Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Kræftpatienter finder livskvalitet i alternativ behandling

13-06-2017
Hver fjerde kræftpatient bruger alternativ behandling som supplement til behandlingen på hospitalet. Det kan f.eks. være zoneterapi, kostvejledning eller kosttilskud. Patienterne bruger alternativ behandling for at komme godt igennem sygdommen – og fordi den kan give noget, sundhedsvæsenet ikke kan.

Mange kræftpatienter bruger alternativ behandling som supplement til deres kræftbehandling. Der er i dag dokumentation for, at akupunktur har en lindring virkning på kvalme og smerter. Foto: Tomas Bertelsen

Homøopati, meditation, kostvejledning, naturmedicin og musikterapi. Det er bare en håndfuld af de mange behandlingstilbud, der kaldes alternativ behandling. Det, der binder dem sammen, er at de først og fremmest findes uden for det etablerede sundhedssystem.

Mindst hver fjerde kræftpatient bruger i dag en eller flere former for alternativ behandling som supplement til den behandling, de får på sygehuset. Undersøgelser for specifikke patientgrupper viser, at tallet er endnu højere for nogle kræftformer. Blandt f.eks. tarm- og brystkræftpatienter har op mod hver anden patient brugt alternativ behandling.

Det er især forskellige kosttilskud og naturmedicin, der er populært blandt kræftpatienter, men også f.eks. kostvejledning, zoneterapi, massage og meditation. Professor og forsker på Syddansk Universitet Helle Johannessen har beskæftiget sig med alternativ behandling og kræft i en årrække. Hun fortæller, at kræftpatienter bruger alternativ behandling af flere grunde. Der er selvfølgelig patienter, som håber, at den alternative behandling kan helbrede dem – særligt hvis sundhedssystemet har givet op. Men for de fleste handler det primært om livskvalitet.

- Mange ved godt, at den alternative behandling ikke kan helbrede dem. Men så kan den noget andet. En kræftsygdom er en rigtig hård situation at stå i. Og der kan mange alternative behandlingsformer give noget af den nærhed og psykosociale støtte, som det etablerede system ikke har ressourcer til, siger Helle Johannessen.

Hun forklarer det med et eksempel fra et af de mange studier, hun har lavet på området. Her sagde en patient, som gik til massage, at det var første gang i fire år, at nogen rørte kærligt ved hendes krop.

- Hendes ord er meget sigende, synes jeg. I et kræftforløb er der jo mange andre, der rører ved ens krop. Men det er på en særlig måde. Det er stik, undersøgelser, operationer osv. Alternativ behandling er noget andet. Her er der nogle, som rører ved én på en god måde, og som vil én det godt. Her gør man noget godt for sig selv, siger Helle Johannessen.   

Patienter ønsker viden

Kræftpatienter efterspørger fakta og viden om alternativ behandling. Det mærker Kræftens Bekæmpelse blandt andet på telefonrådgivningen Kræftlinjen, i kræftrådgivningerne og på cancer.dk. Nogle bliver frustrerede over, at det er svært at få klare svar om, hvad der virker og ikke virker, når det kommer til alternativ behandling. Men ofte er der desværre ikke tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag til at give entydige svar. Det kræver omfattende forskning, som undersøger effekten i mennesker – og den findes endnu ikke.

- Der kan være mange andre ting end ’rask-ikke rask’, som den alternative behandling virker på. Vi ved, at det giver større livskvalitet at opleve, at man gør noget aktivt selv, siger Laila Walther, afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse

I dag er der ikke dokumentation for at nogen alternative behandlingsformer kan helbrede kræft. Kun få alternative behandlingsformer er tilstrækkeligt undersøgt – og for de, der er, har man ikke kunnet se en effekt i forhold til selve sygdommen. Til gengæld er der dokumentation for, at nogle alternative behandlingsformer har andre positive virkninger, som kan have stor betydning for, hvordan man har det i et kræftforløb. F.eks. kan cannabis og akupunktur lindre kvalme og smerter, mens mindfulness og meditation mindsker angst og depression. Derudover kan det give håb, styrke og livskvalitet, at man som kræftpatient oplever at gøre noget selv for at få det bedre.

Laila Walther, afdelingschef i Patientstøtte og Lokal Indsats i Kræftens Bekæmpelse, siger:

- Der kan være mange andre ting end ’rask-ikke rask’, som den alternative behandling virker på. Du kan gøre meget selv for at få det bedre i sygdomsforløbet, og vi ved, at det giver større livskvalitet at opleve, at man gør noget aktivt selv, siger Laila Walther, afdelingschef i Patientstøtte og Lokal Indsats i Kræftens Bekæmpelse. Hun uddyber:

- Hvis jeg selv blev syg, så ville jeg gøre alt, hvad der stod i min magt, for at blive rask. Og hvis én, jeg stolede på, sagde til mig, at det ville være godt for mig at få f.eks. zoneterapi, så ville jeg da prøve det. Når bare det ikke kunne gøre nogen skade i forhold til behandlingen på sygehuset. Dels for at få det bedre i det urimeligt hårde forløb, en kræftsygdom er. Og dels ville jeg selvfølgelig have et lille håb om, at det kunne hjælpe mig til at blive rask.

Som det er i dag, tør vi ikke at tale med vores læger om alternativ behandling. Derfor er det vigtigt, at lægen tager initiativet og udtrykker forståelse for, at man som patient har brug for at gøre noget for sig selv. Så længe det ikke skader behandlingen, er det jo kun godt, at man gør noget for at få det bedre.

Laila Walther, Afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse

Bedre dialog med lægen

Der kan altså være mange positive virkninger af alternative behandlinger, selv om de ikke nødvendigvis hæmmer kræftsygdommen. Nogle alternative behandlinger kan dog være skadelige under en kræftbehandling, det gælder primært nogle kosttilskud (se boks side xx). Den viden er det afgørende, at patienterne får, når de overvejer alternativ behandling, mener Laila Walther. Det skal blandt andet ske ved en bedre dialog med lægen. For selv om de egentlig gerne vil, så viser undersøgelser, at over halvdelen af de kræftpatienter, som bruger alternativ behandling, ikke taler med lægen om det.

- Som det er i dag, tør vi ikke at tale med vores læger om alternativ behandling. Som patient er det bare rigtig svært at tage hul på. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at lægen tager initiativet til det og udtrykker forståelse for, at man som patient har brug for at gøre noget for sig selv. Så længe det ikke skader behandlingen, så er det jo kun godt, at man gør noget for at få det bedre undervejs, siger Laila Walther.

Et nyt forskningsprojekt, som Kræftens Bekæmpelse er med i, skal forbedre dialogen om alternativ behandling mellem kræftpatienter og sundhedspersonale. Derudover skal projektet formidle viden om effekten af alternativ behandling til mennesker med kræft og deres pårørende. Helle Johannessen er forskningsleder for projektet, der afsluttes i december 2017. 

- Som et forsøg klæder vi personalet på udvalgte onkologiske afdelinger på til at tage dialogen med patienterne. Sundhedspersonalet vil gerne tale med patienterne om alternativ behandling, men de mangler viden. De ved ikke, hvad der er dokumentation for. De ved ikke, at der er behandlingsformer, som har en beviselig effekt på f.eks. angst og smerter. Det håber vi, at projektet kan være med til at ændre på, siger Helle Johannessen.

Find viden på cancer.dk

På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside kan du læse nærmere om en række kosttilskud og alternative behandlingsformer. Du kan også finde et tema om cannabis og kræft. Læs mere her

Læs også om Lis Hawlik, der bruger alternativ behandling: Jeg gør noget godt for mig selv

Læs medlemsbladet tæt på kræft

Hvad er alternativ behandling?

Navnet ’alternativ behandling’ er egentlig misvisende, da alternativ behandling oftest bruges som supplement til sygehusets behandling – og altså ikke som et alternativ. Alternativ behandling dækker over en bred gruppe af behandlingsformer og kosttilskud. De er karakteriseret ved et følgende kriterier:

  • Behandlingen udføres af behandlere, der ikke er autoriserede sundhedspersoner
  • Behandlingen udføres af autoriserede sundhedspersoner, men er baseret på metoder, der primært bruges uden for sundhedsvæsenet
  • Virkningen er ikke tilstrækkeligt videnskabeligt dokumenteret.
Gode overvejelser om alternativ behandling:
  1. Hvad håber du at få ud af behandlingen – hvad er dit succeskriterie?
  2. Hvor ofte og hvor længe vil du bruge behandlingen?
  3. Hvor meget tid og hvor mange penge kan og vil du bruge på behandlingen?
  4. Hvad er behandlerens faglige baggrund? Hvilke faglige erfaringer har behandleren med kræft?  
  5. Kan der være bivirkninger ved behandlingen og kan den bruges samtidig med din kræftbehandling? Tal med din læge om det, hvis du er i tvivl
Evidens eller ikke?

Hvorfor kan man opleve, at Kræftens Bekæmpelse siger, at der ikke er evidens for at en behandling virker, mens andre siger, at forskning viser en effekt?

 Når Kræftens Bekæmpelse undersøger om en alternativ behandling virker, ser vi på al den forskning, der findes. Det vil sige, at vi forholder os til alle de undersøgelser, der er udgivet i videnskabelige tidsskrifter – både dem som understøtter en positiv virkning (f.eks. kræfthæmmende eller lindrende effekter) og dem som ikke gør. Vi ser samtidigt detaljeret på de enkelte undersøgelser, og hvert studies betydning vurderes. Specielt er det helt afgørende, om der er udført undersøgelser på mennesker eller om vores viden udelukkende stammer fra laboratorieforskning.                                                                

Overskrifter som ”gulerødder kurerer kræft” bygger ofte på en enkelt eller få undersøgelser som viser, at et stof fra f.eks. gulerødder virker hæmmende på kræftceller i petriskåle eller i mus. Selvom et stof har en positiv effekt i et laboratorieforsøg, er der desværre ingen sikkerhed for, at det har samme virkning i menneskekroppen. Den menneskelige organisme er meget anderledes fra det miljø, der findes i en cellekultur eller i en forsøgsmus. Derfor er det desværre almindeligt, at lovende laboratorieresultater ikke kan genfindes hos mennesker.

For at afklare, hvordan et stof virker på kræft i menneskekroppen, kræver det omfattende forskning. Kravene er de samme, som stilles til andre typer behandling:

Første trin er grundforskning, som foregår i et laboratorium. Her undersøges stoffets virkning på kræftceller i en petriskål. I næste trin undersøges stoffet på forsøgsdyr. Herefter undersøges stoffets virkning på mennesker. Først i en lille gruppe forsøgspersoner, derefter en lidt større gruppe. Formålet med disse første forsøg er primært at se på, hvordan stoffet optages i menneskekroppen, og om der umiddelbart er uacceptable bivirkninger. Sidste trin er en stor gruppe patienter, der ved lodtrækning bliver delt i to grupper, som får henholdsvis den nye behandling og den allerede kendte – eller en snydebehandling (placebo). Først her kan man få et solidt svar på, om behandlingen virker.

Der findes desværre meget sjældent ’fase 3-forsøg’ af alternativ behandling – derfor er vores konklusioner ofte forsigtige.