Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Marianne har lært at tyde signaler på kræft

11-09-2017
Marianne Monk har som en af de første afprøvet et nyt opfølgningsprogram ’MitHelbred’, som er målrettet til kvinder med brystkræft.

Marianne Monk fra Maribo er blandt 500 kvinder fra Region Sjælland, der afprøver et nyt opfølgningsforløb 'MitHelbred' som er målrettet kvinder med brystkræft. Foto: Tomas Bertelsen

Det var under et af de sidste besøg på hospitalet, i august 2016, at Marianne Monk fra Maribo blev spurgt, om hun kunne tænke sig at deltage i et forsøg ’MitHelbred’, som er et opfølgningsprogram for kvinder med brystkræft. Her lærer kvinderne blandt andet at blive opmærksomme på, hvilke symptomer de skal reagere på i forhold til senfølger eller tilbagefald, så de hurtigt kan blive henvist til undersøgelser eller behandling hos læge eller andre sundhedsprofessionelle. 

På det tidspunkt havde Marianne Monk været igennem et otte måneder langt behandlingsforløb for brystkræft. 

– Når behandlingen slutter, har man ikke længere den tætte kontakt til læger og sygeplejersker. Så kan man godt føle sig alene, og at man står med det hele selv. Derfor er det vigtigt med et godt opfølgningsforløb, og det ville jeg gerne være med til at udvikle, fortæller 62-årige Marianne Monk. 

En kræftsygeplejerske har lært Marianne, hvilke symptomer hun skal være opmærksom på, og gennem spørgeskemaer blev hun spurgt, om hun havde fysiske symptomer – så som smerter eller hævelse – og om, hvordan hun havde det psykisk. Hun blev også spurgt om, hvor meget angsten for, at sygdommen ville vende tilbage, fyldte. Og især omkring det psykiske var der en række ting, Marianne havde brug for at få taget hånd om. For midt under sin egen behandling, døde hendes mand Bjarne på grund af kræft i hjernen. 

– Jeg talte meget med sygeplejersken om Bjarnes sygdom. Hun lyttede og gav mig nyttige redskaber, som hjælper mig med at håndtere sorgen. På den måde oplevede jeg, at opfølgningsforløbet blev gjort meget personligt. 

Nyttige værktøjer
Marianne har blandt andet også fået et skema, som hun kan bruge, hvis hun står overfor en vanskelig beslutning. Skemaet hjælper med at afveje for og imod et bestemt valg. Det brugte hun, da hun fik tilbudt en efterbehandling, der både kan mindske risikoen for knogleskørhed og for, at kræften vender tilbage. Men som også, i sjældne tilfælde, kan føre til, at knoglen i kæben smuldrer. 

– Overblikket fra skemaet kombineret med råd fra min tandlæge gjorde, at jeg valgte at sige ja til behandlingen, siger Marianne. 

Også vejledningen om, hvilke fysiske symptomer hun skal være opmærksom på, har hun haft brug for. 

– Det var en hjælp, da jeg for nogle måneder siden fandt en knude i brystet. Jeg vidste, at jeg kunne ringe til ambulatoriet, også selv om det var søndag. Det gjorde jeg, og jeg fik en tid til undersøgelse næste dag. Undersøgelsen viste, at der ikke var grund til bekymring, men jeg ser alligevel frem til at blive undersøgt ekstra grundigt ved en kommende planlagt scanning, fortæller hun. 

Bedste opfølgning efter brystkræft
I alt vil 500 kvinder med brystkræft fra Region Sjælland blive inviteret til at deltage i ’MitHelbred’. De får et personligt forløb, hvor en kræftsygeplejerske blandt andet lærer dem at tyde kroppens symptomer. Sygeplejersken taler også med dem om de fysiske og psykiske problemer, de måske oplever efter deres behandling, og de støtter kvinderne i selv at håndtere udfordringerne. Gennem spørgeskemaer bliver kvinderne med jævne mellemrum spurgt, om de har fået nye symptomer, som kan være tegn på, at sygdommen er vendt tilbage. Sygeplejersken vurderer dernæst, om kvinden skal ses af en læge eller eventuelt henvises til undersøgelser eller behandlinger. 

– Vi håber, at deltagerne bliver bedre rustet til at tyde kroppens signaler. Vi har en forventning om, at det vil gøre dem bedre i stand til at håndtere senfølger efter behandlingen, og at det vil mindske risikoen for psykiske senfølger som for eksempel angst og depression, siger Lena Saltbæk fra Kræftens Bekæmpelse, som er en af dem, der står i spidsen for det nye forsøg. 

Forskerne undersøger også, om kvinderne bliver bedre i stand til at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, og om programmet gør det muligt at opdage det endnu tidligere, hvis sygdommen vender tilbage – og, vigtigst af alt, at forløbet ikke forringer overlevelsen. 

Fra kalenderdrevne kontroller til personlig opfølgning
Baggrunden for ’MitHelbred’-forsøget er de ændringer, der de seneste år er sket i tilbuddene til kvinder, der har haft brystkræft – og også for mange andre kræftpatienter, nemlig at patienterne ikke længere tilbydes faste kontroller. Forløbene hedder i dag opfølgningsforløb. Når en kræftpatient i dag slutter sin behandling, er det meningen, at der skal lægges en personlig opfølgningsplan, som tager hensyn til den enkelte patients behov og beskriver, hvilken hjælp patienten skal tilbydes.

Læger og forskere kender imidlertid ikke den endelige opskrift på, hvordan det bedste opfølgningsforløb ser ud. ’MitHelbred’ er ét bud, og her er det altså sygeplejersker, der leder opfølgningen og har den primære kontakt med patienterne. 

– Vi håber, at resultaterne kan vise, om netop dette program er et godt bud på et opfølgningsforløb, men også, at undersøgelsen kan give nogle mere generelle erfaringer om, hvordan man sammensætter det bedste opfølgningsforløb, siger Lena Saltbæk 

På vej fremad
Det har været en hård tid for Marianne Monk, men hun føler, at det begynder at gå fremad. Hun er glad for at have deltaget i forsøget, fordi hun nu ved, hvad hun skal være opmærksom på, og hun ved, hvor og hvordan hun kan få hjælp. 

– Sygdommen fylder stadig, men den får ikke lov til at fylde det hele. Jeg er gået ned i tid rent arbejdsmæssigt for at få mere tid til at være fysisk aktiv og til at være sammen med familie og venner. Det giver mening, siger Marianne.

Læs mere om forskning hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning

Mere om projektet

’MitHelbred’ er udviklet i samarbejde mellem kræftlæger og forskere ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.
Undersøgelsen er støttet af Region Sjælland med to mio. kr. og af Kræftens Bekæmpelses Knæk Cancer pulje med fem mio. kr.
Der bliver trukket lod blandt deltagerne, så halvdelen deltager i MitHelbred-forløbet, og den anden halvdel kommer i en kontrolgruppe. Deltagerne i kontrolgruppen bliver inviteret til kontrolbesøg hos en læge hver sjette måned. 
Forsøget forventes afsluttet i slutningen af 2019. 

Du kan læse mere om opfølgningsforløb efter kræft på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside www.cancer.dk. Her kan du læse, hvordan du får det bedst mulige forløb, og du kan få råd til, hvordan du forbereder dig på opfølgningsbesøg.