Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Knæk Cancer støtter unge forskertalenter

08-11-2017
Knæk Cancer har igen i år afsat penge til at støtte unge, lovende forskere og deres projekter. I alt er der givet ti mio. kr. til blandt andet forskning i mandlige kønshormoners betydning for prostatakræft, planteøstrogeners effekt i forhold til brystkræft samt i udviklingen af en bedre og mere effektiv form for immunterapi.

Cecilie Kyrø har fået to mio. kr. til at undersøge, om planteøstrogener er gavnlige eller skadelige, hvis man har brystkræft. Foto: Kim Wendt/NordForsk

Daniel Hargbøl Madsen forsker i bindevævet omkring tumorer og dets effekt på immunterapi. Privatfoto

Fem unge forskere er blandt dem, der har modtaget støtte fra årets Knæk Cancer-indsamling. De kan nu hellige sig deres forskningsprojekter og omsætte pengene til viden, der kan hjælpe kræftpatienter. I alt er ti mio. kr. af de 147 mio. kr., som danskerne samlede ind til Knæk Cancer, øremærket puljen ’Unge forskere’.

Bedre rådgivning til brystkræftpatienter

En af de fem forskere, som har fået penge fra årets Knæk Cancer-indsamling, er 33-årige Cecilie Kyrø. Hun har fået to mio. kr. til at undersøge, om planteøstrogener er gavnlige eller skadelige, hvis man har brystkræft. Det er et spørgsmål, som mange kvinder med brystkræft, men også læger og rådgivere på området, stiller.

Man ved, at østrogen, der er det kvindelige kønshormon, øger risikoen for at udvikle brystkræft og giver en dårligere prognose. De fleste brystkræftpatienter får derfor antiøstrogenbehandling flere år efter deres operation.

Planteøstrogenerne har en kemisk struktur, der ligner østrogen. De to almindeligste planteøstrogener er isoflavonoider og lignaner, som findes i henholdsvis sojabønner og i hørfrø, fuldkorn og grøntsager. Det, der mangler klare svar på, er, om planteøstrogenerne virker kræftfremmende ligesom kroppens naturlige østrogen eller om planteøstrogenerne måske – helt modsat - kan modvirke østrogens uønskede virkninger. Forskningen i dag peger i begge retninger, så for at slå fast, hvordan kvinder ramt af brystkræft skal forholde sig til planteøstrogener, er der derfor behov for kliniske forsøg. Derfor igangsætter Cecilie Kyrø, i samarbejde med læger på Rigshospitalet, nu et større forsøg med både isoflavonoider og lignaner.

- I forsøget vil vi give brystkræftpatienterne kosttilskud med planteøstrogenerne, inden de skal opereres. Mængderne vil ikke være forskellige fra dem, mange kvinder selv vælger at tage. Efter deres operation vil vi igen undersøge deres kræfttumorer. I dem findes der nemlig markører samt gener, der kan fortælle, hvor meget kræftcellerne vil vokse, og hvor aggressive de er. Ved at måle på ændringer i disse markører og gener kan vi danne et tydeligere billede af planteøstrogeners effekt på kræfttumoren, fortæller Cecilie Kyrø.

Forskning i bindevæv skal udvikle ny behandling

På Center for Cancer Immunterapi, på Herlev Hospital, er 37-årige Daniel Hargbøl Madsen også glad og stolt. Den unge forsker har modtaget knap 1,8 mio. kr. til at forske i bindevævet omkring tumorer og dets effekt på immunterapi.

Immunterapi har vundet frem de seneste år, men desværre er der mange patienter, som behandlingen endnu ikke virker på. Man kender nogle af de mekanismer, hvormed tumorer kan modarbejde T-cellernes evne til at slå kræftceller ihjel, men for nylig har Daniel Hargbøl Madsens forskningsgruppe opdaget, at også bindevævet omkring tumorer kan hæmme T-cellers aktivitet. Forskningsprojektet skal derfor se nærmere på, hvad det er for nogle mekanismer i bindevævet der blokerer for T-cellerne.

- Når en tumor vokser, sker der store ændringer af bindevævsmaterialet i og omkring tumoren, og man ved, at kræften er meget aggressiv i tumorer med en høj tæthed i bindevævet. Vi vil derfor undersøge de molekylære mekanismer, hvormed bindevævet påvirker T-cellerne for at blive klogere på, hvad der ligger til grund for bindevævets betydning, fortæller Daniel Hargbøl Madsen.

Via 3D cellekultur-forsøg, hvor forskerne skaber en kunstig model af en kræfttumor, kan man se, hvordan kræftcellerne påvirker bindevævet, og hvordan det derefter interagerer med kroppens T-celler.

Andreas Røder har fået 2,1 mio. kr. til at forske i betydningen af mandlige kønshormoner for prostatakræft. Privatfoto

- Vi tror, at vi via den nye viden kan udvikle en ny form for kræftbehandling, der kan blokere de mekanismer, der forhindrer T-cellerne i at dræbe kræftcellerne og derved være med til at udbrede brugen af immunterapi til endnu flere kræftformer og patienter, siger Daniel Hargbøl Madsen of fortsætter.

- Jeg er meget taknemmelig for, at vores forskning har fået støtte af Knæk Cancer. Det er en fantastisk anerkendelse, men også altafgørende for, at vi kan fortsætte vores forskning og jagten på udvikling af mere effektiv kræftbehandling.

Mandlige kønshormoners betydning for prostatakræft

En tredje forsker, som skal i gang med arbejdet, takket være opbakningen til Knæk Cancer 2017, er den 38-årige læge Andreas Røder.

- Det var en kæmpe ære at blive indstillet til denne pulje af projekter og blive en del af Knæk Cancer, fortæller han.

Andreas Røder har beskæftiget sig med prostatakræft gennem en årrække og har sin vante gang blandt patienter på Urologisk klinik på Rigshospitalet samt i laboratorierne på Copenhagen Prostate Cancer Center. Andreas Røder har fået 2,1 mio. kr. til at forske i betydningen af mandlige kønshormoner for prostatakræft.

- Der er de seneste år lavet meget spændende forskning, inden for prostatakræft – bl.a. har vi undersøgt ny medicin og nye behandlinger. Vi ved, at prostatakræftceller er styret af mandlige kønshormoner, men ved ikke hvorfor nogle mænd udvikler alvorlig prostatakræft, mens andre ikke gør. Vi har samlet data og prøver fra flere tusinde patienter, og skal nu se, om vi kan få svar på dette samt finde potentielle biomarkører, der fremadrettet kan pege på den mest egnede behandling til den enkelte patient eller bruges til at overvåge prostatakræften.

Forskningsgruppen skal samarbejde med bl.a. Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital Skejby, Kræftens Bekæmpelse og Stanford University. Det er et unikt og stærkt hold, siger Andreas Røder:

- Ved at samarbejde på tværs sikrer vi, at alle de, der har den største viden på området, er i spil. Det tror jeg er rigtig vigtig for fremtidens kræftforskning. Men det betyder også, at vi kan arbejde med så store samlinger af data og materialer, at vi kan skabe valide resultater, der får reel betydning for patienterne, fortæller Andreas Røder.