Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Velkendt medicin kan blive ny kræftbehandling

14-12-2017
Antabus, aspirin og antihistaminer kender vi som medicin mod alkoholmisbrug, smerter og allergi. Kræftens Bekæmpelse leder efter almindeligt kendte lægemidler, som kan vise sig at have en gavnlig effekt ved kræftsygdomme. Fordelen er, at det er billig behandling, som hurtigt kan komme patienterne til gavn.

Før et gammelt, velkendt lægemiddel kan godkendes som ny kræftbehandling, skal de afprøves på patienter i kliniske studier. Det understreger forskningschef Mef Nilbert. Foto: Tomas Bertelsen

Forleden kunne Kræftens Bekæmpelse offentliggøre et forskningsgennembrud: Antabus, som i 60 år er blevet brugt som medicin mod alkoholmisbrug, har en direkte effekt i kræftceller – og kan slå kræftceller ihjel.

Forskerne viser også, at kræftpatienter, der tager Antabus, har lavere dødelighed end kræftpatienter, der stoppede med at tage Antabus før – eller på det tidspunkt, da de fik en kræftdiagnose.

Det betyder, at det er relevant at lave kliniske studier med patienter for at finde ud af, om Antabus kan bruges til behandling af kræft.

Ny viden om Antabus: Kan vise vej til ny behandling mod kræft

Billig medicin, som de fleste kan tåle

Genbrug af velkendt medicin til nye formål er et vigtigt forskningsområde i Kræftens Bekæmpelse. Udover Antabus er også for eksempel antihistaminer, aspirin og kolesterolsænkende medicin i søgelyset som mulig kræftbehandling.

Og det er der gode grunde til, forklarer Mef Nilbert, der er forskningschef i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

- Det er lægemidler, som allerede findes, og som vi kender godt, fordi de er blevet brugt af patienter i mange år. De er billige, og de har typisk kun få og milde bivirkninger for patienterne, siger Mef Nilbert.

Når de er billige, skyldes det, at patenterne er udløbet. Det betyder også, at medicinalindustriens interesse i at forske videre i de gamle lægemidler er meget lille.

Skal afprøves på kræftpatienter

De nye resultater fra Kræftens Bekæmpelse bygger på laboratorieforsøg, hvor forskerne har kigget på, hvordan kræftceller reagerer på Antabus. Samt på forskning i registre og databaser med oplysninger om danskernes medicinforbrug, sygdomme og død.

Det er lægemidler, som allerede findes, og som vi kender godt, fordi de er blevet brugt af patienter i mange år. De er billige, og de har typisk kun få og milde bivirkninger for patienterne

Mef Nilbert, forskningschef i Kræftens Bekæmpelse

Næste skridt er at afprøve behandlingen på kræftpatienter. Både virkning og eventuelle bivirkninger skal dokumenteres nøje, før et lægemiddel kan godkendes som ny behandling.

- Vi ved ikke, om Antabus kan have en generel virkning for alle kræftpatienter, eller om det er mere relevant for nogle kræftformer end andre. Vi ved heller ikke, i hvilken fase af en kræftsygdom Antabus vil være mest effektiv. Og vi skal finde ud af, om der kan opstå nye bivirkninger, når Antabus kombineres med for eksempel kemoterapi, siger Mef Nilbert.

Kliniske forsøg i samarbejde med hospitaler

Kræftens Bekæmpelses forskere har gennem mange år været blandt verdens førende indenfor både laboratorieforskning og forskning i registerdata. De gode resultater for ny brug af velkendt medicin sætter den viden i spil på en ny måde – nemlig som afsæt for et samarbejde med læger på landets hospitaler om kliniske forsøg. 

Det har høj prioritet for Kræftens Bekæmpelse, der gerne vil finde en særlig model for den type undersøgelser i samarbejde med hospitalerne, forklarer Mef Nilbert.

- Traditionelt er kliniske studier store lodtræningsstudier med mange patienter. De er dyre at lave, og mange andre lande kan lave dem billigere, end vi kan i Danmark.

- Men når det gælder de gamle lægemidler, som vi kender virkelig godt, skal vi måske tænke nyt og i starten lave forsøg med små grupper på 15-20 patienter med en bestemt biologisk profil. Det kan der også komme stærk forskning og ny viden ud af, siger Mef Nilbert.

Ny viden om kendt medicin har altså potentiale til at komme mange patienter til gavn fremover. Mens nogle kan virke som behandling af kræftsygdomme, kan andre måske forebygge kræft. Og forskning kan føre til ny viden, der kan give læger og patienter flere valg på medicinhylden.

Aspirin, antabus, statiner og allergimedicin er nogle af de velkendte lægemidler, som Kræftens Bekæmpelses forskere undersøger for, om de kan have en virkning på kræft. Læs mere herunder:

Smertestillende medicin mod kræft
  • Aspirin – eller acetylsalicylsyre – er smertestillende medicin, som de fleste kender fra håndkøbsmedicin som Kodimagnyl og Treo. Det var det første middel, som forskerne fik øje på, når det gælder genbrug af ’gamle’ lægemidler mod kræft, og i dag kan man med sikkerhed sige, at aspirin virker forebyggende mod tyktarmskræft. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse har vist, at fem års brug af lavdosis aspirin nedsætter risikoen for tyktarmskræft med 30 pct. En anden undersøgelse har vist, at aspirin ser ud til at mindske risikoen for prostatakræft en smule.
  • Kræftens Bekæmpelses forskere har flere registerundersøgelser på vej vedrørende aspirin og virkningen på forskellige kræftformer.
  • Et vigtigt mål er at finde ud af, om der er særlige grupper af personer, der vil have gavn af aspirin mod kræft – og i hvilke doser. I januar 2018 starter et klinisk studie blandt personer, som har en godartet polyp – kaldet et adenom – i tarmen. Adenomer kan udvikle sig til kræft i tyk- og endetarm, og i den nye undersøgelse vil forskerne undersøge, om to biomarkører i kroppen kan udpege de patienter, som aspirinbehandlingen kan hjælpe. Undersøgelsen er støttet af Knæk Cancer 2017.
  • Aspirin undersøges også som kræftbehandling. For få år siden kortlagde forskere en særlig molekylær signalvej i kræftceller, der er afgørende for, om en kræftpatient kan have gavn af behandling med aspirin. Dette undersøges nu blandt tarmkræftpatienter i et stort nordisk studie.
  • Aspirinbehandling kan forårsage blødninger i mave og tarm, som kan være alvorlige, og man bør derfor ikke begynde at tage aspirin i længere tid uden at tale med sin læge først.
Antabus og kræft
  • Antabus er et velkendt lægemiddel mod alkoholmisbrug, men forskere fra Kræftens Bekæmpelse har netop fundet, at brug af Antabus (med det aktive stof disulfiram) hos kræftpatienter synes at mindske risikoen for at dø af en række kræftsygdomme med op til 34 pct. Det gælder hyppige kræftformer som brystkræft, prostatakræft og tarmkræft.
  • Resultaterne er primært baseret på laboratorieforsøg, der viser, hvordan Antabus virker i kræftceller. Dernæst på registerdata, hvor forskerne har sammenlignet dødeligheden hos kræftpatienter, som tog Antabus efter kræftdiagnosen, med dødeligheden blandt patienter, som var stoppet med Antabus før eller på det tidspunkt, hvor de fik konstateret kræft.

Ny viden om Antabus: Kan vise vej til ny behandling mod kræft

Kolesterolmedicin (statiner) og kræft
  • Medicin af typen statiner er de hyppigst brugte lægemidler mod for højt kolesterol. Men udover at mindske risikoen for hjerte-karsygdomme, ser statiner også ud til at kunne forbedre overlevelsen efter prostatakræft. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at mænd med prostatakræft, som er i behandling med statiner, efter at de har fået deres kræftdiagnose, har knap 20 pct. lavere risiko for at dø af prostatakræft end mænd, der ikke får statiner.
  • Forskere i Kræftens Bekæmpelse er i gang med at undersøge, om kvinder, som tidligere har haft brystkræft, kan have en beskyttende effekt af statiner i forhold til at udvikle en ny kræft i det modsatte bryst.
  • Forskningen i statiner og kræft er primært baseret på registre med oplysninger om patienters sygdom og indtag af medicin. Der mangler endnu viden fra kliniske forsøg med patienter, før statiner kan tilbydes som en supplerende behandling til kræftpatienter, men sådanne forsøg er på vej.

Allergimedicin og kræft
  • Forskere fra Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter har vist, at bestemte typer af allergimedicin får kemoterapi til at virke bedre og forlænger patientens overlevelse. Forsøg i laboratoriet tyder på, at antihistaminerne også har en effekt på kræftceller, der er modstandsdygtige over for kemoterapi.
  • Forskerne bag resultaterne har for nyligt fået en stor bevilling fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg til flere undersøgelser, herunder kliniske forsøg, hvor antihistaminer sammen med kemoterapi skal afprøves på patienter.

Kilder: Forskningschef Mef Nilbert, seniorforsker Søren Friis, postdoc Anne Marie Ellegaard, Ph.d.-studerende Rikke Langballe, alle Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, www.cancer.dk, www.detgårpengenetil.dk