønneland er forskeren bag to store befolkningsundersøgelser, der til sammen giver viden over tre generationer. Det kan give helt ny viden om årsagerne til kræft og om hvordan sygdommen kan forebygges. Foto: Tomas Bertelsen

Hos Kræftens Bekæmpelses står tre store kummefrysere. Her ligger 22.233 plasticrør med indhold, som kan give ny viden om, hvorfor vi får kræft, og om hvordan sygdommen kan forebygges.

Før vi kommer nærmere ind på hvad fryserne rummer, skruer vi tiden tre år tilbage.

Her startede professor Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning projektet Kost, kræft og helbred – Næste generationer, som indsamler spørgeskemaer og biologiske prøver fra tusindvis af danskere.

Og forskerne har vredet hjernen for at komme i tanke om alle de oplysninger, som kunne være vigtige at få fra deltagerne.

– I spørgeskemaerne har vi både spurgt om kendte faktorer og om forhold, som man endnu kun har en mistanke om, spiller en rolle i forhold til kræft, siger Anne Tjønneland.

Deltagerne er eksempelvis blevet spurgt om deres brug af håndkøbsmedicin, deres arbejdsmiljø, om de har kæledyr, er A eller B-mennesker, om de sover med vinduet åbent, om de bor nær en trafikeret vej, om de har brændeovn hjemme og om, hvor tit de bruger stearinlys.

På studiecentre i enten Aarhus eller København har deltagerne blandt andet fået målt blodtryk, fedt- og muskelmasse og de har givet prøver af blod, urin, afføring og spyt.

Resultatet er en kæmpe data- og biobank med materiale og viden, der kan kombineres på kryds og tværs, og som forskere fra hele verden i fremtiden kan søge om adgang til. Og hvis prøverne kombineres med viden fra projektets forløber – befolkningsundersøgelsen Kost, kræft og helbred fra 1993, hvor det var deltagernes forældre, svigerforældre eller bedsteforældre, der deltog – står man pludselig med detaljeret viden fra tre generationer:

– Vi ved endnu ikke hvilke forskningsprojekter, der sættes i gang, men det er næsten kun fantasien, der sætter grænser. Man kunne eksempelvis undersøge, om livsstil er arveligt. Er der eksempelvis større sandsynlighed for at du dyrker motion, hvis dine forældre og bedsteforældre gjorde? Eller har du større risiko for at begynde at ryge, hvis dine bedsteforældre gjorde det? siger Anne Tjønneland.

Danskernes projekt
Kost, kræft og Helbred – Næste generationer er i høj grad danskernes projekt. For det første er projektet blandt andet blevet muligt takket være penge, som danskerne har doneret til kampagnen Knæk Cancer. Og selve forskningen er kun mulig, fordi så mange danskere har deltaget – noget, som har krævet en ekstra indsat for mange. Det har lederen af studiecenteret i Aarhus, Anne Katrine Bolvig Sørensen, oplevet:

– I foråret fik vi besøg af en familie fra Gråsten. Mor, far og to børn kørte turen til Aarhus, for at være med i projektet. Det er altså omkring 180 km hver vej. Det gør virkelig os forskere ydmyge og taknemmelige, siger Anne Katrine Bolvig Sørensen.

Også danskere, som har det svært i livet med sygdom eller misbrug, eller ved, de ikke lever op til budskaberne om et sundt liv, har deltaget.

– I en af familierne, der deltog, var alle overvægtige og de levede usundt. Det vidste de godt, og det var de klar over, at deres målinger ville vise. Men de vidste også, at viden om netop deres livsstilsvalg ville være vigtig for forskningen, og det ville de gerne bidrage til, fortæller Anne Katrine Bolvig Sørensen.

Nye forskningsfelter
Og så tilbage til de tre kummefrysere. Indholdet er afføringsprøver fra deltagerne. Vores tarmsystem er hjemsted for billioner af bakterier, og de har betydning for vores sundhed. Er de i balance hjælper de med at holde os sunde og raske, men for mange eller for få af bestemte bakterier kan øge risikoen for at blive syg. Forskning har allerede koblet bakteriesammensætningen med blandt andet sukkersyge og overvægt, og der er formentlig også en sammenhæng med visse kræftformer.

– Analyser af afføringsprøverne kan vise, om der er en sammenhæng mellem bakterieprofilen og risikoen for bestemte kræftformer. Sammen med viden om deltagernes kostvaner, kan vi måske ad den vej vise, om bestemte kostvaner kan styrke vores sundhed ved at påvirke bakterierne, siger Anne Tjønneland.

Da forsøget startede var forskerne spændt på om afføringsprøverne ville være for grænseoverskridende for deltagerne. Men nej:

– Det er gået over al forventning, og vi har fået flere prøver end vi turde håbe på, siger Anne Tjønneland.

Også her har deltagerne gjort sig umage og flere har fået hjælp af venner og familie til at aflevere prøven i studiecenteret hvis de boede langt væk. Andre nøjedes ikke med at bruge det indsamlings-kit med køleelementer og plasticglas, som de fik med hjem:

– Vi har blandt andet fået afføringsprøver i bægre til hytteost og skyr. Og i et tilfælde lå prøven ved siden af en frossen kylling, der var brugt som køleelement, siger Anne Tjønneland.

Kyllingen kom ikke med ned i fryserne, men det gjorde prøven. Den ligger nu sikkert blandt tusindvis af andre som, sammen med resten af biobanken kan danne grunden for fremtidens kræftforskning.

 

Læs mere om undersøgelsen, Kost, kræft og helbred - Næste generationer, her

Du kan læse mere om den forudgående befolkningsundersøgelse, Kost, kræft og helbred, her